phd.Nana

Recommendations

Info

Kapitel 8 – Konklusion og resuméer I problemformuleringen spurgte jeg hvilke ”kulter” eller selvfølgeligheder, vi i kraft af bl.a. New Public Governance er begyndt at sætte vores lid til som forandringsdrivkraft for den offentlige sektor, samt hvilke antagelser og implikationer sådanne selvfølgeligheder hænger sammen med. Den offentlige sektor præges af en voksende interesse for innovationssamarbejde, offentlig-private innovationspartnerskaber og co-‐creation (samarbejdsdrevet innovation), og den præges også af en stor optagethed af brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Jeg valgte 2 cases, hvor aktørerne selv mente, at det de var gået i gang med, kunne betragtes som samarbejdsdrevet innovation, og jeg analyserede på baggrund af disse begreberne innovation, samarbejde og styring gennem et poststrukturalistisk, postmarxistisk logik-perspektiv inspireret af Glynos og Howarth (2007). På den baggrund viste jeg, hvordan alle tre begreber (innovation, samarbejde og styring) kunne siges at spille centrale roller i strategiske og politiske processer, hvor forskellige aktører forsøgte at meningsudfylde, bruge eller koble sig sammen med forskellige fantasmatiske forestillinger om en mere eller mindre specifik ”goodness to come” (ibid. 145-‐147). Ligeledes viste jeg, hvordan disse (og andre) fantasmer udgjorde væsentlige elementer af strukturerende, selekterende og kompleksitetsreducerende fortællinger om, hvordan den offentlige sektor er og bør være indrettet, og at disse fortællinger samtidig ”så”, anerkendte og legitimerede visse aktører, værdiformer og sociale logikker, mens andre tilsvarende blev ”overset”, miskendt og/eller tabuiseret. Konklusion I den følgende konklusion vil jeg sammenfatte de væsentligste pointer og delkonklusioner fra analysen af de to cases og forholde delkonklusionerne til hinanden og til problemformuleringen og dens underspørgsmål. På baggrund af den offentlige sektors optagethed af at skabe innovation gennem samarbejde med brugere og partnere, spurgte jeg helt specifikt: 1. Hvad er det for nogle kulter, forestillinger eller overbevisninger vi nu i kraft af New Public Governance hylder og sætter vores lid til som drivkraft for en fornyelse af den offentlige sektor 2. Hvilke præmisser og antagelser om menneskelig interaktion bygger ideerne om innovation gennem samarbejde på 219
3. Hvilke implikationer har disse idéer – bl.a. i samspil med andre idéer -‐ for de ledere, medarbejdere, virksomheder og borgere, blandt hvem det var meningen at den samarbejdsdrevne innovation skulle finde sted Jeg introducerede derefter begrebet fantasmatiske logikker (Glynos & Howarth) for at kunne begrebsliggøre disse kulter, forestillinger eller overbevisninger teoretisk. Når jeg nu vil konkludere, vil jeg derfor bruge fantasmebegrebet som udtryk for det, jeg i problemformuleringens første spørgsmål kaldte kulter, forestillinger og overbevisninger. Jeg spurgte også i problemformuleringens andet spørgsmål, hvilke præmisser og antagelser om menneskelig interaktion disse forestillinger (nu fantasmer) byggede på, samt i tredje spørgsmål hvilke implikationer de havde. I adresseringen af disse underspørgsmål, er det centralt, at de introducerede teoretiske begreber om logikker ikke kun kan ses som fantasmatiske logikker, men også som politiske og sociale logikker, forstået på den måde, at logikkerne ikke kun udtrykker fantasmatiske forestillinger om noget godt eller skidt, men at de også kan bruges politisk og bl.a. kan legitimere bestemte sociale ”spilleregler”. Endelig lagde jeg i problemformuleringens tredje spørgsmål op til, at jeg ville undersøge fantasmernes implikationer for de involverede aktører i en analyse, der også inddrog andre fantasmer – altså fantasmer, der ikke nødvendigvis havde noget med innovationsambitioner eller samarbejdsambitioner at gøre. Hermed fik også fantasmer, der handlede om demokrati og styringskæder eller konkurrence og samhandel, en plads i analysen, der bl.a. skulle