phd.Nana

På den ene side forsøgte jeg altså ikke at være usynlig, men indtog en passende rolle og deltog
på den måde tydeligt i den sociale sammenhæng. Men jeg tilstræbte ikke ligefrem at deltage i
at forandre, hvilket var det, den sociale sammenhæng handlede om. Derfor var der måske
mere tale om (deltager)observation, end om deltagerobservation.
(Deltager)observationen kom helt praktisk til at foregå på de møder og i de aktiviteter, som
de involverede aktører deltog i sammen eller i mindre grupper. Derudover fulgte jeg nogle af
de centrale aktører -­‐ projektlederne – i 1-­‐2 uger, hvor jeg fulgte med i de aktiviteter de nu en
gang havde på programmet. Nogle af aktiviteterne havde at gøre med det specifikke projekt,
andre havde ikke, og i løbet af disse uger havde vi også talrige uformelle samtaler, interviews
og drøftelser af forskellige aspekter af projekterne.
Når jeg valgte at prioritere disse ophold hos projektlederne var det for at lære dem godt at
kende, opnå fortrolighed, og indgå i flest mulig samtaler med dem. Men det var i lige så høj
grad for at få en fornemmelse af deres hverdag mellem de planlagte møder og begivenheder,
der vedrørte projektet. Det er vigtigt igen at understrege, at mine cases ikke var lig med
projekterne, men at kontekstualiseringen netop var et løbende arbejde, hvorfor jeg naturligvis
gerne ville vide noget om, hvilke andre projekter og arbejdsopgaver, overvejelser,
prioriteringer og gøremål, der optog nogle af de centrale aktører.
Jeg lavede også (deltager)observation på plejehjemmet i casen fra den store kommune -­‐ dels
ved at følge med nogle af lederne på dele af deres innovationslederuddannelse, dels ved at
følge med i et innovationsuddannelsesforløb for de ansatte og dels ved at være på to
forskellige afdelinger på plejehjemmet. I den anden case var mulighederne for
(deltager)observation primært i forbindelse med afholdelsen af nogle forebyggelsesdage for
de unge samt på nogle af de møder, som projektgruppen holdt om videreudviklingen af disse
arrangementer.
Jeg har fulgt begge cases over en periode på ca. halvandet år, dog ikke med daglig
tilstedeværelse. I den lille kommune var jeg på 8 besøg af hver 3-­‐7 dages varighed. I løbet af
disse ophold fulgte jeg nogle gange projektlederen, deltog i møder, rejste rundt og afholdt
interviews og besøgte nogle af de øvrige samarbejdspartnere i deres egne organisationer, og
jeg deltog i en række af de arrangementer, som projektet afholdt på kommunens skoler.
I den store kommune var jeg på besøg på to forskellige afdelinger på plejehjemmet af hver ca.
en uges varighed, og havde derudover et ophold hos projektlederen i 2 uger. Derudover
deltog jeg i ca. 10 planlagte dagsarrangementer, der havde med plejehjemmets
"innovationsplaner" at gøre, og derudover opsøgte jeg samarbejdspartnere, ledere,
bevillingsgivere og afholdt interviews med dem.
Men eftersom min ambition var at lave thick descriptions var det netop ikke nok blot at
deltage, observere og lave mine egne fortolkninger. Det, der egentlig var mit ærinde, var folks
egne situationsdefinitioner og de refleksioner og fortolkninger disse gav anledning til. Derfor
var det helt afgørende for mig at få folk til at sætte ord på deres oplevelser og relationer. Jeg
ville gerne høre deres fortællinger om, hvordan de mente tingene hang sammen. Jeg ville ikke
bare observere innovation, samarbejde eller styring – hvordan sådan noget ellers ser ud – jeg
ville høre forskellige mennesker fortælle om, hvad disse begreber betød. Jeg ville høre om,
hvorfor et projekt var at betragte som ”innovation” eller ikke. Jeg ville høre, hvornår en
interaktion var samarbejde, og hvornår det ikke var samarbejde. Jeg ville høre, hvordan
36