phd.Nana

Tube at understrege, at han er blevet misforstået: Det var åbenbart slet ikke hans hensigt, at
ledere ligefrem skulle skabe brændende platforme eller sætte ild til platforme for at presse
forandringer igennem. Også her ses modsigende teorier eller antagelser om, hvad der kan
fungere som innovationsdrivkræfter i spil. Nogle peger på nødvendighed eller pres, som en
drivkraft for innovation, mens andre mener at noget sådant vil stå i vejen for innovation.
Der er altså mange forskellige innovationsteorier, og det tankevækkende er, at det som én
teori udpeger som en drivkraft, i en anden teori menes at være en barriere. Man kunne vælge
at efterprøve teorierne empirisk for at se, om det var den ene eller den anden type teorier, der
var mest sandsynlige. Det ville imidlertid kræve, at jeg kunne afgøre hvornår innovation
havde fundet sted, så jeg kunne vurdere om innovationsbestræbelserne var lykkedes eller
ikke. I resten af dette kapitel vil jeg vise, at noget sådant ikke kan lade sig gøre, fordi
”innovation” meningsudfyldes på en række forskellige måder, om hvilke der foregår politiske
kampe. Men innovationsteorierne cirkulerer på mere eller mindre eksplicitte måder som
værktøjer, logikker eller ledelsesideologier, der refereres til af aktører, som på forskellig vis
forsøger at få innovation til at finde sted. På denne måde kan man opfatte teorierne som dele
af en række forskellige tænke-­‐trends eller som havende fået et ”second-­‐life” i et
anvendelsesorienteret og politisk projekt.
Resten af kapitlet handler derfor om at vise innovationsbegrebets politiske karakter,
illustrere, hvordan de forskellige innovationsforståelser kan genfindes i empirien som
logikker, der legitimerer bestemte typer af handlinger, og dernæst vil jeg foreslå en helt anden
måde at forstå innovation på.
Innovation revurderet
De innovationsdefinitioner, som jeg inden feltarbejdet brugte til at udvælge cases med,
indeholdt som nævnt tidligere typisk en række forskellige ”led”. Ét led handlede typisk om at
for at betegne noget som innovation, skulle der være tale om noget nyt (fx Van de Ven 1986,
Sørensen og Torfing 2010:6, Osborne og Brown 2005:121, Welz 2003:256). Et andet led
handlede typisk om, at dette nye skulle være implementeret, virkeliggjort eller have medført
en forandring af et felt (fx Van de Ven 1986, Sørensen og Torfing 2010:6, Csikszentmihalyi
1996:27, Redvall 2010:32, Welz 2003:256, Osborne og Brown 2005:121). Et tredje led kunne
evt. handle om nogle særlige krav til processen – eksempelvis at processen skulle have været
kreativ (Sørensen og Torfing 2010:6, Kollerup og Thorball 2005), heuristisk og ikke
algoritmisk (Amabile 1996:36), intenderet (Sørensen og Torfing 2010:6, Hauknes 2005:45),
indeholde noget uforudsigeligt eller indbefatte et brud med noget tidligere (Osborne og
Brown 2005:6, 121).
I udvælgelsen af casene havde jeg grebet fat i, at nogle teoretikere stillede krav om, at
innovation, i modsætning til så mange andre former for forandring, skulle være mere eller
mindre intenderet (Sørensen og Torfing 2010:6, Hauknes 2005:45). Dette fokus på intention
passede fint på det tidspunkt, fordi det kunne hjælpe med at udvælge cases, som endnu ikke
havde udfoldet sig, og hvor man derfor af indlysende grunde ikke kunne vurdere om
resultatet var at forstå som innovation eller om processen lignede de processer, teorierne
beskrev.
109