phd.Nana

deltagerne mente, at man kunne lede eller styre innovation og samarbejde, og hvordan man
ikke kunne det.
Interviews
Jeg lavede derfor i løbet af feltarbejdet både aftalte semistrukturerede interviews og spontane
interviews, der lå på grænsen mellem deciderede interviews og samtaler. Interviewene skulle
give mig mulighed for at gå i dybden med de verbaliserede narrativer om samarbejde,
innovation og ledelse. Netop fordi mit fokus var at finde frem til logikker, sociale spilleregler
eller måder at generere situations-­‐definitioner på, brugte jeg interviewene til at forsøge at få
de forskellige projektdeltagere til at sætte ord på de tre hovedbegreber innovation,
samarbejde og styring heraf. Ud over at jeg var interesseret i at få folk til at forklare hvad fx
samarbejde og innovationssamarbejde var, var jeg også ganske interesseret i at få dem til at
give eksempler på godt og dårligt samarbejde, få dem til at forklare hvilke forventninger man
har til hinanden i et sådant samarbejde.
I det store og hele fik jeg mange ”pæne” fortællinger”, når jeg interviewede om samarbejde og
til dels, når jeg interviewede om innovation. Det var jeg ganske tilfreds med, eftersom jeg bl.a.
var interesseret i at høre forskellige logikker om, hvordan de sociale relationer var og burde
være. Men jeg var også interesseret i de oplevelser, som ikke passede ind i myterne, og det var
sværere at spørge om og få svar på. Det har fx vist sig nærmest umuligt at opstøve et
menneske, der har noget negativt at sige om samarbejde. Det er i sig selv ganske
tankevækkende men løste ikke mit metodiske problem. Hvordan får man mennesker til at
sige noget om sociale spilleregler, der ofte er usagte, og hvordan får man noget at vide om det,
der ikke passer ind i fantasmerne om, hvordan det bør være
En del implicitte forventninger til de andres opførsel i samarbejdsrelationer blev imidlertid
explicitte i det øjeblik, nogen havde forbrudt sig mod de uskrevne regler. Derfor blev disse
vanskelige relationer ganske centrale, når det drejede sig om at få sat ord på nogle sociale
spilleregler, der ellers ofte er usagte. Når jeg senere i analysen griber fat i netop de relationer,
som nogle af aktørerne mente på et tidspunkt holdt op med at være samarbejde, er det altså
ikke for at udstille noget som fejlslagent, men fordi det ganske enkelt var noget nær de eneste
situationer, hvor de sociale logikker blev spidsformueret af samarbejdsparterne.
Derudover kom der også flere gange i løbet af feltarbejdet, men udenfor
interviewsituationerne, løsrevne kommentarer som viste sig analytisk yderst interessante.
Disse løsrevne kommentarer havde ind i mellem (ligesom nogle af interviewene i øvrigt)
karakter af ”brok” eller ”sladder”, men som Tao Kongsbak har beskrevet, kan sladder være en
ganske brugbar metode (1995), som det i min analyse gav rigtig god mening at lytte til (men
ikke deltage i), fordi disse italesættelser kunne betragtes som en slags modfantasme (Glynos
og Howarth) eller som en diffus ”uretsbevidsthed” (Honneth 2003:56-­‐60). Under alle
omstændigheder var jeg ikke ude på at fakta-­‐tjekke folks udsagn, men ude på at få indtryk af,
hvordan aktørerne forsøgte at fortolke og skabe mening i deres oplevelser, og til det formål
var sladder og brok lige så anvendeligt som ”salgstaler” eller andre ”pæne” selvfremstillinger,
som kunne dukke op i interviews og samtaler.
For at få interviewpersonerne til at beskrive de tre helt centrale begreber og få indblik i deres
logikker, spurgte jeg nogle gange helt konkret: Hvad er innovation Hvad er forskellen på
innovation og forandring Var dette projekt innovation Hvorfor var det innovation Hvad er
37