phd.Nana

omstændigheder, så de tager 4 øl med, hvis de har fået lov til at medbringe 2 til en fest",
forklarede en af misbrugsbehandlerne "men de drikker stadig mindre, end dem, der ikke har
fået sat en begrænsning".
Spørgsmålet var, hvor det gode balancepunkt lå mellem på den ene side at forsøge at styre de
unges forbrug og på den anden side at sikre sig, at man ikke tabte de unges tillid eller lyst til at
lade sig påvirke af forældrene og de professionelle. Men det var ikke nogen nem ting at finde
dette balancepunkt. På den ene side blev det sagt gang på gang i forbindelse med
arrangementerne, at "vi må aldrig som voksne være så strikse, at de unge vælger os fra!" og på
den anden side var der også argumenter om, at netop det at være striks ville nedsætte
alkoholforbruget, hvis blot det blev delvist overholdt, eller at skarpe grænser kunne gøre det
lettere for de unge selv at sige fra. Så kunne de unge jo altid undskylde sig ved at referere til
forældrenes regler, og dermed undgå at skulle sige, at de ikke havde lyst til at drikke.
8.klasses-pilotprojektet
Under afholdelsen af 7. klasses arrangementerne -­‐ faktisk allerede under pilotprojektet -­‐ var
der fra især forældrene blevet efterspurgt en opfølgende indsats i 8. klasse.
Derfor var projektgruppen gået i gang med også at udvikle et koncept for en
forebyggelsesindsats til 8. klasserne. Et pilotprojekt for 8. klasserne blev afholdt kort før de
mange arrangementer for 7. klasserne i efteråret 2010.
Det var blevet aftalt, at jeg skulle møde op på politistationen og observere. Første del af dagen
skulle foregå i retssalen og anden del i arresten -­‐ begge dele lå i politistationens gamle røde
bygninger. Tanken med at placere dagen der var, at rummenes indvirkning ville bakke
budskaberne op. At opholde sig i en retssal eller et arresthus ville nok gøre et andet og dybere
indtryk, end hvis arrangementet havde foregået i et almindeligt klasselokale eller en aula, lød
argumenterne.
De forskellige projektdeltagere mødtes og hilste på hinanden, og der blev anrettet frugt og
grøntsager. Herefter ankom eleverne med bus, blev delt op i to hold, og jeg fulgte med det ene
hold ind i retssalen.
I retssalen
Inde i retssalen blev der budt velkommen, og eleverne fik forklaret at det var et pilotprojekt,
og at projektdeltagerne var meget interesserede i de unges oplevelser og respons. Det var den
samme årgang, som året forinden havde været pilotårgang på 7. klasses projektet, så Elisa
gjorde et nummer ud af at fortælle dem, at deres respons året før havde været fantastisk
værdifuld, at de nu var rutinerede responsgivere, og at projektgruppen meget gerne ville høre
om deres oplevelser af dette arrangement også.
Herefter var der et langt PowerPoint-­‐oplæg om alkohol fra misbrugsbehandlingen. Undervejs
blev der spurgt ud i salen, om nogen havde prøvet at drikke, og det var helt tydeligt på de
unges reaktioner, at der var prestige i at have prøvet at drikke. Lidt foran mig sad en pige som
på en meget kommunikerende måde trak sig helt ned i sædet og tog armene op over hovedet
for at prøve at lade som om hun forsøgte gøre sig usynlig og gemme sig, men budskabet til
omverdenen var nok snarere det modsatte: "Jeg er en af dem, der har haft min alkoholdebut!".
På et tidspunkt udfordrede hun også oplægsholderen og sagde, at i 8. klasse var man gammel
83