phd.Nana

Kort sagt blev projektet forsøgt styret på mange forskellige måder, men ingen af dem så ud til
at styre det, de forsøgte at styre.
Udstrækning: Hierarki og to forskellige markedsfantasmer
I det følgende vil jeg analysere mig frem til, hvilke styringsfantasmer, der kan siges at spille en
rolle i casen. De fantasmer, jeg i det følgende kommer til at fremstille og benævne, er ikke
nødvendigvis fantasmer, som blev benævnt på samme måde af aktørerne selv. Dette er helt
tilsvarende de øvrige kapitler, hvor jeg har fremstillet og benævnt en moderne
selvskabelsesmyte og en samskabelsesfantasme – begge dele ord, som aktørerne ikke selv
brugte eller refererede til. Aktørerne talte om samarbejde – ikke samskabelse – men når de
talte om samarbejde, skelnede de mellem forskellige slags og udtrykte meninger om, hvordan
samarbejde ideelt set burde foregå – uagtet at der også var observationer, der tydeliggjorde,
at det ideelle ikke altid fandt sted.
Dette kapitels analytiske udtrækning kan til dels laves på tilsvarende måde. Her kan det
undersøges, hvordan aktørerne mener, at styringen af projektet bør foregå. Men en del af de
styringsforsøg i form af regler, politikker eller økonomiske strukturer, som påvirkede
projektet, kom ikke fra de aktører, jeg har interviewet. De kom fra EU, fra en styrelse, fra
regeringen eller fra andre for projektet fjerne instanser, som hverken jeg eller aktørerne er
vidende om. Disse styringsforsøg kan jeg ikke undersøge på helt samme måde, eftersom jeg
ikke nødvendigvis har haft fortalere for en bestemt styringsforestilling blandt
interviewpersonerne, som har kunnet forklare logikken bag. Her har jeg i stedet måttet støtte
mig til Glynos og Howarth og deres beskrivelse af hvordan det at lede efter logikker handler
om at finde den grammatik eller klynge af regler, der informerer en praksis, eller som kan få
en given observation til at falde i hak og give mening (2007:135-­‐137).
Men i første omgang kan jeg ganske som i de øvrige kapitler lave en udstrækning på baggrund
af de italesættelser og observationer af praksis, der var kommet ud af at følge projektet.
Hierarkiet som social logik og den parlamentariske styringskæde som fantasme
Jeg har ikke tænkt mig at bruge eksemplerne på styring og dekobling til at sige noget om
specifikke personers specifikke og intentionelle handlinger og disses virkning eller mangel på
samme. Det er slet ikke denne slags kausale forbindelser, der er mit fokus. Ganske vist var der
personer involveret, og de forsøgte nogle gange at styre projektet på den ene eller den anden
måde. Men der var også nogle af eksemplerne, der viste, hvordan deltagerne ind i mellem
forsøgte at styre sig selv ud fra normer, antagelser eller formodninger om, hvad andre
(specielt dem længere ”oppe” i systemet) måtte mene var rigtigt eller forkert.
Nogle gange formodede medarbejdere eksempelvis, at der var tale om et hierarki, og at de
ikke måtte foretage sig noget uden først at spørge om lov, mens det ikke var dette indtryk af
”reglerne” jeg fik, når jeg talte med lederne. Andre gange var det modsat, at lederne
betragtede en relation som en styringsrelation, hvor de var forpligtet til at sikre, at en bestemt
politisk beslutning blev ført ud i livet, mens de mennesker de forsøgte at få til at
implementere beslutningen ikke følte sig forpligtede, men betragtede relationen som et
ligeværdigt samarbejde og havde helt andre forestillinger om, hvem der kunne bestemme
hvad. På den måde kan man sige, at mine observationer ikke kunne passe med en teoretisk
forståelse af hierarkiet som en række pyramideformede kommandoveje, men at hierarkiet
199