afdække, hvordan nogle af disse forskellige fantasmatiske, politiske og sociale logikker gik i spænd med hinanden. Innovation - Den moderne selvskabelsesmyte En af de fantasmer, jeg har beskrevet gennem afhandlingen er Den moderne Selvskabelsesmyte. Aktørerne i de to cases var ikke konsekvente i deres forståelse af, hvad innovation var, og heller ikke alle talte lige meget om innovation, men de kunne indtage et innovationsperspektiv, når det eksempelvis var politisk opportunt, eller når jeg eller andre bad om det. Når de indtog et innovationsperspektiv, virkede det som en slags prisme, der opsplittede synet på verden, således at det nye eller dynamiske udskiltes fra det gamle eller statiske, der blev gjort til kontekst eller til barriere. Men aktørerne var ikke enige (hverken med hinanden eller med sig selv) om, hvornår noget var innovativt. Fx var de uenige om, hvorvidt hverdagen var dynamisk eller statisk. De reflekterede ligeledes over, om det var innovativt eller ej at gøre noget vedvarende og drift-‐relateret, og de spekulerede over hvilke implikationer, det ville få i fremtiden, hvis de af politiske grunde beskrev en proces eller et produkt som innovation i fx en rapport. Det var i høj grad politisk, hvad der blev fremstillet som innovation, og hvad der blev ”tilbagestillet” som statisk kontekst. På den baggrund argumenterede jeg med reference til både debatten om historieløse folk (Weltz 2003, Fabian 2002, Gow 2001, Hastrup 1999 og Lévi-‐Strauss 1994) og beskrivelsen af det moderne menneskes endeløse stræben efter nyt og efter dynamik og udvikling (Campbell 1983, 1992, Giddens 1991, Stavrakakis 2010) for, at innovation er en særlig måde at ”gøre et nummer ud af” forandring på -‐ en fantasme i form af en moderne selvskabelsesmyte, der i modsætning til klassiske myter (Gow 2001, Lévi-‐Strauss 1994), udstiller og dyrker forandring som resultatet af menneskelig skaberkraft. På den baggrund argumenterede jeg for, at innovation bl.a. bliver politisk, fordi det kan meningsudfyldes på en måde, der legitimerer en social logik i form af en ”othering”, der 220
Page 1 and 2:
Innovations-, samarbejds- og styrin
Page 3 and 4:
SKOVBRYNET SOM FORSKNINGSPLEJEHJE
Page 5:
UDSTRÆKNING: ROMANTIK, DIALOG O
Page 10 and 11:
Kapitel 1 - Indledning Innovati
Page 12 and 13:
velfærdsløsninger (Hartley 2005
Page 14 and 15:
der sammen udforsker nye innovative
Page 16 and 17:
2005, Andersen 2012). Hvis jeg
Page 18 and 19:
Kapitel 2 - Analyseramme Gensta
Page 20 and 21:
I Sørensens og Torfings innova
Page 22 and 23:
Begge cases blev omtalt som "p
Page 24 and 25:
kraft af sit samspil med nogle
Page 26 and 27:
Glynos og Howarth advokerer for
Page 28 and 29:
Udstrækninger, logikker og kritik
Page 30 and 31:
mennesker kæmper for at indfø
Page 32 and 33:
fremgik på ingen måde af de
Page 34 and 35:
især er de blevet kritiseret
Page 36 and 37:
kulturelt konstruerede. Det er
Page 38 and 39:
deltagerne mente, at man kunne
Page 40:
og dermed ledernes, medarbejdern
Page 43 and 44:
Jeg har fulgt den sidste del
Page 45 and 46:
innovation! Vi kunne jo ikke først
Page 47 and 48:
enkelte institutioner eller i d
Page 49 and 50:
om delprojekterne i gang. Den
Page 51 and 52:
mennesker med demens at gøre.
Page 53 and 54:
under et interview. ”Det er
Page 55 and 56:
Medarbejderen sluttede interviewe
Page 57 and 58:
Afdelingslederen kunne senere fo
Page 59 and 60:
Nogle virksomhedsrepræsentanter
Page 61 and 62:
til at rumme meget andet end
Page 63 and 64:
produkt, som kunne passe ind p
Page 65 and 66:
Institutionslederen Kort efter at
Page 67 and 68:
Fase 3: Evaluering og afslutning Gr
Page 69 and 70:
en kommunes opgave at skabe v
Page 71 and 72:
sådan en lille virksomhed, var
Page 73:
Projektet var også i kraft af
Page 77 and 78:
dagligdagen for at udvikle noge
Page 79 and 80:
til de unge, men hun havde se
Page 81 and 82:
Drengene havde valgt nogle andr
Page 83 and 84:
håndtere fx alkohol og fester
Page 85 and 86:
nok til at tage vare på sig
Page 87 and 88:
projektdeltagerne fik sagt noget
