phd.Nana

mennesker kæmper for at indføre og bruge som forståelsesramme i forskellige
sammenhænge. Om dette skriver de:
”The role of fantasy in this context is not to set up an illusion that provides a subject
with a false picture of the world, but to ensure that the radical contingency of social
reality – and the political dimension of a practice more specifically – remains in the
background […] in fact, the function of many management and governance
techniques could be seen in this light” (Glynos & Howarth 2007:145-146).
Med andre ord handler brugen af begrebet ”fantasmatiske logikker” for Glynos og Howarth
ikke om at udpege vrangforestillinger, men om at vise, hvordan bestemte mere eller mindre
ideologiske tolkninger eller forståelser af virkeligheden kan blive gjort til politiske projekter,
og kan være med til at indskrænke synet, så den der ser med de fantasmatiske briller på,
ganske enkelt ikke får øje på det, der ikke passer med fantasmen. De skriver:
“Fantasy operates so as to conceal or close off the radical contingency of social
relations. It does this through a fantasmatic narrative or logic that promises a fullnessto-come
once a named or implied obstacle is overcome – the beatific dimension of
fantasy – or which foretells of disaster if the obstacle proves insurmountable, which
might be termed the horrific dimension of fantasy” (ibid.147).
Glynos og Howarth giver flere forskellige eksempler på fantasmatiske logikker (bl.a. fra
Sydafrikas apartheid regime), hvor en bestemt befolkningsgruppe gøres til syndebukke ved at
blive associeret med den forhindring, der i den fantasmatiske logik står i vejen for det gode,
der menes at kunne komme, hvis forhindringen blot blev fjernet (2007:149). Apartheid kan
altså ligesom andre logikker både siges at være en social logik, som mennesker bruger til at
danne situationsdefinitioner og fornemme, hvad der er passende at gøre i en given
sammenhæng. Samme logik kan bruges politisk af aktører, der forsøger at udøve indflydelse
på deres sociale omgivelser. Endelig kan den evt. fungere som en fantasmatisk logik ved at
blive forbundet med en ”fullness to come” i en fortælling, hvor noget udpeges som den rette
vej at gå, og andet gøres til den barriere, der står i vejen for det godes realisering. På den
måde er de tre slags fantasmer tæt sammenflettede i ”myter” om både hvordan det sociale er
og hvordan det bør være.
Opdelingen gør det muligt at beskrive, hvordan fantasmer (Glynos og Howarth 2007), overtro
(Polanyi 2001[1944]), myter (Torfing 2010) kan ”indsnævre synet”, så man kun ”ser” det, der
bekræfter fortællingen om, hvordan de sociale relationer er. Men myter kan også være med til
at legitimere og understøtte bestemte praksisser, relationer og subjektpositioner, som bliver
rigtige, mens andre handlinger, relationer og subjektpositioner bliver forkerte.
I indledningen spurgte jeg, inspireret af bl.a. Hood (1991), hvilke ”kulter” der mon kunne
tænkes at blive dyrket i forbindelse med den stigende interesse for samarbejdsdrevet
innovation. I løbet af afhandlingen vil jeg bruge Glynos og Howarths begrebsapparat til at
svare. Bl.a. vil jeg vise, hvordan myter både kan have en ”selektivt beskrivende” funktion, der
lader noget ude af syne, en politisk funktion i kraft af at kunne bruges strategisk af forskellige
aktører, og en moraliserende eller ”kultisk” funktion, der adskiller rigtige og legitime
relationer, værdiformer og subjektpositioner fra forkerte relationer, værdiformer og
subjektpositioner.
29