phd.Nana

Men egentlig var det slet ikke meningen, at fondens krav skulle inspirere parterne til at indgå
køber-­‐sælger-­‐relationer med hinanden. Det var meningen med fondsmidlerne, at parterne
skulle betragte samarbejdet som en investering. Faktisk var det med reglerne om egenbetaling
et decideret krav, at parterne for at opnå støtte også selv skulle investere økonomisk i
samarbejdet. Men for virksomheden var samarbejdet allerede en investering. Den havde brugt
tid og stillet viden, idéer, ekspertise, navn og rygte til rådighed. Det ”talte bare ikke med” i
fondens måde at føre regnskab på, ligesom økonomiske investeringer ikke ”talte med” i
Samskabelseslaboratoriets måde at opfatte bidrag til projektet på.
På den ene side hang økonomi og samarbejde altså tæt sammen og forudsatte hinanden, og på
den anden side blev økonomi og samarbejde omtalt, som om disse to ting intet havde med
hinanden at gøre eller ligefrem var hinandens modsætninger. På den baggrund vil jeg mene at
nogle bestemte forestillinger om ”økonomien” eller ”markedet” er at betragte som en slags
”mod-­‐fantasme” eller som det dæmoniserede billede på en kynisk, egennyttig og
nøjeregnende måde at interagere på. Med andre ord: det idealiserede samarbejdes
modstykke. Men jeg vil også argumentere for, at der i samarbejdsfantasmen er indlejret en
anden markedsfantasme, der også peger mod en ”goodness to come”. Det er bare ikke en
markedsfantasme, der handler om købere og sælgere, der i en kamp om egne interesser,
nærmer sig hinandens prislejer. Men derimod en ”vækst-­‐fantasme”, der handler om at 2 + 2
kan give 5, og at man sammen kan skabe så meget værdi, at man får mere ud af samarbejdet,
end man selv bidrager med. En vækstfantasme, der handler om, at penge kan gro, og at man
kan bidrage til og drage fordel af vækst og velstand ved at samarbejde.
Endelig vil jeg argumentere for, at disse to markedsfantasmer står i vejen for hinanden, og at
deres samtidighed placerer både virksomheder og offentlige medarbejdere i en yderst
vanskelig situation.
Udstrækning - ordnede forhold
Som det fremgik af min analyse, havde aktørerne meget klare idéer om, hvad samarbejde var,
og hvad det ikke var. De skelnede så at sige mellem forskellige ”slags” forhold, som de anså for
at være ukombinerbare med hinanden. Enten var et forhold at betragte som samarbejde,
hvilket indbefattede at man ”så” den anden og forholdet gennem én bestemt optik og holdt
relationen op imod en bestemt model med bestemte sociale spilleregler, nemlig
samskabelsesfantasmen. Eller også var det at betragte som noget andet end samarbejde –
eller i hvert fald som en anden slags samarbejde, som byggede på nogle andre sociale logikker
og normer for interaktionen, nemlig samhandel. Det var helt tydeligt, at forholdet på et
tidspunkt tippede, og overgik fra at blive sat i forhold til én social logik for interaktionen
(samskabelse) til i stedet at blive holdt op imod en anden social logik (samhandel), og det var
tydeligt, at en forståelse af ”markedet” spillede en væsentlig, men ikke helt ukompliceret rolle
i den forbindelse. Det vil jeg se nærmere på.
Der er flere teoretikere, der har adresseret lignende forhold som led i at karakterisere det
moderne industrialiserede samfund, og forskerne er ret enige om, at den industrialiserede
verdens måde at forstå markedet, økonomien eller arbejdet på, hænger meget tæt sammen
med nogle tilsvarende forståelser af kærlighed, venskaber og intimitet, der bliver oplevet som
værende de første begrebers modstykker. Med andre ord, er det ikke det faktum, at der
handles og arbejdes på markeder, der er særligt for moderne industrialiserede samfund – det
150