phd.Nana

navn og rygte ind i processen og dernæst barbere forløbet så meget ned, at hun risikerer at
gøre et dårligt stykke arbejde.
Helles delprojekt viser, hvordan to forskellige forståelser af innovation støder sammen. På
den ene side en lineær faseopdelt proces, centreret om produktudvikling, som afkræver, at
man når frem til et resultat, der kan testes andetsteds. På den anden side innovation som en
indre udviklingsproces, der handler om identitetsskabelse i samspil med andre. Ud fra den
ene innovationsforståelse er innovation et produkt, der skal testes i en anden sammenhæng
for at undgå subjektiviteten i evalueringen – altså efterprøves ud fra en positivistisk
videnstradition. I det andet tilfælde forstås innovation i høj grad som noget er foregår inde i
subjektet og i de sociale relationer, og som ikke kan flyttes væk fra subjektiviteten og testes på
en uvildig måde. Hele innovationsprocessen handler om subjektiv forholden sig til andre
mennesker, og kan i denne forståelse ikke løsrives fra subjektiviteten.
Delprojektet om éngangsvarmepuder
Et af de delprojekter, som flere aktører havde haft svært ved at se som innovation, var et, der
handlede om at afprøve éngangsvarmepuder. I dette tilfælde var der tale om et helt
håndgribeligt produkt, men til gengæld var der andre overvejelser, der gjorde det vanskeligt
at afgøre, om der kunne være tale om innovation. ”Er det innovation nok, at tre mennesker har
afprøvet en éngangsvarmepude på et plejehjem”, spurgte den første projektleder og lod
spørgsmålet hænge i luften. De to efterfølgende projektledere havde stillet sig selv og
hinanden det samme spørgsmål og følgende citat stammer fra et interview, hvor de
overvejede netop om varmepude-­‐afprøvningen kunne betragtes som innovation:
Projektleder 3: ”Altså jeg vil sige, at det havde været innovation hvis han havde
udviklet sit produkt […] så jeg synes ikke det er en produkt-innovation. Jeg synes det
er en koncept-innovation i forhold til at han får involveret medarbejderne og
simpelthen får udfordret deres tankesæt og deres måde at arbejde med deres
beboere på”.
Projektleder 2: ”Det er virkeligheden det, jeg synes har den største rækkevidde, men
altså det er jo helt utiltænkt. Fuldstændig. For det er jo ligegyldigt, hvilket produkt han
havde haft, hvis han har kunnet sige, skal vi ikke lige tage den enkelte beboer og
sige: “Prøv at forholde dig til hvad han kunne havde glæde af””.
Projektleder 3: ”Så kan man også sige, det er også en markeds-innovation, og det er
nok det, som for mange af virksomhedernes vedkommende har været den største
motivationsfaktor, det her med at finde ud af, hvordan kunne de komme ind på det
her marked”.
Projektleder 2: ”Det er jeg helt enig i. Det er jo derfor de overhovedet har meldt sig”.
Projektleder 3: ”Projekt-ambitionen i starten har været, at der skulle udvikles på
produktområdet, fordi det meget har været det, der har været italesat fra projektets
side. [...] men med de øjne vi sidder med nu i projektet, ja så giver det selvfølgelig
rigtig god mening, og ja, det er da det, der er ideen med projektet. Det er, at
virksomheden kan se et marked inde hos kommunen. Det er jo først og fremmest
derfor, vi har det her samarbejde, men kommunen vil gerne have livskvalitet ud af det
og virksomheden vil gerne have kroner og ører ud af det”.
116