phd.Nana
phd.Nana
phd.Nana
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Men efter feltarbejdet var det oplagt at forsøge at nå til en forståelse af, om de forløb, jeg <br />
havde fulgt, så rent faktisk var at forstå som innovation vurderet retrospektivt og ud fra hhv. <br />
resultat og proces. <br />
Inden jeg vender blikket mod resultaterne og processerne, vil jeg dog lige vende tilbage til den <br />
”intention”, som jeg før feltarbejdet anså for en forholdsvis enkel størrelse at forholde sig til. <br />
Innovation som intenderet<br />
Selvom intention var et glimrende redskab til at udvælge cases med, viste det sig anderledes <br />
vanskeligt at bruge intention til at vurdere processen med efterfølgende. For jo flere aktører <br />
jeg talte med, jo mere uklart blev det, om processen overhovedet kunne siges at være <br />
intenderet -‐ og her er vel at mærke ikke kun tale om aktører, der efter processen ser tilbage på <br />
den, men også om aktører der undervejs i processen har forholdt sig kritisk til andres <br />
intentioner, selv har introduceret nye intentioner eller gættet på andres mulige intentioner. <br />
Jeg vil betragte intention i de to cases efter tur. <br />
De mange intentioner i En God Hverdag På Plejehjem<br />
I En God Hverdag På Plejehjem kunne jeg læse og høre, at i fase 0, hvor nogle ganske få <br />
mennesker var i gang med at udtænke projektet og skaffe penge, havde de en forholdsvis <br />
fælles intention om gennem projektet at kunne højne ældre menneskers livskvalitet. Godt nok <br />
havde de forskellige grunde til at ville dette, men der var relativ enighed om, at højnelse af de <br />
ældres livskvalitet stod centralt. De havde oven i købet idéer om, hvordan man skulle kunne <br />
måle på, om dette resultat blev nået. Men siden kom flere aktører til, og blandt andet fremgår <br />
det af interviewene, at kommunen undervejs i projektet fik nye fokusområder og et par år <br />
senere en ny strategi, der skulle handle om ”Sund Vækst”. Begge gange blev projektlederne <br />
bedt om at sikre, at dette afspejledes i projektet, som derfor (i hvert fald på papiret) blev <br />
tilrettet, så det ”passede” med først de nye fokusområder og senere den nye strategi. Disse <br />
ændringer indføjede nogle andre "intentioner" for processen, som nu pludselig på papiret <br />
handlede om noget andet, and det projektlederen mente det gik ud på fra starten. En af <br />
projektlederne udtrykte sine frustrationer over dette i følgende udklip fra et interview: <br />
”Jeg fik at vide på et tidspunkt, at nu skulle jeg få vores fokusområde til at passe ind i<br />
forvaltningens fokusområde. Og så sagde jeg ”Undskyld Altså det skulle jo<br />
udspringe af brugernes ønsker og ikke af forvaltningens ønsker!" Men det var lige<br />
meget […] Så jeg sad og mingelerede – man kan jo altid skrive sig ud af mange ting<br />
– og fik det til at passe meget fint, og så var der ro på fronten, og så fik borgmesteren<br />
det og kunne sige “Neeeej, kan I se, hvor fint det her projekts fokusområde passer<br />
med vores!”. Fuldstændig grotesk! For det var bare ikke det det handlede om, og det<br />
var slet ikke den ånd det var i. For det var innovation, og det var brugerdrevent”<br />
(Projektleder).<br />
Projektlederen giver i citatet udtrykt for, at der er én intention med projektet -‐ nemlig at lade <br />
brugernes ønsker og behov blive styrende for indholdet, og derfor blev hun frustreret over, at <br />
det hun opfatter som en ny agenda eller en ny intention blev introduceret undervejs. Jeg har <br />
desværre ikke kunnet finde frem til hvilke fokusområder, det konkret var, projektet skulle <br />
tilpasses efter, men pointen er egentlig også bare at vise, at der var mange forskellige <br />
oplevelser af intentionen med processen, og at når der blev introduceret nye ”intentioner”, <br />
fokusområder, hensigter, strategier eller lignende oppefra, så skete der længere nede i <br />
110