phd.Nana

dagligdagen for at udvikle noget, som så efterfølgende skal implementeres i praksis. Fælles
Forebyggelse er praksis, og driften eller gennemførelsen af helt konkrete
forebyggelsesindsatser er hele omdrejningspunktet. Samarbejdet har heller ikke modtaget
"projektmidler", og har ikke afrapporteringskrav på samme måde som fx En God Hverdag På
Plejehjem. Men det bliver dog ledet af en kvinde, der er uddannet projektleder, og det bliver
også ofte refereret til som et projekt.
Man kan også i høj grad diskutere, om Fælles Forebyggelse er et innovationsprojekt. Rigtig
mange af mine interviews startede nemlig med udsagn a la: "Alt afhængig af hvad innovation
nu betyder..."; "forklar mig lige -­‐ hvad mener du egentlig med innovation" eller “Nu er det jo
ikke sådan at vi starter et innovationsprojekt. Vi starter noget, vi har behov for at starte, og SÅ
overvejer vi, om vi kan være innovative i måden". Også undervejs i interviewene kom der
spørgsmål om, hvorvidt interviewpersonerne havde opfattet innovation "rigtigt", eller der
blev udtrykt tvivl om, hvorvidt det de gjorde nu også var innovation. Dette vender jeg tilbage
til i analysen, men i dette kapitel vil jeg beskrive processen omkring Fælles Forebyggelse
nogenlunde kronologisk.
Opstarten
Fælles Forebyggelse udsprang af en beslutning i kommunens lokalråd. Kommunen var kort
forinden blevet sammenlagt af 5 mindre kommuner, skolestrukturen var blevet lavet om, og
politiet havde været gennem en politireform.
Lokalrådet var blevet nedsat som et forum, hvor politi og kommune kunne samarbejde om at
lave sammenhængende politik i lokalområdet. Noget af det, rådet gerne ville udvikle var
forebyggelsesindsatsen. En af de politifolk, som havde arbejdet allermest med forebyggelse
ude på skolerne, forklarede, at indtil da havde forebyggelsesindsatsen altid været lidt for sent
ude. Som oftest kom politifolkene kun ud på de skoler, hvor en lærer havde kontaktet dem og
bedt om det, eller de tog ud, hvis det gennem SSP-­‐samarbejdet var blevet tydeligt, at der på en
af skolerne var en "særlig livlig" 7. eller 8. klasse, som han udtrykte det. Men nu ville
lokalrådet altså lave om på det og sørge for at være lidt mere ”på forkant”. En af de politifolk,
som sad i lokalrådet forklarede:
”Det var jo i forbindelse med den nye politireform, der skulle vi jo finde ud af hvor man
får mest for færrest penge, og hvor det var vi som politifolk skulle sætte ind forhold til
forebyggelse. Og kommunen havde også gang i en skolereform, hvor eleverne
samles i de her 7-8-9-klassesforløb. Det vil sige, at eleverne kommer ind fra de små
skoler og skal samles i en større skole. Og der står de jo, vidt fremmede for hinanden
både forældre og lærere og elever, og det var jo nok der, at den der spirende
alkoholdebut ville komme. Og derfor bestemte vi, at det var der, vi ville sætte ind. [...]
Nær- og landbetjentene var jo allerede ude på skolerne og sige, at vi skulle hæve
[alkohol]debutalderen, og det kørte rigtig godt. Og så kom det lokalrådet for øre, og
den greb de med det samme og sagde lad os lave noget i fællesskab.
Misbrugsrådgivningen skulle også med, så de kunne forebygge i stedet for mest at
behandle. Og mobning og rygning og alle de her workshops. Og det gjorde, at der
blev noget pondus i det. Kommunen havde også en person som kunne sættes på
opgaven. [...] Alle kunne se, at det var en god idé. Her fik de [skolerne] simpelthen en
færdig pakke – børnene om formiddagen og forældrene om aftenen” (mellemleder,
Politiet).
76