16.01.2015 Views

phd.Nana

phd.Nana

phd.Nana

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

medarbejderne som et samvittighedsspørgsmål. De var dybt i tvivl om, hvad der var det

rigtige at gøre, når en type argumenter trak i én retning, og andre i en anden retning, og der

samtidig var risiko for at få en sag på halsen, hvis de gjorde noget forkert.

At give et entydigt svar på, om En God Hverdag På Plejehjem var at betragte som innovation

ud fra resultaterne af processen, lader sig efter min mening ikke gøre. Vurderingen af, om der

er sket en kvalitativ forandring af et felt handler i høj grad om, hvad det er for et felt, man

vælger at se på og hvad man kigger efter. Ser man efter et marked, får man ét resultat, ser man

efter produkter får man et andet, og ser man efter subjektive forholdemåder eller en

eksperimentel og brugerorienteret indstilling til forandring, får man et tredje svar på om en

given delproces kan sige at have ført til et resultat der kan betragtes som innovativt.

Aktørerne foretog hele tiden sådanne vurderinger i deres refleksioner over processen, men de

gjorde det i en sammenhæng, der var dybt politisk, og selve udnævnelsen af noget som

”innovativt” blev også dybt politisk.

Innovation som ”othering”

Men nok så vigtigt er det at pointere, at samtidig med at aktørerne udpeger noget som nyt

eller innovativt, så udpeger de samtidig den kontekst, som dette nye er nyt i forhold til. Erik

fik i citatet italesat medarbejdernes dagligdag som præget af rutine og ikke-­‐ansvarstagen for

derigennem at vise, hvordan hans produkter havde bidraget til det modsatte, nemlig en

eksperimenterende og ansvarstagende tilgang til beboerne. På den måde blev innovation

fremstillet som en slags brud, der indførte noget nyt og dermed forandrede en tilstand til en

anden tilstand. Dette tegner et billede af, at hverdagen står stille, kun afbrudt af sådanne

innovative brud, der transformerer dagligdagen til en ny tilstand. Denne italesættelse ligger

tæt op ad Osborne og Browns definition (2005:6), og den fremstiller innovation som noget

der bryder med noget statisk. Faktisk fremstilles medarbejdernes hverdag ikke bare som

statisk, men som rigid. Det er kun, hvis medarbejderne tvinges til at bryde med deres vaner og

rutiner, at der sker en forandring. Denne retorik blev brugt af mange af aktørerne i projektet,

der gerne talte om innovation som noget, der var forbundet med at ”ryste posen”, ”bryde med

gamle vaner”, ”tænke ud af boxen”, ”forstyrre” eller lignende – helt i tråd med de teorier, der

udpeger eksterne chok som kilden til innovation.

På den måde kan man se, hvordan innovation nogle gange opfattes som noget, der må komme

”udefra” og tvinge et ellers statisk system til at ændre sig. Det er i hvert fald helt tydeligt, at

innovation ikke ses som noget, der kan komme indefra eller på medarbejdernes eget initiativ.

På denne måde legitimeres forstyrrelser af det daglige arbejde med henvisning til, at sådanne

kan fungere som katalyserende innovationsfremmere. I dette tilfælde blev det innovative

brud eller det eksterne chok fremstillet ved at blive skilt ud fra medarbejderne og deres

dagligdag, der samtidig blev gjort til det statiske Andet.

Når jeg skriver, at medarbejderne blev ”gjort til” det statiske andet, er det fordi de ikke selv

oplevede deres hverdag som statisk. Tværtimod oplevede de, at de blev involveret i det ene

innovations-­‐ og omstillingsprojekt efter det andet. Og lederne på plejehjemmet var af samme

opfattelse. En af afdelingslederne udtrykte det således:

”Altså, der foregår så mange ting på Skovbrynet, så jeg tror egentlig de er vant til at

blive overøst med, altså... der er jo ikke tid til fordybelse i noget som helst lige for

tiden. Der er nye ting hele tiden. Så er der nyt demensprojekt, så har vi

innovationsprojekt. Det er hele tiden noget nyt. Så skal vi have madprojekt til foråret.

120

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!