phd.Nana

”Nevertheless, it is with the help of this fiction, that the actual markets for labor, land,
and money are organized; these are real magnitudes; and any measures or policies
that would inhibit the formation of such markets would ipso facto endanger the selfregulation
of the system. The commodity fiction therefore supplies a vital organizing
principle in regard to the whole of society affecting almost all its institutions in the
most varied way, namely, in the principle according to which no arrangement or
behavior should be allowed to exist that might prevent the actual functioning of the
market mechanism on the lines of the commodity fiction” (Polanyi 2001:76)
Polanyi understreger, at markedsmekanismen som fiktion betyder, at ingen arrangementer
eller handlinger, der kan påvirke denne mekanisme, kan tillades i samfundet, og de
”benhårde” konkurrenceregler, som kommunens ansatte refererede til, giver derfor mening
ud fra en neoklassisk økonomisk logik, centreret om markedsmekanismen som
styringsfantasme. Hele New Public Management bølgen giver mening ud fra den neoklassiske
logik og markedsmekanismen som styringsfantasme, idet alle mulige former for relationer
blev forsøgt modelleret over et køber-­‐sælgerforhold ud fra en mere eller mindre eksplicit
forestilling om, at en markedsmekanisme eller noget tilsvarende på denne måde ville få
systemet til at regulere sig selv på en nærmest automatisk måde – eller ved hjælp af en
usynlig hånd, for at referere til Adam Smith.
Men de nævnte politiske ambitioner om at skabe innovation, vækst og arbejdspladser gennem
partnerskaber og samarbejde mellem det offentlige og det private, giver ingen mening ud fra
denne logik. De giver til gengæld mening ud fra en ”vækstmotorfantasme”, som har større
lighed med en østrigsk eller en ”Schumpetersk” økonomiforståelse.
Østrigerne betragtede økonomien som meget mere urolig og dynamisk, end neo-­klassicisterne,
og de tilskrev især entreprenørerne en vigtig dynamiserende rolle, i kraft af
disses særlige evner til at spotte og udnytte forretningsmuligheder og dermed tjene penge,
selvom de i udgangspunktet ikke ejede noget af værdi at sælge (Kirtzner 1991:57-­‐59).
Entreprenører (som i øvrigt ikke behøver at være personer) kan altså i følge østrigsk
økonomisk teori skabe værdi ud af ingenting, fordi de har næse for gode forretninger.
Schumpeter (1883-­‐1950), som også er økonom og som kommer fra Østrig, men ikke regnes
for en af "Østrigerne", udpeges af mange som innovationsforskningens fader. Hans forskning
fokuserede også på entreprenøren som kilde til nyskabelser. Det var entreprenøren, der
gennem kreativ skabelse introducerede "nye kombinationer" og dermed bidrog
entreprenører ikke bare til rutinemæssig økonomisk vækst, men til dynamisk økonomisk
udvikling (Hagedorn 1996:889-­‐890). I Schumpeters forståelse, var entreprenører ikke
nødvendigvis drevet af profit, men det var muligvis de kapitalejere, som trådte til og
investerede i entreprenørernes forehavender.
Kort fortalt er der altså opstået nogle økonomiske teorier, som knytter innovation, dynamik
og vækst sammen med entreprenører og investorer, og ud fra en sådan tænkning giver det fin
mening, at den offentlige sektor forsøger at tiltrække, udvikle eller investere i
entrepreneurielle foretagender, ligesom det giver god mening, at den offentlige sektor
(fonden) forsøger at få aktørerne til at investere og engagere sig i entrepreneurielle
forehavender frem for at købe og sælge ydelser af hinanden. Man kan sige at fonden tydeligt
forsøger at stille bestemte formodet dynamiserende ”subjektpositioner” til rådighed
(entreprenører og investorer), mens andre formodet stabiliserende subjektpositioner (købere
204