phd.Nana

Andrew H. Van de Ven et al., der har skrevet "The Innovation Journey" definerer innovation
som:
”the development and implementation of new ideas by people who over time engage
in transactions with others within an institutional order” (Van de Ven et al.1986)
Eva Sørensen og Jacob Torfing definerer innovation på følgende måde:
”Innovation refererer til en mere eller mindre intenderet og proaktiv proces, som
udvikler, implementerer og spreder nye og kreative ideer, der skaber en kvalitativ
forandring i en given kontekst.” (Sørensen og Torfing, 2011)
Steven Osborne og Kerry Brown, som har skrevet bogen "Managing change and innovation in
public service organizations" definerer innovation som:
"the introduction of newness into a system usually, but not always, in relative terms
and by the application (and occasionally invention) of a new idea. This produces a
process of transformation that brings about a discontinuity in terms of the subject
itself (such as a product or service) and/or its environment (such as an organization,
market or a community)" (Osborne and Brown 2005:121).
Alle disse er gode og karakteristiske eksempler på innovationsdefinitioner. I én del af
definitionerne slås det fast, at innovation handler om at skabe eller introducere noget nyt i en
bestemt kontekst. I en anden del af definitionerne står der, at dette nye skal være
implementeret eller på anden måde virkeliggjort på en måde, der har medført en forandring.
Og endelig tilføjer Sørensen og Torfing, at der skal være tale en proces, der sigter mod at skabe
en kvalitativ forandring, og at forandringen skal være mere eller mindre intenderet.
Stort set alle de innovationsdefinitioner jeg er stødt på cirkler om nogenlunde de samme
kriterier: Nyhedsgrad, implementering og evt. intention eller andre krav til processens art.
Nyhedsgrad
Ser man på de nævnte definitioner, skal innovation altså dreje sig om noget nyt, men det er
imidlertid ikke altid lige enkelt i praksis at afgøre, hvornår noget er "nyt nok" til at være
innovation, og der er også mange innovationsdefinitioner, der indeholder forsøg på at
gradbøje ”nyhed” for derved at gøre det lidt nemmere at etablere en eller anden form for
petitessegrænse for, hvad der kan kvalificere som innovation, så man ikke ender med et
begreb, som alt kan høre ind under.
En udbredt måde at gradbøje ”nyhed” på er ved at skelne mellem radikal og inkrementel
innovation, hvor inkrementel refererer til en forandring, der sker gradvist og over tid, mens
radikal innovation refererer til innovation, der sker i ét hug (Bason 2007:51f). Stephen
Osborne og Kerry Brown skelner mellem innovation og forandring på nogenlunde samme
måde. De mener, at innovation er noget nyt, der introduceres i en sammenhæng, hvor det nye
repræsenterer diskontinuitet i forhold til fortiden, mens forandring er noget, der sker
gradvist og repræsenterer kontinuitet (2005:6). Set med deres briller er innovation noget, der
på en eller anden både indbefatter et brud eller et paradigmeskift. Derfor argumenterer de for,
at inkrementel innovation som oftest slet ikke er innovation, men snarere forandring,
eftersom det typisk vil være tilpasninger inden for samme paradigme, men netop ikke vil
bryde med dette paradigme (ibid.121).
18