phd.Nana

Kapitel 3 – Case: En God Hverdag På Plejehjem
I dette kapitel vil jeg beskrive den første af de cases, jeg har fulgt. Casen handler om et
innovationsprojekt, hvor en større dansk kommune i samarbejde med en række
partnervirksomheder ville innovere inden for plejehjemssektoren. Jeg vil kalde projektet for
”En God Hverdag På Plejehjem”.
Projektet fik støtte fra et statsligt finansieret program for brugerdreven innovation, og den
ansvarlige styrelse skrev følgende på deres hjemmeside om programmet:
”Regeringen indgik i november 2006 aftale med S, DF og R om udmøntning af
globaliseringspuljens midler. Som led i aftalen blev der under temaet ”Danmark som
førende innovativt samfund” afsat 100 mio. kr. årligt fra 2007-2009 til et særligt
program for Brugerdreven Innovation. Programmet er det første af sin art i verden”
(statslig styrelse).
Disse mange penge skulle altså fremme brugerdreven innovation og medvirke til at gøre
Danmark til et førende innovativt samfund.
Indledning
En God Hverdag På Plejehjem blev af initiativtagerne planlagt som en innovationsproces, der
skulle bygges op omkring nøglebegreberne offentligt-­‐privat partnerskab, levende
laboratorier, antropologi og samskabelse. Helt kort fortalt gik projektet ud på at lave
brugerdreven innovation, som kunne forbedre ældre menneskers livskvalitet. Men samtidig
var agendaen også (som det bl.a. fremgår af teksten fra styrelsens hjemmeside), led i et forsøg
på at gøre Danmark til et innovativt samfund.
Brugerne, som bl.a. bestod af en stor del ældre borgere med demens, var vanskelige at
involvere aktivt, og derfor var planen at lægge ud med at bruge antropologer, som kunne
observere de ældre i deres dagligdag og finde ud af, hvad der var særligt vigtigt for, at de
kunne have en god hverdag. Dernæst ville man invitere virksomheder til at samarbejde med
medarbejdere og brugere om at skabe innovationer, der kunne forbedre de ældres livskvalitet
inden for de udpegede områder. Det skulle ske på et af kommunens plejehjem, ”Skovbrynet”,
der således blev en slags ”levende laboratorium”. Til sidst ville man forsøge at teste, om
innovationerne rent faktisk gjorde en forskel for de ældres hverdag og livskvalitet.
Projektet involverede en række forskellige aktører: plejehjemsmedarbejdere, brugere, mange
forskellige virksomheder og eventuelle underleverandører, konsulenter, samt ledere,
projektledere og projektmedarbejdere på forskellige ledelsesniveauer og fordelt mellem
Skovbrynet og forvaltningen.
41