phd.Nana
phd.Nana
phd.Nana
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
af noget som begge og hinanden gerne ville, og ikke et køber-‐sælgerforhold, hvor partnerne <br />
var optagede af at varetage egne interesser. <br />
Ikke desto mindre vil jeg nu vise, hvordan samarbejde og køber-‐sælger-‐relationer (økonomi) <br />
på den ene side blev set som hinandens modsætninger og på den anden side som hinandens <br />
forudsætninger, og dernæst vil jeg vise, hvordan bevillingen af penge fra fonden betød, at <br />
partnerne ændrede deres indbyrdes forhold fra en relation af den slags, som alle parter <br />
ønskede til en relation af den slags som ingen af dem ønskede: Fra et tæt og gensidigt <br />
samarbejde til et markedsmæssigt køber-‐sælger-‐forhold. <br />
Samarbejdes politiske karakter<br />
Som netop vist i det foregående afsnit, var der stor enighed blandt partnerne om, at det ikke <br />
var attraktivt eller positivt for innovationspotentialet i samarbejdet, hvis forholdet mellem <br />
parterne var et køber-‐sælgerforhold. Fonden ville gerne understøtte noget andet end et <br />
køber-‐sælgerforhold. Det samme mente både projektlederen og virksomhedslederen. Det <br />
fremgår ikke så tydeligt af ovenstående citat, men det ses tydeligt i nogle af de citater, der <br />
præsenteres lige om lidt. Alle parter var sådan set enige om, hvad samarbejdet i hvert fald <br />
ikke skulle være. Det skulle ikke være et køber-‐sælger-‐forhold eller et aftager-leverandørforhold.<br />
Der skulle langt hellere være tale om et gensidigt samarbejde, centreret <br />
om et fælles skabelsesprojekt, og netop derfor var det centralt at kende hinandens motivation <br />
for at indgå i samarbejdet. <br />
Der var i den måde samarbejde blev omtalt og beskrevet på en modstilling mellem <br />
egeninteresserede markedsrelationer på den ene side og uegennyttige samarbejdsrelationer på <br />
den anden side. <br />
På sin vis kan man sige, at forestillingen om det uegennyttige eller generøse samarbejde her <br />
bliver stillet op imod en formodet barriere, nemlig egennyttighed, som forbindes med køber-sælger-‐relationer<br />
eller med markedet. Markedet og dets legitimering af egennyttighed bliver <br />
således gjort til den benævnte eller implicitte forhindring (Glynos og Howarth 2007:147), <br />
som står i vejen for det gode, empatiske og uselviske samarbejde. <br />
En sådan tænkning om markedet som et sted for kynisme og selviskhed har også James <br />
Carrier og Maurice Godelier påvist (Carrier 1995, Godelier 1999), og Carrier argumenterer <br />
oven i købet for, at vores forestillinger om varme og uselviske intimitetsrelationer er dybt <br />
afhængige af denne kontrast, uden hvilken de slet ikke ville kunne eksistere (Carrier 1995). <br />
På denne måde får idéen om det uselviske samarbejde eller de empatiske intimitetsrelationer <br />
en snært af en fantasmatisk logik, der er dybt afhængig af en tilsvarende forestilling om <br />
markedet som et koldt og kynisk sted, hvor alle kæmper mod alle for selv at få mest. <br />
Det er dog væsentligt at understrege, at begge disse forestillinger om typer af relationer <br />
(uegennyttige samarbejdsrelationer og egennyttige markedsrelationer) sådan set bygger på <br />
gensidigheds-‐ og lighedsprincipper -‐ blot forskellige slags. Jeg vil derfor mene at man dels kan <br />
anskue dem som sociale logikker, i og med at de implicerer bestemte genkendelige måder at <br />
interagere på – nemlig samhandel og samarbejde (mere specifikt samskabelse). <br />
Men det korte af det lange er under alle omstændigheder, at det gode samarbejde blev omtalt <br />
som noget der stod i kontrast til markedet – eller i hvert fald til køber-‐sælger-‐relationer. Ikke <br />
desto mindre var det også tydeligt, at selvom samarbejdet blev omtalt som en slags <br />
142
Change language