phd.Nana

Intention
Men ud over at mange definitioner på innovation rummer formuleringer om nyhedsgraden og
formuleringer om implementering eller virkeliggørelse, rummer nogle af dem også
formuleringer om intentionen bag eller viljen til at indgå i processen.
Sørensen og Torfing definerer innovation som noget mere eller mindre intenderet eller noget
der sigter mod at skabe en kvalitativ forandring. På den måde understreger de, at der skal
være tale om noget villet, men åbner egentlig også for muligheden af, at det ikke er resultatet
(altså om det lykkes) der er afgørende, blot det ”sigter mod” at skabe forandring (Sørensen og
Torfing 2010:6). Johan Hauknes som er en af forfatterne bag det Norske PUBLIN-­‐projekt, der
undersøgte innovation i den offentlige sektor fra 1998 til 2002, lægger ligeledes vægt på
intentionen som afgørende for, om noget kan betragtes som innovation. Han definerer
innovation som: ”deliberate changes of behaviour at the level of agents or institutions”
(Hauknes 2005:45).
Når der i disse innovationsdefinitioner refereres til vilje eller intention, kan man vælge at
fortolke ”intentionen” som pegende frem mod et bestemt resultat af innovationsprocessen,
hvorved det ville blive problematisk at tale om innovation, hvis resultatet blev et andet end
det intenderede. Men man kan også tolke ordvalget som et udtryk for, at parterne intentionelt
er indgået i processen uden nødvendigvis at vide præcis, hvor den fører hen. Det er primært i
den sidste forståelse af ”intention”, at Sørensen og Torfing bruger begrebet.
Ifølge disse definitioner, kommer innovation til at adskille sig fra andre former for forandring
ved at være med vilje. Sådanne innovationsdefinitioner udelukker dels forandringsprocesser,
som fandt sted ved et tilfælde, men de åbner også spørgsmålet om, hvilke aktørers vilje, der
egentlig er tale om, for i samarbejdsdrevne innovationsprocesser, er der mange aktører
involveret, og ikke alle er nødvendigvis lige villigt indstillet i forhold til processen. Dette vil jeg
vende tilbage til senere i afhandlingen.
Valg af cases
I første omgang skulle jeg imidlertid finde nogle cases, der kunne betragtes som
samarbejdsdrevet innovation.
Jeg forhørte mig hos Sundhedsstyrelsen om, hvilke igangværende samarbejdsdrevne
innovationsprocesser 7 de havde viden om, og blev i løbet af de efterfølgende uger kontaktet af
7 forskellige mennesker, der ad omveje havde modtaget min mail, og som mente at de havde
en relevant ”case”. Nogle af henvendelserne, handlede ikke om tværinstitutionelt samarbejde,
andre handlede ikke om innovation, men mere om at indsamle viden om eksisterende
praksisser, men blandt de egnede cases valgte jeg en stor kommune, som arbejdede med co-­creation
i offentlig-­‐private partnerskaber og en lille kommune, der var i gang med at udvikle
en ny forebyggelsesindsats sammen med en række andre offentlige institutioner og sammen
med de unge og deres forældre.
Jeg havde nu én case, der kunne studeres for at belyse det aspekt af samarbejdsdrevet
innovation, der handler om samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder, og én
case, der kunne studeres for at udforske det aspekt, der handler om samarbejde med brugere.
20