phd.Nana

Kapitel 6 – Samarbejde som fantasme og social logik
I sidste kapitel viste jeg, hvordan det at udpege noget som nyt eller innovativt er ganske
politisk og forbundet med en særlig moderne selvskabelsesmyte, der placerer mennesket som
skaber af sin egen udvikling. Samtidig viste jeg også, at måden ordet blev brugt på, kunne
illustreres med en prisme, fordi det spalter ”belysningen” af verden ved at udpege noget som
innovation og dermed samtidig udpege noget andet som gammelt eller statisk. Netop denne
opspaltning sammenkoblet med at innovation ofte forbindes med noget, der kommer inde fra
menneskets indre, betyder at innovation ganske nemt kan komme til udtryk som en slags
othering, hvor der etableres en forskel mellem ”skaberne” og de statiske Andre.
I dette kapitel, vil jeg undersøge, hvordan samarbejde forstås i et samfund, der præges af en
sådan moderne selvskabelsesmyte. På den ene side er omstillingsparathed, innovation, vækst,
udvikling, bevægelse og dynamik noget, der optager os meget, er af betydning for vores
selvopfattelse og er blevet installeret som en moralsk forpligtelse (Campbell 1983,
Baudrillard 1990, Giddens 1991, Jensen 2009, Juelskjær et al 2011:246). På den anden side, er
der, som jeg skrev i indledningen, også en tendens til at innovation i stigende grad opfattes
som noget, der sker mellem mennesker og ikke bare inde i dem. Der tales om co-­‐creation,
swarm-­‐creativity, samskabelse og samarbejde som aldrig før. Hvad mon det betyder for
måden vi opfatter samarbejde på, og hvilke forventninger har samarbejdspartnere til
hinanden
Jeg vil på baggrund af empirien analysere mig frem til, hvilke normer for social interaktion, de
forskellige aktører forventer at hinanden overholder, når de forsøger at samarbejde, og
dermed vil jeg forsøge at finde frem til hvilke sociale logikker, der mon knytter sig til den
moderne innovationsfantasme eller selvskabelsesmyte. Med sociale logikker mener jeg i
henhold til Glyson og Howarths forståelse af begrebet (beskrevet i kap 2) de sociale
”spilleregler”, som aktørerne opfatter som gældende i det indbyrdes forhold.
Samarbejde som innovationsfantasme
Der var på tværs af de to cases meget bred enighed om, at innovation og samarbejde var tæt
koblet sammen. Samarbejde var ikke bare en måde at interagere på, det var også en måde, der
blev forbundet med et særligt positivt og innovativt udkomme. Denne enighed var ikke kun at
spore inden forbestemte typer af aktører, men faktisk på tværs af hele spektret. Dette kunne
ses i mange forskellige sammenhænge. Her er fx, hvad en af deltagerne i Fælles Forebyggelse
forklarede om innovation:
Nana: ”Hvad forstår du egentlig ved innovation”
”Det er at få ting til at ændre sig, sådan at man i samarbejde får noget til at ske”.
135