phd.Nana

Kapitel 4 – Case: Fælles Forebyggelse
I dette kapitel tager jeg fat på min anden case, der handler om, hvordan en række forskellige
offentlige parter har slået sig sammen om i fællesskab at forny og systematisere en mindre
kommunes forebyggelsesindsats over for kommunens unge. Projektet var en del af en langt
større og bredere forebyggende indsats i kommunen. Denne hed ”Sammen om Sundhed”.
Projektet har haft lidt forskellige navne, bl.a. "7.-­‐klasses-­‐projektet" og "7.-­‐8.-­‐klasses-­projektet",
men i takt med at det blev udvidet til at rumme først 8. klasser og senere også
friskoler og specialklasser, som dækker flere klassetrin samtidig, blev den slags navngivning
lidt knudret. Jeg har valgt at kalde projektet for Fælles Forebyggelse, fordi det ganske godt
opsummerer, hvad det drejer sig om.
Helt kort fortalt blev Fælles Forebyggelse skudt i gang, fordi lederne i kommunen mente, at alt
for mange af kommunens unge kom i problemer på grund af druk, stoffer, kriminalitet og
lignende. Politikerne ville gerne sørge for en mere systematisk forebyggelsesindsats over for
de unge, så det ikke var op til fx den enkelte klasselærer at få taget kontakt til en politimand,
en sundhedsplejerske eller en misbrugsbehandler, der kunne komme og fortælle klassen om
stoffer eller alkohol eller rygning.
Kommunen ville gerne nå ud til alle unge, og alle de forebyggende indsatser skulle samles og
systematiseres, så ingen blev glemt eller sprunget over. Projektet blev helt praktisk afviklet
ved at en række forskellige deltagere fra hhv. sundhedscenteret, sundhedsplejen,
misbrugsbehandlingen, politiet og SSP sammen tog rundt på alle kommunens skoler og
afholdt workshops for skolens 7. klasser om formiddagen og for de unges forældre om
aftenen samme dag. De forskellige workshops adresserede emner som, rygning, alkohol,
kriminalitet, sund kost og det gode ungdomsliv. Der blev også forud for workshop-­‐dagen
sendt elektroniske spørgeskemaer ud på skolerne, som de unge skulle svare på anonymt i
forvejen. Svarene blev samlet og gav indikationer om, hvor mange på årgangen der var
begyndt at ryge eller drikke, og hvilke forestillinger de unge gjorde sig om andre unges ryge-­‐
og drikkevaner. Statistikker på baggrund af besvarelserne blev samlet og gemt, ligesom de
blev præsenteret for forældrene om aftenen. Siden er projektet også kommet til at omfatte
forskellige tiltag rettet mod andre årgange og typer af skoler, men konceptet er det samme,
nemlig at de forskellige offentlige instanser i samarbejde skaber en forebyggelsesindsats, som
så tilbydes til alle kommunens unge inden foret bestemt klassetrin eller på bestemte slags
skoler.
I bund og grund kan man diskutere, om der overhovedet er tale om et projekt. Fælles
Forebyggelse har nemlig ikke nogen slutdato, det handler heller ikke om at tage væk fra
75