phd.Nana

sammenhænge, som kun giver mening, hvis man indtager et bestemt menneskesyn eller har
en bestemt fantasi om, hvordan mennesker motiveres. Der er en hel skole af
innovationsteorier, der er i tråd med New Public Management-­‐tænkningen, og som lægger
vægt på incitamentstrukturer og ekstrinsiske belønninger. De giver mening, hvis man forstår
mennesker som rationelle og drevet af udbytte. En anden skole lægger vægt på den indre
motivation, lyst og frihed. De giver mening, hvis man forstår mennesker som emotionelle
selver, der udfolder sig, hvis de slippes fri – helt efter det romantiske menneskesyn.
På denne måde handler det ikke udelukkende om at granske og tydeliggøre sin egen
overbevisning eller sit eget politiske ståsted for at bedrive kritik. Det handler først og
fremmest om at vise, hvordan de fremherskende logikker til dels opretholdes af, at
mennesker er villige til at glemme, overse eller undertrykke visse (evt. politiske) praksisser
eller visse alternative mod-­‐fantasier for at opretholde en bestemt tolkning af virkeligheden,
og derudover handler det om at udpege og udfolde mod-­‐logikkerne for at se, hvilke
modfantasier de knytter sig til. Det er således ikke blot et spørgsmål om at udpege fx
fremherskende styringsforsøg som ren fantasi og blændværk ved at fortælle ”hvordan det i
virkeligheden er”. Der vil i afhandlingen være elementer af noget sådant, i og med at jeg vil
vise, at fænomener, der italesættes som ganske uforenelige (fx samarbejde og samhandel), i
praksis kan siges at være vævet ganske tæt sammen. Men derudover vil jeg også vise, hvordan
eksisterende fantasier udfordres af alternative logikker, der altså kan knytte sig til lige så
fantastiske forestillinger.
Moralfantasi i samtale med moralfilosofi
Jeg vil altså i min forskning lede efter logikker og modlogikker og udforske de fantasier om
menneskelig motivation og drivkræfter, de knytter sig til, og som nogle aktører forsøger at
styre, påvirke eller understøtte for at fremme innovation.
I den forbindelse har jeg argumenteret for, at jeg allerede er kritisk ved at udpege, benævne
og forbinde disse logikker med hinanden. Jeg har også argumenteret for at det ikke er et
spørgsmål om at ”afsløre” fantasierne bag forskellige tiltag og dernæst udpege modlogikker
som mere realistiske alternativer. Snarere er det et spørgsmål om at udpege fantasier (eller
ideologier) i alle de logikker, jeg som forsker vælger at bringe ind i mine analyser.
Men ambitionen med det refleksive vidensprojekt var jo også at bringe min forskning i
samtale med anden forskning, og det mangler jeg stadig at samle op på.
En af de forskere, jeg vil bringe mine resultater i samtale med er Axel Honneth, som er 3.
generation fra Frankfurtskolen. Der er også mange andre forskere, jeg vil bringe min
forskning i samtale med, men når jeg specifikt nævner ham allerede her, er det fordi, det kan
lyde som lidt at en selvmodsigelse, at man som jeg vil tage udgangspunkt i empirien, lave thick
descriptions, tilstræbe embedded objectivity, tilslutte sig et refleksivt vidensprojekt, fornægte
at forskere kan indtage en privilegeret position udenfor virkeligheden…og så vælge at bringe
sine resultater i samtale med lige netop en af Frankfurtskolens frontfigurer.
Derfor vil jeg med det samme forklare, hvad det er, jeg vil bruge Axel Honneth til, og hvad jeg
ikke vil bruge ham til. Jeg vil ikke bruge Honneth til at komme med universalistiske normative
vurderinger eller samfundsdiagnosticeringer. Honneth har skrevet om normer -­‐ dels har han
selv nogle normative holdninger til samfundets indretning, dels har han skrevet om, hvordan
mennesker i praksis agerer efter og forventer at hinanden agerer efter nogle normer, som er
34