phd.Nana

"The logic of the gift, as nuanced in this chapter, would pertain to network forms of
organization only - or rather, informs part of the way a network might be conceived -
and is not seen as an alternative logic for economic relationships as a whole”
(Thompson 2003:90).
Med dette citat understreger Thompson, at han heller ikke tilhører den formalistiske retning,
der ud fra en bestemt markedsbaseret eller gave-­‐baseret økonomiforståelse vil beskrive alle
dele af et samfund med én sammenfattende udvekslings-­‐logik – hverken en der bygger på
udbyttemaximering eller andet. I stedet opfatter han ligesom Fleming og Rhodes
markedsrelationer som komplementære til netværksrelationer eller ligesom Carrier
markedslogikken som komplementær til gave-­‐logikken.
En gave er i vore egne af verden et udtryk for en følelsesmæssig relation og holdes, som jeg
allerede har beskrevet, skarpt adskilt fra en anden type udvekslinger, nemlig de
pengeøkonomiske, der associeres med anonyme relationer og kynisk beregning på
”markedet” (Carrier 1995; Bourdieu 1997:178; Godelier 1999:5 og 208). Men samtidig er
gaver altså også noget, der forventes gengældt – ikke fordi der føres eksplicit regnskab eller
kan kræves modgaver, men fordi generøsitet og betingelsesløs given fra én side fornemmes
som ”I owe you one!” og fordi gaven forventes reciprokeret med en tilsvarende betingelsesløs
generøsitet fra den anden side. Hvis ikke dette sker, tipper relationen, og den gensidige
generøsitet erstattes af gensidig egennyttighed som den model eller det perspektiv, der
bruges til at forstå relationen med. Relationen skifter fra at være én, hvor man kunne regne
med hinandens indsats, til at være én hvor man regner på hinanens indsats.
Opsummerende kan man sige, at vi i den Vestlige modernitet i kraft af netop den moralske
opdeling mellem markedssfæren og en gavegivnings-­‐sfære for gensidigt generøse relationer,
har fået etableret to forskellige sociale logikker, der begge handler om gensidighed, men som
gør det på hver sin måde. Lidt firkantet stillet op kan det fremstilles i dette skema:
Marked
Gave-­‐givning
Udvekslings-­‐objekter Penge, varer, ydelser,
services -­‐ afhændelige
objekter (alienable).
Ejerskabet skifter fuldt og
helt ved en transaktion
Gaver, tjenester, invitationer.
Personliggjorte (inalienable)
objekter. Ejerskabet "følger med",
fordi der er knyttet følelser og
ære til gaven
Udvekslingsmåde Handel. Transaktionen
gengældes med det samme
og ingen skylder den anden
noget. Det er legitimt at føre
regnskab og varetage egne
Foræring -­‐ gensidig generøsitet.
Det er tabu at føre eksplicit
regnskab eller varetage egne
interesser. Men det forventes at
den Anden også er generøs
interesser
Relation Anonym, fri (ikke forpligtet) Indlevende, moralsk forpligtende.
Den ene skylder altid den anden
noget, men ikke noget bestemt,
der kan måles
Subjektposition Køber/sælger.
Udbyder/leverandør
Autonome, emotionelle selver
157