phd.Nana

enkelte institutioner eller i den centrale indkøbsafdeling. Af flere grunde var det derfor vigtigt
fra starten at have meldt ud, at projektet ikke ville købe noget af virksomhederne.
Dette princip bygger (ligesom selve processens design) på den forventning, man på det
tidspunkt havde til projektet – nemlig, at det ville komme til at danne ramme om en række
forskellige produkt-­‐innovationer. Initiativtagerne regnede med, at der i løbet af
projektperioden ville blive udviklet forskellige produkter i form af nye teknologiske løsninger
eller nye services. På den måde var det ikke noget problem, at kommunen ikke ville købe
noget af virksomhederne, eftersom virksomheden ville kunne sælge produkterne i andre
sammenhænge og tjene deres investering hjem. Sådan kom det ikke helt til at gå, men det
kunne man ikke vide på dette tidspunkt.
Et sted at være
Temaerne for innovationsarbejdet var fundet, virksomhederne var valgt, og man havde
samarbejdsaftalerne på plads. Nu manglede projektet bare et sted at være. Men tanken om at
samarbejdet skulle foregå på et ”forskningsplejehjem” var gradvis blevet omdefineret fra det
oprindelige. Lederen af innovationsafdelingen i kommunen var med helt fra projektets spæde
start – faktisk blev både afdelingen og hans stilling oprettet undervejs i processen -­‐ og han
fortalte om, hvordan tankerne om et forskningsplejehjem var kommet i spil, og hvordan de
gradvist blev ændret til ønsker om at facilitere samarbejde og innovation:
“Vi havde penge til bygningen men ikke til noget at putte i den. […]. Det vi så gjorde
det var at vi sagde: ”vi vil gerne konvertere de her penge til en modernisering af
udestuen på plejehjemmet”. Bygningen var der i forvejen. Det var et meget kedeligt
lokale – det var mørkt og blev brugt til ledermøder og sådan noget – ja, i og for sig til
noget af det, som det også bliver brugt til i dag, men det var bare et rigtig kedeligt
lokale. Så fik vi det i stedet moderniseret, og vi fik en en-gangs-drift-bevilling, som
handlede om at få opgaverne i gang. Og så kan man sige, hvad er det så vi skal lave
her Og der gjaldt det jo om at tage de projekter, der havde elementer af forskning i
sig og sige, at nu er de en del af det, der kører her. For vi var jo i gang med en masse
ting, der kunne danne en grundstamme […].Og på det tidspunkt begyndte der jo
også at komme rigtig mange finansieringskilder ind til det her felt. Det begynder at
blive et fokusfelt, innovation, ikke. Og det bliver det ord, man skal bruge, ikke. Så
hvor man tidligere i højere grad snakkede forskning, så begynder der så at komme
denne her opmærksomhed omkring innovation […] Men det lå jo som en del af en
politisk beslutning, at plejehjemmet skulle være et forskningsplejehjem” (leder af
innovationsafdelingen).
Som det fremgår af citatet, havde det været lidt af en øvelse at finde en løsning, der både
tilgodeså den politiske beslutning om et forskningsplejehjem og samtidig tog højde for at der
ikke var afsat driftsmidler. På den baggrund er det værd at bemærke, hvordan lederen har
forsøgt at finde en løsning på problemet med de manglede midler til drift -­‐ dels ved at finde
eksterne finansieringskilder, dels ved kun at bede om en éngangsbevilling, og dels ved at
genbruge noget allerede eksisterende. Samtidig håber han at kunne sætte noget i gang, der får
en varig eller i hvert fald længerevarende værdi. Han håber, at det kan ”få opgaverne i gang”,
”danne grundstamme” for noget, der kan vokse videre, eller som han forklarede et andet sted i
interviewet skabe en ”platform”. Hans forhåbning er således at man med en ”en-­‐gangs-­investering”
kan få sat noget i gang, som kan skabe værdi, der kan føres videre, brede sig,
fortsætte eller vokse.
46