phd.Nana

”det skulle være samarbejde mellem flere forskellige virksomheder og organisationer -­‐ meget
gerne både offentlige og private”. Derudover tilføjede hun senere i interviewet:
”at projekterne meget gerne skulle have nogle perspektiver i sig, noget, der kunne
føres videre efterfølgende, og som gerne skulle føre til noget innovativt, noget
innovation, og vækst og beskæftigelse på sigt” (økonom).
Også topchefen i kommunen havde dette fokus på skabelse af vækst og innovation gennem
partnerskaber mellem det offentlige og erhvervslivet:
”Der er kommet nogle rapporter – bl.a. OECD rapporten, som taler rigtig meget om
produktivitet og i kommunen er der rigtig meget fokus på, hvordan vi som er store og
har kræfter sammen med regionen, Medicon Valley og ned mod Tyskland…altså
hvordan kan man overhovedet arbejde med vækst på en måde, der skaber resultater
hurtigt nok. Og det er det, vi prøver at bruge erfaringerne til […]. Vi vil gerne være
med til at støtte kommunens ambitioner om at skabe vækst, og det kan du jo måle på
rigtig mange måder – du kan måle det i penge, i arbejdspladser – du kan måle det på
rigtig mange forskellige måder. Og her kunne man jo sagtens forestille sig, at hvis
man går ind i et samarbejde og får skabt nogle produkter eller nogle muligheder for
produktudvikling, så får du skabt nogle arbejdspladser. Eller at man får skabt nogle
så attraktive miljøer, at du kan trække dygtige forskere til […] eller tiltrække
vækstvirksomheder og vidensvirksomheder osv.” (topchef).
Både økonomen fra fonden og topchefen fra kommunen er indstillede på at investere i
innovation, vækst og potentielle arbejdspladser, og som topchefen forklarer, handler det i
følge ham både om at hjælpe samarbejdspartnere med at produktudvikle og om at tiltrække
”vækstvirksomheder” ved som kommune at være et attraktivt sted for virksomheder at være.
Det handlede med andre ord om at bygge broer mellem den offentlige og den private sektor,
som skulle samarbejde om at skabe innovation, vækst og velfærd.
Men samtidig med at fonden og kommunen var ganske optagede af at investere i vækst og
innovation sammen med virksomhederne, var de også, som det sås i kapitel 6 ganske
omhyggelige med at holde afstand til de selv samme virksomheder for ikke at komme til at
forbryde sig mod konkurrenceregler eller udbudspolitikker. Topchefen forklarede:
”En af de meget, meget klare præmisser for det her samarbejde var, at vi havde jo på
forhånd sagt, at selv hvis I udvikler den mest perfekte dippedut, så køber vi den ikke
af jer. Der var ingen forhåndsaftale - what so ever – om at vi ville aftage noget af
dem. Og det var nødt til at være sådan på grund af alle mulige lovmæssige regler og
så videre” (topchef).
Samme forklaring hørtes på alle andre niveauer i organisationen. Samtlige medarbejdere, jeg
talte med fra kommunen, var bevidste om og omhyggelige med, at kommunen ikke kom til at
købe noget af samarbejdspartnerne, for det ville være i strid med konkurrencereglerne.
Konkurrencereglerne trak i én retning, og lagde op til korte, ”mistillidsfulde” og uforpligtende
handelsrelationer mellem den offentlige og den private sektor, således at kommunen ikke
forlovede sig med nogen bestemt, men til en hver tid kunne bytte en leverandør ud med en
bedre eller billigere. Men samtidig fik projektet støtte fra staten til innovationspartnerskaber,
som ifølge deltagerne netop forudsatte lange, tillidsfulde og gensigt forpligtende relationer
mellem den offentlige og den private sektor, således at parterne troede tilstrækkelig meget på
202