phd.Nana

at danne alliancer og få andre med på at gøre ting på sin måde, ganske afgørende for, om man
kommer i gennem med sine idéer (ibid.). På den baggrund betragter Van de Ven innovation
som en "social bedrift" (Van de Ven 1986:591, 597). Han argumenterer nemlig for, at
innovation (som ifølge hans definition er implementerede idéer) ikke kan blive
implementerede, med mindre man får fællesskabet med på idéen, og netop derfor handler
innovation i høj grad om at kunne udvikle en idé til ”god valuta”, så andre bliver interesserede
i realisere den. På den måde bliver innovationsprocesser nogen, der karakteriseres af en
masse veje, vildveje, omveje, forgreninger, udspaltninger, bindgyder osv. og det altafgørende
for, om de enkelte veje bliver til noget eller ikke, er relationerne mellem de mennesker, der
indgår i processerne.
Når Van de Ven taler om at udvikle idéer til god valuta, når han skriver om transaktioner og
relationer, når han betragter innovation som en social bedrift, og når han refererer til
kybernetik som en af sine inspirationskilder, peger det alt sammen i retning af, at han
betragter innovationsprocesser som sociale processer, der gennem forskellige sociale
spilleregler eller mekanismer "regulerer sig" som system. Han har altså fokus på det sociale
samspil og dets betydning for, hvilke idéer, der udvælges og bliver til noget -­‐ men på en lidt
anden måde end Csikszentmihalyi har det i sin evolutionistiske model.
Csikszentmihalyi havde også fokus på, hvordan de sociale relationer var afgørende for om en
idé eller en forandret mem kunne blive godtaget inden for et domæne og kunne transformere
det. Men hvor Csikszentmihalyi (i grove træk) ser "sorteringen" af idéer og memer som styret
af magtfulde eksperter eller gatekeepere, der definerer spilleregler og kvalitetskriterier inden
for et felt, så ser Van de Ven snarere et spindelvæv af komplicerede sociale relationer og
"aftaler" (deals) der går på kryds og tværs (Van de Ven 1986:597-­‐99). Hvor Csikszentmihalyi
således tegner et næsten Bourdieusk billede af det sociale felt som værende præget af
bestemte magtfulde aktører i privilegerede positioner, er det billede man får ved at læse Van
de Ven langt mere sammenligneligt med forskellige netværksteorier, der lægger vægt på de
myriader af relationer, der findes på kryds og tværs mellem alle mulige aktører.
Begge disse teoretikere har dog fokus på, at innovation er noget, der sker i samspil mellem
mennesker, og noget som har at gøre med, hvordan mellemmenneskelige relationer udfolder
sig. Om disse relationer bedst beskrives som ”deals” eller som kampe mellem mere eller
mindre magtfulde aktører, ser de imidlertid lidt forskelligt på.
Generelt var dernikke mange ytringer eller udsagn, der pegede på, at de folk, jeg talte med
under feltarbejdet, tænkte innovation som hverken evolutionære eller kybernetiske
processer. Men rigtig mange af de mennesker, jeg talte med, var enige om, at innovation havde
noget at gøre med sociale relationer, mere specifikt med samarbejde. Men ligesom
Csikszentmihalyi og Van de Ven, så de meget forskelligt på, om de sociale relationer var at
forstå som ”deals” eller som magtkampe eller som noget andet. Netop deltagernes oplevelser
og fortolkninger af de sociale relationer, de indgik i, vil være et af mine fokusområder i
analyserne. Som jeg vil vise gennem afhandlingen, var der bred enighed om, at innovation
havde noget at gøre med sociale relationer, men på hvilken måde, og efter hvilke normer og
spilleregler disse udfoldede sig og kunne forstås, var der bestemt ikke enighed om. Det vil jeg
vende tilbage til og analysere grundigt senere i afhandlingen.
107