phd.Nana
phd.Nana
phd.Nana
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 8 – Konklusion og resuméer

I problemformuleringen spurgte jeg hvilke ”kulter” eller selvfølgeligheder, vi i kraft af bl.a.

New Public Governance er begyndt at sætte vores lid til som forandringsdrivkraft for den

offentlige sektor, samt hvilke antagelser og implikationer sådanne selvfølgeligheder hænger

sammen med.

Den offentlige sektor præges af en voksende interesse for innovationssamarbejde, offentlig-private

innovationspartnerskaber og co-‐creation (samarbejdsdrevet innovation), og den

præges også af en stor optagethed af brugerinddragelse og brugerdreven innovation.

Jeg valgte 2 cases, hvor aktørerne selv mente, at det de var gået i gang med, kunne betragtes

som samarbejdsdrevet innovation, og jeg analyserede på baggrund af disse begreberne

innovation, samarbejde og styring gennem et poststrukturalistisk, postmarxistisk logik-perspektiv

inspireret af Glynos og Howarth (2007). På den baggrund viste jeg, hvordan alle

tre begreber (innovation, samarbejde og styring) kunne siges at spille centrale roller i

strategiske og politiske processer, hvor forskellige aktører forsøgte at meningsudfylde, bruge

eller koble sig sammen med forskellige fantasmatiske forestillinger om en mere eller mindre

specifik ”goodness to come” (ibid. 145-‐147). Ligeledes viste jeg, hvordan disse (og andre)

fantasmer udgjorde væsentlige elementer af strukturerende, selekterende og

kompleksitetsreducerende fortællinger om, hvordan den offentlige sektor er og bør være

indrettet, og at disse fortællinger samtidig ”så”, anerkendte og legitimerede visse aktører,

værdiformer og sociale logikker, mens andre tilsvarende blev ”overset”, miskendt og/eller

tabuiseret.

Konklusion

I den følgende konklusion vil jeg sammenfatte de væsentligste pointer og delkonklusioner fra

analysen af de to cases og forholde delkonklusionerne til hinanden og til

problemformuleringen og dens underspørgsmål.

På baggrund af den offentlige sektors optagethed af at skabe innovation gennem samarbejde

med brugere og partnere, spurgte jeg helt specifikt:

1. Hvad er det for nogle kulter, forestillinger eller overbevisninger vi nu i kraft af New

Public Governance hylder og sætter vores lid til som drivkraft for en fornyelse af den

offentlige sektor

2. Hvilke præmisser og antagelser om menneskelig interaktion bygger ideerne om

innovation gennem samarbejde på

219