16.01.2015 Views

phd.Nana

phd.Nana

phd.Nana

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 2 – Analyseramme

Genstandsfeltet for denne afhandling er innovation, samarbejde og styring, men jo længere jeg

er kommet i de erkendelsesprocesser, som skrivningen af denne afhandling har affødt, jo

mindre tilbøjelig er jeg til at betragte disse begreber som nogen, man kan drage ud og finde

empiriske eksempler på, og jo mere tilbøjelig er jeg til at betragte dem som analytiske

konstruktioner, som man kan vælge at kaste ned over mange forskellige sammenhænge, men

som man ikke uden videre kan sige, at empirien eksemplificerer.

For at studere de sociale relationer, som blev praktiseret og fortolket i løbet af processen,

måtte jeg tidsmæssigt så tæt på oplevelserne som muligt for derved at undgå, at erindringen

om eventuelle konflikter eller oplevelser af gensidigt og skabende samspil skulle være blevet

udvisket eller "genbehandlet" af senere oplevelser, fortolkninger og refleksioner. Det oplagte

metodiske valg var derfor at tage på feltarbejde og lave deltagerobservation, og derfor var et

case-­‐studium af igangværende samarbejdsprocesser om innovation 6 en oplagt mulighed.

I begyndelsen af min forskningsproces skulle jeg imidlertid vælge et eller andet sted at tage

hen på feltarbejde, for at kunne studere praksis, hvilket ville sige praktiserede

samskabelsesprocesser – eller i hvert fald forsøg på at innovere gennem samarbejde og forsøg

på at lede, fremme eller styre sådanne processer.

Men hvornår er noget at betragte som forsøg på "samarbejdsdrevet innovation" Hvad hører

med i en case Og er en case eller et projekt det samme som ”felten” For at blive klogere på,

hvor jeg skulle tage hen, og hvad jeg skulle lægge mærke til, søgte jeg hjælp i en række

forskellige innovationsdefinitioner.

I det følgende præsenteres forskellige forskeres definitioner af innovation, og på baggrund af

disse argumenterer jeg for, hvorfor valget faldt på netop de cases, som beskrives i de følgende

kapitler. Jeg vender tilbage til innovationsbegrebet igen efter casebeskrivelserne, men det er

nødvendigt at introducere lidt innovationsteori allerede nu, da begrebet bl.a. blev brugt til at

udvælge casene med.

Innovationsdefinitioner

De fleste definitioner af innovation indeholder flere "led". Det ene led handler typisk om at slå

fast, at der skal være tale om noget, der på en eller anden måde er nyt eller forandret. Et andet

led handler oftest om, at dette nye skal være virkeliggjort, solgt, implementeret eller på anden

måde realiseret. I nogle definitioner er der derudover et tredje led med krav om, at processen

skal have været af en særlig slags – eksempelvis at den skal have været heuristisk, intentionel

eller indbefatte et brud med noget tidligere for at kvalificere som innovation.

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!