phd.Nana

Især en af projektlederne fra En God Hverdag på Plejehjem udtrykte en meget stor tvivl om,
hvad der var rigtigt og forkert at gøre – ikke mindst i lyset af at medierne kunne bede om
aktindsigt og vinkle en historie på en sådan måde, at kommunens prioriteringer kom til at
fremstå som umoralske og som dårlig forvaltning af borgernes penge. Her ses det citat, som
jeg også viste i kapitel 5. Denne gang vil jeg imidlertid henlede opmærksomheden på, at
projektlederen viser, hvordan hun kan se situationen ud fra flere forskellige logikker – hun
ved blot ikke hvilken af dem, hun og hendes overordnede evt. vil blive holdt op imod, hvis der
skulle komme en ”sag”:
Nana: ”Men hvad er det, der ligesom forhindrer, at man giver los, som du siger”
”Der er nok mange ting, men sådan helt grundlæggende er det en angst for ikke at
bruge pengene rigtigt. At man kan få skudt i skoene, at man har brugt en masse
ressourcer på noget, der ikke er kommet noget ud af, fordi det er borgernes penge,
man forvalter. Man kan politisk blive stillet til ansvar for det. Hvis jeg starter helt i
toppen, ikke: Hvorfor har en borgmester dog ladet os bruge 4 millioner på en
innovationsafdeling i kommunen, når vi ikke kan se, at vi får noget ud af det Det
skulle vi hellere have brugt til plejen. Det er jo forvaltningen, der på samme måde kan
blive stillet til ansvar: Hvad er det dog I går og bruger jeres penge på Har I ikke styr
på, hvad det er I laver Det er helt klart en angst for at lave fejl. Tænk nu, hvis vi
havde fundet ud af, at et eller andet produkt var til skade for nogen. Hold da op, en
ballade der kunne komme. […] Hele den der angst for at begå fejl. Jeg skal ikke sige
om den ligger dybere hos os end andre steder, men den ligger rigtig dybt. Der har
været nogle kæmpe skandaler hen over årene, og man er så bange for dem –
simpelthen! […]. Og hvordan skal vi så forsvare det her, når vi ikke ved hvor vi
havner Det er jo meget nemmere at sige vi bruger 10 millioner på et nyt it-system,
end at sige vi sætter noget i gang på et plejehjem, og vi aner ikke hvad der kommer
ud af det. Vi ved ikke om der overhovedet komme noget ud af det. Og hvis der
kommer noget ud af det, så er det nogle virksomheder, der tager det og løber med
det” (projektleder).
Det vigtige i denne sammenhæng er at påpege, at hun viser, at hun er i tvivl om, hvilken af de
forskellige logikker hun skal lægge til grund for sin moralske stillingtagen til, hvad der er
rigtigt og forkert at gøre med borgernes penge. Muligvis vil hun og de overordnede chefer og
politikere på et tidspunkt blive holdt op imod en markedsmekanisme-­‐logik, hvorfor de ville
kunne klandres for at have haft upassende tætte forbindelser til enkelte virksomheder, der
bare løber med gevinsten. Muligvis vil den klassiske hierarkiske logik spille ind og betyde, at
personen i toppen – altså borgmesteren -­‐ kommer til at bøde for, hvad der er foregået længere
nede i systemet. Og samtidig er selve emnet for denne del af interviewet, at turde ”give los”,
eksperimentere, gå nye veje og tage risici.
På den baggrund kan man sige, at den gamle dyd om holde den offentlige sektor og markedet
skarpt adskilte, lægge vægt på at man som offentligt ansat udøver sin gerning på en korrekt,
neutral og ukøbelig måde, forvalter borgernes penge med omhu, og ikke er til salg for enkelte
virksomheders særinteresser (Stoker 2006, Jackson 1991) ikke er forsvundet, selvom der nu
også er kommet en normativ forpligtelse, der tilsiger offentligt ansatte at være udadvendte,
netværksskabende, brobyggende, risikovillige og i stand til i samarbejde med det private
erhvervsliv for at realisere de innovations-­‐ og vækstpotentialer, der ligger i co-­‐creation,
partnerskaber og joint ventures (Greve og Hodge 2010, Skelcher 2005).
196