phd.Nana

hinanden til at de turde investere og dele deres viden med hinanden. Altså præcis det
modsatte.
Virksomhederne var forvirrede, og de kommunale medarbejdere var i syv sind om, hvordan
de skulle gebærde sig over for virksomhederne. Spørgsmålet er, hvordan disse indbyrdes
modstridende bestræbelser på at bygge bro mellem sektorerne og bygge mur mellem
sektorerne kan give mening Hvilke logikker kan med Glynos’ og Howarth’s udtryk få disse
observationer til at falde i hak I dette afsnit er jeg særlig interesseret i at finde ud af, hvilke
(fjern)styringsfantasmer, der kan forklare, hvorfor nogle regler forsøger at styre forholdet
mellem den offentlige og den private sektor i retning af en adskillelse, mens andre politiske
tiltag forsøger at styre samme forhold i retning af brobygning og samarbejde.
Jeg vil mene, at ”markedsmekanismen” og ”vækstmotoren” billedliggør to økonomiske
styringsfantasmer, som kan forklare de meget modsatrettede tiltag. Disse to maskinelle
billeder kendes fra almindeligt hverdagssprog, og kan genfindes i avisartikler, debatter på
nettet og i almindelig tale, men ligesom tilfældet med fantasmen om styringskæden, var der
ikke tale om, at de mennesker jeg interviewede, refererede eksplicit til hverken
markedsmekanismen eller vækstmotoren i deres italesættelser af de dilemmaer, de oplevede.
Ikke desto mindre vil jeg ligesom Carrier argumentere for at teoretiske retninger (herunder
økonomiske skoler) kan findes afspejlet i hverdagsforståelser af økonomiske forhold. Jeg vil
argumentere for, at to forskellige (delvist teoretisk inspirerede) økonomiske forståelser kan
genkendes i den måde En God Hverdag På Plejehjem blev forsøgt ”fjernstyret” på. Begge disse
fantasmer har altså til dels teoretisk opbakning. Men mit ærinde er ikke at indgå i en
diskussion af økonomiske teorier. Mit ærinde er at beskrive og forklare, hvordan synet på
forholdet mellem den offentlige sektor og markedet har undergået en forandring, der til dels
kan forklares ud fra nogle styringsfantasmer, der kan få regler og moralske forestillinger om
rigtige og forkerte slags relationer til at falde i hak og give mening.
Jeg er bestemt ikke den første, der udpeger ”markedsmekanismen” som en styringsfantasme –
Det gjorde allerede Polanyi, men før vi kommer til ham, vil jeg gå tilbage til kilden.
”Markedsmekanismen” er blevet det gængse billede på en økonomiforståelse, der har store
ligheder med den neoklassiske skole. Denne bygger på bl.a. Alfred Marshall’s arbejde i
slutningen af 1800-­‐tallet, og Marshall forstod markedet som:
"the whole of any region in which buyers and sellers are in such free intercourse with
one another that the prices of the same goods tend to equalize easily and quickly"
(Marshall 1991:24)
Som det kan ses af dette citat, står forestillingen om ekvilibrium ganske centralt i neo-­‐klassisk
økonomisk teori, som i store træk går ud på, at hvis der er perfekt konkurrence, så vil udbud
og efterspørgsel i princippet afpasse sig efter hinanden, og derfor vil markedet ”af sig selv”
tilnærme sig en ekvilibriumspris, som er den pris, hvor alle parter så at sige gør den bedst
mulige handel (Levačić 1991:22). På den måde kan man sige den neoklassiske
markedsforståelse kan billedliggøres af en ”markedsmekanisme”, der nærmest pr. automatik
bevæger markedet i en bestemt retning. Polanyi beskrev senere, hvordan denne
markedsmekanisme var blevet gjort til ”kult” forstået på den måde, at den blev opfattet som
essentiel for hele samfundsreguleringen. Han skriver:
203