phd.Nana

PowerPoint præsentationer. På den måde ville man godt kunne argumentere for, at der var
tale om innovation i forhold til både Sørensens og Torfings definition (2010:6) og i forhold til
Osbornes og Kerrys definition, der lægger vægt på diskontinuitet (Osborne og Kerry 2005:6).
Om disse nyskabelser ligefrem transformerede et paradigme (Osborne og Kerry) eller et
vidensdomæne gennem en påvirkning af et socialt felt (Csikszentmihalyi), er svært at sige, for
det kommer igen helt an på, hvad man betragter som sit felt, og hvad man stiller det nye i
forhold til. En af projektdeltagerne -­‐ en misbrugskonsulent, udtrykte det således:
"Det har i mange år været sådan herude, at der har været samarbejde mellem SSP
og de forskellige områder, så det med at arbejde sammen er ikke et nyt fænomen,
men det er nok første gang, at det har været så struktureret. Der har været masser af
situationer, hvor man har arbejdet sammen på nogle skoler om et eller andet i en
periode, og så er man væk igen. Men jeg tror det er første gang, at man arbejder
sammen om, at der skal ske noget vedvarende, og det synes jeg er nyt. Nu laver vi
en fælles indsats, som skal køre løbende. Jeg håber så bare, at vi kan følge med, for
vores samfund udvikler sig, og de unge flytter sig hele tiden. Så det vi har lavet til
7.8.-klasserne, det tror jeg er rigtig godt...nu! Men jeg er ikke sikker på, at det er godt
om 5 år. Så skal der sikkert noget andet til [...]. Der er selvfølgelig altid tvivl om,
hvordan det virker i forhold til de her børn, men sådan vil det jo altid være. Altså, hvor
meget får de egentlig med Men altså på de tilbagemeldinger, vi har fået, der lyder
det som om, at vi i hvert fald har ramt forældrene, og at det er blevet meget nemmere
at få lavet forældreaftaler” (misbrugskonsulent)
Hvis man beslutter at anskue de professionelle forebyggere som ”feltet”, så kan man måske
godt argumentere for, at der er sket en ændring i forhold til en tidligere praksis, som var mere
projektorienteret eller midlertidig end nu. Men jeg synes, at misbrugskonsulentens
refleksioner er mere nuancerede end som så, for han kommer i citatet med en interessant
refleksion over, hvornår noget er vedvarende eller nyt i forhold til hvad. På den ene side siger
han, at det er nyt at lave noget vedvarende -­‐ fordi de tidligere kun har lavet midlertidige tiltag.
Men samtidig siger han også, at det de har lavet netop skal betragtes som noget midlertidigt,
fordi de højst sandsynligt skal lave det om, for at det kan blive ved med at være relevant. Når
konteksten forandrer sig hele tiden, er det altså på den ene side nyskabende at lave noget
vedvarende og på den anden side vigtigt, at det vedvarende ikke bliver ved i uændret form,
men også forandrer sig og tilpasses løbende. På den baggrund ville Osborne og Brown måske
slet ikke betragte denne proces som innovation, men som forandring, fordi innovation
baserer sig på brud, mens forandring handler om kontinuitet (2005:6).
Men man kunne også vinkle analysen lidt anderledes og spørge, hvad der egentlig i en
foranderlig kontekst ville kvalificere som innovation i følge Osborne og Brown. Hvis verden er
foranderlig og innovation kræver brud, hvad skal der så til for at bryde med forandring
Stilstand Eller forandring i anden potens
Men faktisk handler misbrugskonsulentens intentioner slet ikke om, at tiltaget skal kvalificere
som innovation. Han er ret ligeglad med om Fælles Forebyggelse bliver kategoriseret som
innovation eller forandring, og han er heller ikke specielt fokuseret på, om det bryder med
eller er en forlængelse af tidligere praksis inden for forebyggelsesfeltet. Han er interesseret i
at ændre på praksis i et helt andet socialt felt: de unges.
Hvis man betragter de unge som feltet, er det imidlertid svært at sige, om der er sket en
ændring. De ”uhyggelige lydklip” havde gjort dybt indtryk på de unge mennesker og forældre,
122