phd.Nana

innovation! Vi kunne jo ikke først komme med en masse virksomheder og så få det til
at passe. Men styrelsen ville jo have, at vi skulle have nogle samarbejdspartnere i det
private for overhovedet at give penge. Og så tænkte vi, at vi kunne jo godt have
sådan nogle generelle overordnede samarbejdspartnere […] Og det var en fantastisk
oplevelse at kontakte de her, for de var på lige med det samme. Yes! Alle sammen
var meget interesserede I det her” (projektleder).
Arbejdet med at ringe rundt til forskellige store virksomheder og brancheorganisationer
bliver af kommunens medarbejdere og ledere beskrevet som en helt fantastisk oplevelse. De
kontaktede virksomheder sagde alle sammen ja til samarbejdet lige med det samme, "så
velviljen var der bestemt ikke noget i vejen med", konkluderede projektlederen. Til gengæld var
der heller ikke noget på spil på dette tidspunkt i processen. Der var ingen midler i klemme,
ingen viden i cirkulation, blot tilkendegivelser af en vilje til at samarbejde. Således blev der
koblet nogle ”generelle overordnede samarbejdspartnere” på projektet. Det var store
organisationer og virksomheder med store netværk. De havde ikke nogen økonomiske
forpligtelser i forhold til projektet, men var snarere tænkt som en slags sparringspartnere og
som nogen man kunne henvende sig til, for at bruge deres netværk, når de egentlige
samarbejdspartnere skulle findes senere i processen.
Ansøgningen gav bonus, og der blev bevilliget 5,3 millioner til projektet – men ikke på én
gang. Det viste sig, at styrelsen godt kunne se, at det var fornuftigt at vente med at finde de
virksomheder, som skulle være partnere i projektet, til efter at man havde fundet ud af, hvad
for en slags innovationer brugerne havde behov for. Derfor blev pengene bevilliget i flere
runder. I første omgang blev der bevilget penge til behovsafdækningen – eller med andre ord
til den antropologiske undersøgelse, som skulle udpege, hvad der var vigtige temaer i en god
hverdag på plejehjem.
Fase 1: Begyndelsen - en antropologisk undersøgelse
Samskabelseslaboratoriet gennemførte nu som leverandør en antropologisk undersøgelse,
som skulle afdække, hvad der var vigtigt for en god hverdag på plejehjem. Der kom en
antropolog på opgaven, og hun interviewede en masse ældre mennesker. Antropologen
sammenfattede konklusionerne i en række hovedområder, inden for hvilke kommunen ville
invitere virksomheder til at samarbejde.
Der blev efterfølgende i aviser, via netværk og på baggrund af omfattende research, sendt
invitationer til et stort arrangement for alle interesserede virksomheder, der kunne komme
og høre om resultaterne og mulighederne for at blive samarbejdspartner. Det var vigtigt for
kommunen, at dette arrangement var helt åbent, for ellers kunne de komme til at bryde nogle
konkurrenceregler. Ved dette åbne arrangement blev både projektets formål og den
antropologiske undersøgelses resultater præsenteret, og efter præsentationen kunne hver
enkelt af de fremmødte virksomhedsrepræsentanter skrive et forslag til, hvordan deres
virksomhed kunne bidrage til innovation inden for et eller flere af de områder, som var blevet
udpeget som vigtige for de ældre.
Blandt de firmaer, som projektet herefter udvalgte og skrev samarbejdsaftaler med var en
række forskellige firmaer, der lavede produkter – som eksempelvis elektronisk fjernstyring i
boligen eller produkter der formodedes at kunne bruges til at lindre, højne livskvaliteten eller
44