phd.Nana

Lydklippene
På museet stod en uniformeret politimand klar i et lokale, hvor der var sat stole frem til
eleverne. Trods den uniformerede fremtoning, var budskaberne alt andet end autoritative.
Han snakkede om venskaber, bekymringer, rummelighed, hjælpsomhed og forståelse.
Hovedbudskabet var, at hvis en ven kom i uføre og havnede i misbrug, skulle man ikke følge
efter, men heller ikke slå hånden af vedkommende. Man skulle altid stå klar, så der var nogen
at vende tilbage til, hvis det senere skulle lykkes vennen at komme ud af misbruget igen.
Herefter blev den første lydoptagelse afspillet:
"En fyr ringer op til en anden fra en bil. Han bliver mere og mere desperat i stemmen.
En ung kvinde på 20 år har mistet bevidstheden efter at have fået en overdosis, og
ham der ringer op, er på vej i en bil for at aflevere hende til den anden fyr, som hun
deler lejlighed med. "I skal holde øje med hende og tjekke hendes puls hvert kvarter",
gentager han flere gange, og den anden fyr (ham i lejligheden) svarer at "ja ja, det
skal han nok". Man kan høre, at der er fest og musik og andre mennesker i
baggrunden, og det virker ikke som om budskabet bliver taget særlig alvorligt"
(feltnoter).
Da lydklippet var færdigt, forklarede politimanden, at det jo var forfærdeligt, at den unge
kvindes såkaldte venner ringede til hinanden i stedet for at ringe efter en ambulance, for hun
var på det tidspunkt i livsfare. Han stillede også et stort spørgsmålstegn ved, om de festende
mennesker, man kunne høre i baggrunden, overhovedet ville være i stand til at holde
ordentligt øje med hende. Rent faktisk overlevede hun situationen, men nogle uger senere
skete stort set det samme igen, og denne gang var der ingen, der holdt øje, så hun døde.
Inden for de seneste år havde 12 mennesker i kommunen mistet livet på grund af stoffer,
fortalte betjenten.
Han fortsatte med at forklare om, hvordan man kunne blive fanget i sociale ”vennekredse”,
præget af stofmisbrug, og om, hvor svært det var at slippe ud af sådanne kredse igen -­‐ bl.a. på
grund af misbrug, gæld, dummebøder og tæskehold. Næste lydklip stammede fra et
nødopkald fra en ung fyr, der var blevet opsøgt af et sådant tæskehold -­‐ ikke på grund af en
dummebøde, men på grund af en pige, som havde en eks-­‐kæreste med ubehagelige "venner":
"Er det politiet Der er nogen, der er ved at bryde ind i vores hus", siger en rystende
stemme. "Det er min kærestes eks-kæreste". "Din kærestes eks-kæreste. Har I et
udestående" spørger betjenten i den anden ende af røret. Den unge mand forklarer,
og betjenten sender en bil af sted og fortæller den unge mand, at nu er der er en
vogn på vej. "Du må ikke lægge på!", beder den unge mand. Betjenten bliver i røret.
Han spørger hvor i huset manden og kæresten befinder sig. De har gemt sig på et
værelse på 1. sal, og betjenten råder dem til at barrikadere døren så godt de kan, for
døren kan desværre ikke låses. "Hvor lang tid går der" spørger den unge mand. "ca.
10 minutter" lyder svaret. "Det må der ikke gå!". "Jamen det kan vi jo ikke lave om på.
De kører så hurtigt de kan". "De har sparket døren ind nu! De råber og skriger helt
vildt!", fortæller den unge mand med rystende stemme. Han ved ikke helt, hvor
mange der er tale om. "Nu kommer de op ad trappen!" Man kan høre mobiltelefonen
falde på gulvet, men den er stadig tændt. "GÅ UD HERFRA!!!", "GÅ UD HERFRA!!!" ,
"GÅ UD HERFRA!!!" , "GÅ UD HERFRA!!!, "GÅ UD HERFRA!!!", "GÅ UD
HERFRA!!!" , "GÅ UD HERFRA!!!" , "GÅ UD HERFRA!!! "GÅ UD HERFRA!!!", "GÅ
90