phd.Nana

formulere præcise krav til hinanden. I denne nye forståelse, er der ikke tale om, at tilstræbe
præcist formulerede krav, men om på en ”ikke-­‐krævende måde” at udvise gensidig
fleksibilitet og tillid til, at den Anden i relationen varetager éns egne forehavender.
Samarbejdet som ideal eller fantasme blev formuleret som et alternativ til markedsrelationer
og til magtrelationer, som et forhold, der hverken kunne købes eller tvinges, men samtidig var
der adskillige eksempler på, hvordan samarbejdsrelationer alligevel blev forsøgt købt eller
påtvunget. Tilsammen betyder dette, at forestillingen om det ligeværdige, gensidigt generøse
samarbejde (ligesom andre forestillinger) kun kan opretholdes, hvis parterne ind i mellem er
villige til at ”lade som om” og lukke øjnene for de erfaringer, der evt. ikke passede med
forestillingerne.
I kapitel 7 vil jeg se på styringsaspekterne af de to cases, og det vil jeg, fordi begge cases viste
sig at være domineret af forskellige fortællinger om, hvordan og af hvem processerne blev
styret. I den ene case blev en række styringsforsøg og en hierarkisk social logik legitimeret
med reference til politiske beslutninger, ligesom der var to forskellige indbyrdes
modstridende markedsfantasmer på spil. Den anden case var mere præget af en fortælling,
der handlede om facilitering af selvstyring, og om at medarbejderne skulle byde ind, agere
selvstændigt og lytte sig frem til borgernes behov. I begge tilfælde krævede opretholdelsen af
fantasmerne, at deltagerne var villige til at lukke øjnene for de dele af deres erfaringer, der
ikke passede ind i dem. I den første case viste kombinationen af indbyrdes modstridende
fantasmer sig vanskelige at få til at passe sammen, og der opstod en del tvivl om, hvad der var
rigtigt og forkert at gøre. I den anden case var der også modsætninger, men ikke i så udpræget
grad.
Afhandlingen sluttes af med en konklusion i kapitel 8.
16