phd.Nana

landskab a la Ingold (ibid. 359), men at man på baggrund af sine empiriske observationer skal
vælge en teoretisk ramme, der kan hjælpe med at forstå dem.
Situationsdefinitioner og logikker i studier af praksis
Gulløv og Højlunds refleksioner over det første kontekstualiserende niveau var for mig at se
ganske brugbare for mit projekt. Når man arbejder med to cases, er det oplagt at sammenligne
– måske faktisk svært at lade være. Og det er derfor vigtigt ikke at foregøgle sig, at der er tale
om en sammenligning af steder, men snarere en sammenligning af hvorledes mennesker
genererer situationsdefinitioner, altså hvordan de forstår deres egne og hinandens roller og
handlinger i forhold til de sociale situationer, de indgår i.
Sagt med andre ord, kunne man måske tillade sig at sidestille dette med at stille skarpt på de
situationsfornemmelser, som mennesker navigerer efter i det daglige. Dette er i tråd med den
tænkning, som beskrives af Jason Glynos og David Howarth i bogen: ”Logics of Critical
Explanation”. De forklarer, hvordan man som forsker kan stille sig selv spørgsmålet ”hvad er
det for en logik, der må være på spil, for at en observeret handling eller et noteret udsagn
giver mening” Med logik mener de en form for ”grammatik” eller ”klynge af regler”, der
nogenlunde svarer til det, som Laclau kalder en diskurs (Glynos og Howarth 2007:135).
Glynos og Howarth er således på linje med Gulløv og Højlund i deres opmærksomhed på
praksis, men mener også at praksis "indeholder" noget ikke nødvendigvis verbaliseret
information om menneskers måder at forholde sig til en situation på. Gulløv og Højlund taler
om at generere situationsdefinitioner. Glynos og Howarth taler om logikker -­‐ men begge
forfatterpar refererer til en eller anden form for uskrevne regler, kulturelle grammatikker,
implicitte forventninger til hinanden, som man som forsker kan forsøge at stille skarpt på.
Glynos og Howarth skriver:
”Social practices always exceed any particular system of rules, because they contain
possibilities and a contextual richness that cannot be captured by any one expression
of them. Nevertheless, the search to discern the rules surrounding or informing a
practice is still important in helping us to determine the meaning and character of a
social practice” (ibid.137).
Ved at tolke mig frem til de logikker, der kunne få udsagn eller praksisser til at give mening,
ville jeg således kunne forsøge at sætte ord på nogle af de tavse spilleregler for social
interaktion, som de mennesker, jeg studerede, navigerede efter, uden at de nødvendigvis selv
var specielt opmærksomme på det eller eksplicitte om det.
Denne tilgang ville kræve, at jeg lavede en forholdsvis grundig empirisk og fortolkende
beskrivelse af praksis i mine cases. Hvordan man gør det, har Clifford Geertz forklaret med
begrebet om "Thick description" 8 , og det er bl.a. også ham, Glynos og Howarth refererer til.
Fortolkende tilgang og "thick description"
Clifford Geertz har argumenteret for, at antropologien netop handler om at lave ”thick
descriptions” (1993:6f). Ifølge Geertz betyder dette ikke at indtage et tilstræbt
fænomenologisk ”jeg-­‐er-­‐et-­‐kamera-­‐perspektiv”, for at registrere og rapportere alle aspekter
af et fænomen nøgternt, neutralt og fyldestgørende.
Hvis man forsøgte på dette, ville man ifølge Geertz netop ikke forstå de forskellige
betydninger og fortolkninger, der kan være af en handling. En handling får sin betydning i
22