phd.Nana
phd.Nana
phd.Nana
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og kausalitet, og den anden var helt overbevist om, at det var samarbejde og gensidighed, <br />
relationen handlede om. <br />
Med andre ord er det ikke min hensigt i dette kapitel at efterprøve, hvilke konsekvenser <br />
bestemte aktørers styrende handlinger eller beslutninger fik eller om de ”virkede”. Min <br />
forståelse af ledelse og styring bliver i tråd med min analytiske tilgang langt mere diskursivt <br />
orienteret. <br />
Hvad er styring<br />
Styring bygger i bund og grund på en antagelse om en kausal sammenhæng mellem en <br />
handling og en forventet konsekvens, og styring handler derfor ifølge Thygesen og Andersen <br />
om at håndtere afvigelser fra det forventede (2012:169). <br />
Den offentlige sektor har gennem mange år været forsøgt styret med større eller oftest <br />
mindre held, og adskillige forskere har påpeget, at staten er blevet udhulet (Rhodes 1996), de <br />
administrative ritualer gentages euforisk gang på gang trods desillusionerende resultater <br />
(Downs og Larkey 1986), og de styrende institutioner afvikler tomme ritualer, fordi magten <br />
ligger andetsteds (Torfing 2010:406). <br />
Myten om Demokratiet, hierarkiet og styringskæden<br />
Det har været nogenlunde gængs (i hvert fald frem til omkring 70’erne) at forstå den <br />
offentlige sektor som hierarkisk og bureaukratisk opbygget og som hængende sammen med <br />
det politiske niveau gennem den såkaldte styringskæde, der ved hjælp af demokratiske <br />
institutioner som frie valg og magtens tredeling sikrede, at alle parter i styringskæden så at <br />
sige havde styr på hinanden (Johan P. Olsen 1978, Christiansen og Togeby 2006:3). <br />
Embedsmændene bestemte over borgerne (klienterne), politikerne bestemte over <br />
embedsmændene, og borgerne bestemte gennem demokratiske valg over politikerne. <br />
I forbindelse med magtudredningen i Danmark omkring årtusindeskiftet, satte Christiansen <br />
og Togeby sig for at undersøge, om styringskæden havde overlevet de mange <br />
udhulningstendenser, som forskellige forskere havde råbt op om (fx Rhodes 1997), og de kom <br />
frem til, at til trods for at styringskæden var udfordret af medier, globalisering, øget <br />
borgerinddragelse og lignende, så havde den trods alt overlevet og var intakt (Christiansen og <br />
Togeby 2006). <br />
Jacob Torfing ser imidlertid lidt anderledes på sagen. Han mener, at betydningen af de <br />
forskellige udhulningstendenser er langt mere fundamental, og at det ikke giver mening at <br />
evaluere på styringskæden ved at se isoleret på, om den stadig er at finde, eller om den evt. er <br />
blevet tilføjet et ekstra led: <br />
”Local interactive governance arenas cannot be reduced to yet another link in the<br />
parliamentary chain of government. In fact, they challenge the status of the<br />
parliamentary chain of government as the organizing myth for understanding power<br />
and democracy” (Torfing 2010:406).<br />
Han er som sådan ikke så overrasket over, at Christiansen og Togeby har kunnet finde <br />
styringskædens elementer intakte – han pointerer blot, at det slet ikke er i styringskæden <br />
184