phd.Nana

elationerne kunne tippe fra det ene til det andet, men stadig med en skelnen mellem
forskellige ”slags relationer” som omdrejningspunkt. Det er denne helt centrale skelnen og
kontrastering mellem forskellige slags relationer, man overser ved at forsøge at begribe al
interaktion ud fra samme logik, hvad enten den har fokus på ydremotivation og ”økonomi”,
eller indremotivation og ”selvskabelse”.
På den måde er vores økonomiske system ikke noget der bare ”foregår på markedet”, men
noget der omfatter markedets modsætning, nemlig intimitetsrelationerne og ikke mindst
vores forståelse af, hvilke subjekter der kan deltage i sådanne intimitetsrelationer og vice
versa. Carrier formulerer det således:
"Were the nature of political and economic structures and processes in Western
countries to change [...] the notion of the self would likely change, and with it the
nature and importance of the idea of friendship. The inverse applies as well. But to
say this is only to say that the idea of friendship and of the autonomous self are
cultural elements that do not exist on their own, but exist in a broader social, political
and economic context" (Carrier, 1999:36).
Carrier betragter altså vores økomiske, politiske system som værende tæt sammenvævet med
både vores kulturelle konstruktion af venskaber og af selver. Sagt med andre ord hænger
dyrkelsen af det frie marked ikke bare sammen med dyrkelsen af rene relationer, men også
med dyrkelsen af autonome, autentiske selver, som kan indgå i sådanne relationer. Carrier
argumenterer for, at dyrkelsen af det det autonome, sentimentale, autentiske, ”indre” selv er
lige så kulturelt konstrueret som de øvrige ingredienser i den beskrevne pakke, men det
væsentlige at hæfte sig ved er, at han mener, at disse konstruktioner hænger så tæt sammen,
at de betinger hinanden. Uden en forestilling om markedet som en fri og til tider kynisk kamp
mellem selvinteresserede egennyttemaximerende individer, ingen forestilling om tætte,
tillidsfulde, indefrakommende intimitetsbånd mellem følelsesfulde, autentiske selver.
Også Honneth har beskrevet, hvordan "den borgerlige kapitalisme" ikke bare er et økonomisk
system, der handler om den slags relationer, vi plejer at kalde for ”økonomiske”. Faktisk
mener han at ”den borgerlige kapitalisme” er at forstå som en anerkendelsesorden, der siger
noget om hele samfundet (også alt det uden for ”økonomien” eller markedet), og at denne
anerkendelsesorden refererer til menneskers moralske forestillinger om, hvilke former for
anerkendelse der bør foregå i hvilke slags relationer og efter hvilke moralske principper
(Honneth 2003: 135ff). Han mener, at den borgerlig-­‐kapitalistiske verden kendetegnes af hele
tre anerkendelsessfærer (kærlighedssfæren, den juridiske sfære og den solidariske sfære),
som hver især angår forskellige aspekter af subjektet, og som hver især bygger på forskellige
moralske forventninger til, hvad det er for et princip for anerkendelse, der er gældende i
sfæren.
I kærligheden er det ”selvet”, der er det involverede aspekt af subjektet, og Honneth
argumenterer for, at barnet gennem en kærlig opvækst lærer, hvad det vil sige at blive
anerkendt for sin unikke elskelighed. På tilsvarende vis lærer individet i den juridiske sfære,
hvad det vil sige at blive anerkendt som retssubjekt, altså som bærer af rettigheder og pligter,
og endelig lærer individet i den solidariske sfære, hvad det vil sige at blive anerkendt
proportionelt for ”størrelsen” eller ”værdien” af det arbejde, man bidrager med til det fælles.
174