Page 89 and 90:
forebyggende stykke arbejde omkring
Page 91 and 92:
Lydklippene På museet stod en
Page 93 and 94:
endt i et knivstikkeri. Filmen vise
Page 95 and 96:
Det blev der ikke rigtig svare
Page 98 and 99:
Kapitel 5 - Innovation som fan
Page 100 and 101:
gøre. Jeg vil nøjes med at
Page 102 and 103:
Ligesom inden for innovationsfor
Page 104 and 105:
Flow er en særlig fokuseret o
Page 106 and 107:
På den måde ser han i høj
Page 108 and 109:
at danne alliancer og få andr
Page 110 and 111:
Tube at understrege, at han er
Page 112 and 113:
systemet det, at allerede igang
Page 114 and 115:
koncentrerede sig på mødet om
Page 116 and 117:
“Jeg vidste dårligt, hvad jeg ko
Page 118 and 119:
Som de to projektledere taler
Page 120 and 121:
det ikke spor godt med, for t
Page 122 and 123:
Vi har jo valgt at dele det op på
Page 124 and 125:
som jeg interviewede, men om d
Page 126 and 127:
på gang, at alting blev lavet
Page 128 and 129:
Og han fortsætter: "I så hense
Page 130 and 131:
omformulere og genbehandle foran
Page 132 and 133:
Delkonklusion - Innovation som mode
Page 134 and 135:
ske - inde i sig selv (Gidden
Page 136 and 137:
Kapitel 6 - Samarbejde som fan
Page 138 and 139:
anerkender den anden parts hand
Page 140 and 141:
sikre et positivt udkomme af s
Page 142 and 143:
Også lederen af Samskabelseslab
Page 144 and 145:
modstykke til markedet, var der
Page 146 and 147:
elation mellem kommunen og os. Vi p
Page 148 and 149:
Under alle omstændigheder er n
Page 150 and 151:
elationer mellem parterne -‐
Page 152 and 153:
kender man alle vegne fra (Pol
Page 154 and 155:
arbejde og forklarer, hvordan a
Page 156 and 157:
estemt ikke for, at analyser a
Page 158 and 159:
"The logic of the gift, as nuanced
Page 160 and 161:
På denne måde beskriver Bourd
Page 162 and 163:
udpeger mennesker som egoistiske
Page 164 and 165:
Det var her vandene skiltes -
Page 166 and 167:
men forsøgte ved fællesskabets
Page 168 and 169:
”Ja, det tænkte jeg også lige p
Page 170 and 171: skulle ske, at nogen meldte si
Page 172 and 173: Jacksons pointe er, at intersub
Page 174 and 175: selv kan løse sine problemer
Page 176 and 177: Honneth argumenterer så at sig
Page 178 and 179: Det var også den samme umulig
Page 180 and 181: producerer nogle andre, som må
Page 182 and 183: Fantasmen om den innovative sam
Page 184 and 185: Kapitel 7 - Styring som fantas
Page 186 and 187: men i alle mulige andre fora,
Page 188 and 189: fællesskabet og opnå en fæll
Page 190 and 191: Men Sørensen peger imidlertid
Page 192 and 193: Lederen peger her på noget he
Page 194 and 195: projektlederløn i en bestemt o
Page 196 and 197: ehøver jeg ikke at sidde og timere
Page 198 and 199: Både projektlederne og lederen
Page 200 and 201: Kort sagt blev projektet forsø
Page 202 and 203: Cheferne (eller deres mellemlede
Page 204 and 205: hinanden til at de turde inves
Page 206 and 207: og sælgere) forsøges undgået.
Page 208 and 209: Blanco-check, timeløn og moralsk o
Page 210 and 211: ind mange steder. Og der må vi så
Page 212 and 213: meget vigtigt, at man føler fælle
Page 214 and 215: fortællinger end den store, og
Page 216 and 217: Lederne i Fælles Forebyggelse
Page 218 and 219: tilgang til projektet var så
Page 222 and 223: udpeger både nogle forandringsh
Page 224 and 225: For det første kom de til ud
Page 226 and 227: hvilket efterlader lederne forho
Page 228 and 229: vises, hvordan disse (og andre)
Page 230 and 231: I begge cases kan der udpeges
Page 232 and 233: more or less specific ”goodne
Page 234 and 235: what is morally right and wron
Page 236 and 237: Litteratur Akin, David & Joel
Page 238 and 239: Campbell, Colin 1983 ”Romantic
Page 240 and 241: Fabian, Johannes 2002 Time and
Page 242 and 243: Hartley, Jean 2005 “Innovation
Page 244 and 245: Kristensen, Catharina Juul & S
Page 246 and 247: Redvall, Eva Novrup 2010 Manusk
Page 248 and 249: Torfing, Jacob 2010 “Local fo
Page 250 and 251: illusoriske tilflugtssteder, hvor u
show all

phd.Nana

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?