phd.Nana

end som markedsudveksling. Fx skriver Rhodes og Fleming, at uformelle netværk bygger på
diplomati, tillid og reciprocitet, og de uddyber med følgende passus:
”Network involve friendship, loyalty, even altruism […] but above all, network culture
is characterized by reciprocity. So a network’s ”normative standards…sustain
exchange”, especially indebtedness, obligation and a long-term perspective” (Fleming
and Rhodes 2005:195-196).
I dette citat forklarer forfatterne netop, at den relation, der udspiller sig både er altruistisk og
samtidig reciprok, og dette er netop kernen i gavens paradoks – at den gives uden modkrav,
men fordi der er ære og moral på spil (på en måde man overser ved at forsøge at forstå
relationen som markedsøkonomisk), ender gaven trods alt alligevel oftest med at blive
gengældt, hvorved det, der ligner en enkeltstående foræring, ender med at blive til en
gensidig udveksling. Ligesom både Mauss og Malinowski understreger forfatterne også, at
”endebtedness”, forpligtelse, kredit eller tilgodehavende spiller en væsentlig rolle i relationen.
David Graeber har i sin bog ”Debt – the first 5000 years”, argumenteret for at gæld formentlig
har eksisteret længe før penge i kraft af, at gavegivning installerer en fornemmelse af ”I owe
you one!” i modtageren. Han forklarer:
“So the real question is not how does barter generate some sort of medium of
exchange, that then becomes money, but rather, how does that broad sense of ‘I owe
you one’ turn into a precise system of measurement – that is: money as a unit of
account” (Graeber 2011) 18
Det er ikke fordi jeg skal gå ind i en længere diskussion af om gæld eller penge blev udviklet
først, men Graebers reference til fornemmelsen af at skylde den anden noget, uden at dette er
præcist eller omsætteligt til et konkret tal eller krav, der kan måles og føres ind i et regnskab,
er ganske brugbart rent analytisk.
Det var en sådan endebtedness, lederen for samskabelseslaboratoriet troede, han havde fået
etableret til kommunen, men som han i forbindelse med overkrydsningen til markedssfæren,
fandt ud af ”ikke talte med”, fordi det netop ikke kunne oversættes til en målbar enhed, der
kunne passes ind i et regnskab.
For mig at se, lægger denne forståelse af netværk op til at betragte normerne i relationerne
som værende bundet op på netop gaveudveksling, hvilket passer fint med det, som mine
analyser viste, eftersom samarbejdsparterne lagde stor vægt på at forstå relationen som
frivillig generøs og bygget på hensyntagen til den Anden, men alligevel også med en
forventning om reciprocitet og gensidighed – blot på en anden måde end i markedsmæssige
handelsforhold. I et markedsmæssigt handelsforhold, er der netop ikke nogen der skylder
nogen noget over tid, eftersom ejerskabet er skiftet helt og fuldt ved betalingen. Når man har
købt noget af nogen er der ingen, der står i gæld eller er forpligtet til noget over for den
Anden. Sådan forholder det sig ikke med gaver, som er ”uafhændelige” (Mauss 1990, Weiner
1992), hvorfor man kan give dem bort og alligevel beholde tilknytningen til dem.
Også Grahame F. Thompson har sat fokus på forbindelsen mellem netværk og gaveudveksling,
og også han ser de relationer, der udgør et såkaldt netværk, som et alternativ til andre typer af
relationer. Han skriver:
156