phd.Nana

under feltarbejdet, og den indfanger på en letlæselig måde en igangværende strømning, som
netop gør gensidig lytning og samskabelse mellem ”indremotiverede selver” til en
innovationsdrivkraft, der kan fremelskes gennem lytning, føling, indlevelse, empati, kærlighed
og altruisme. Kort sagt er der altså teoretisk opbakning til mange af de beskrivelser, jeg fik fra
aktørerne i de to cases. Når jeg udpegede en ”samskabelsesfantasme”, var den altså ikke
mindre teoretisk underbygget, end de ”kulter”, som Hood påpegede at New Public
Management var bygget op omkring. Hvor New Public Management trak tråde tilbage til
”economic man”, kan man sige, at Samskabelsesfantasmen trækker tråde tilbage til
romantikken og romantikkens forståelse af et indre selv, som ikke kan bindes, men udfolder
sig og vokser frem i frie relationer.
Styringsfantasmer som ”drivkræfter”
Som allerede antydet, betragter jeg ikke hverken den ene eller den anden af de omtalte
teoretiske retninger som ”den rigtige”. Jeg vil derimod ligesom Sørensen mene, at de
styringsredskaber, -­‐værktøjer, -­‐metoder, og –filosofier, der cirkulerer blandt konkrete ledere
og politikere, der forsøger at styre den offentlige sektor og samfundet som sådan, bærer
tydeligt præg af hhv. demokratiske, økonomiske, romantiske og måske andre myter, der hver
især forklarer, hvordan innovation drives oppefra, udefra eller indefra.
Disse myter betragter jeg som strukturerende, selekterende og kompleksitetsreducerende
fortællinger, som ledere og politikere (ligesom andre mennesker) benytter sig af, når de
forsøger at forstå den sociale verden, og når de forsøger at danne sig en forestilling om,
hvordan de kan styre denne sociale verden i retning af ”det gode samfund”. Det er i denne
forstand, at myterne kan anskues som fantasmer.
Den demokratiske fantasme legitimerer hierarkiet som social logik inde i den offentlige sektor
under henvisning til, at dette er med til at sikre demokrati i samfundet som helhed. Den
økonomiske fantasme legitimerer egennytte-­‐maximering som social logik inde på markedet,
fordi dette antages at sikre effektiv ressourcestyring i samfundet som helhed (Polanyi 2001),
og denne fantasme om ”markedet som en regulerende mekanisme” bygger ifølge Polanyi
præcis på, at der i samfundet er blevet etableret en moralsk adskillelse mellem
markedssfæren og den politiske sfære (2001:74). Tilsvarende bygger romantikkens
idealisering af kærlighed (Honneth 2003), venskaber (Carrier 1999) og andre ”rene forhold”
(Giddens 1991, 1999) mellem engagerede selver også på en sådan moralsk sfære-­‐opdeling,
hvorfor kærlighed netop sættes i kontrast til markedet, og hvorfor det betragtes som
forkasteligt at forsøge at købe eller tvinge kærlighed.
Myterne bygger på helt forskellige antagelser og logikker om, hvordan mennesker relaterer
sig til hinanden, og hvad der ”driver dem”. Disse grundlæggende antagelser om menneskelige
drivkræfter har hver især affødt forskellige styringsfantasmer, forstået som forestillinger om,
hvordan man kunne ”oversætte” disse teorier om menneskelige drivkræfter til brugbare
måder at styre samfundet eller den offentlige sektor på.
Både den økonomiske og den romantiske myte beskriver samfundet som præget af forskellige
moralske sfæreopdelinger, og dermed lægger de op til, at metastyring er noget, der bør foregå
på afstand – enten for ikke at forstyrre byttehandlerne, der helst skal udfolde sig i fri
konkurrence som på et marked, eller for ikke at forstyrre de fællesskaber, der kan tiltrække
engagerede, ansvarstagende, givende selver, der melder sig ud, hvis de føler sig styret
(Sørensen 2005:45).
188