16.01.2015 Views

phd.Nana

phd.Nana

phd.Nana

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

og kausalitet, og den anden var helt overbevist om, at det var samarbejde og gensidighed, <br />

relationen handlede om. <br />

Med andre ord er det ikke min hensigt i dette kapitel at efterprøve, hvilke konsekvenser <br />

bestemte aktørers styrende handlinger eller beslutninger fik eller om de ”virkede”. Min <br />

forståelse af ledelse og styring bliver i tråd med min analytiske tilgang langt mere diskursivt <br />

orienteret. <br />

Hvad er styring<br />

Styring bygger i bund og grund på en antagelse om en kausal sammenhæng mellem en <br />

handling og en forventet konsekvens, og styring handler derfor ifølge Thygesen og Andersen <br />

om at håndtere afvigelser fra det forventede (2012:169). <br />

Den offentlige sektor har gennem mange år været forsøgt styret med større eller oftest <br />

mindre held, og adskillige forskere har påpeget, at staten er blevet udhulet (Rhodes 1996), de <br />

administrative ritualer gentages euforisk gang på gang trods desillusionerende resultater <br />

(Downs og Larkey 1986), og de styrende institutioner afvikler tomme ritualer, fordi magten <br />

ligger andetsteds (Torfing 2010:406). <br />

Myten om Demokratiet, hierarkiet og styringskæden<br />

Det har været nogenlunde gængs (i hvert fald frem til omkring 70’erne) at forstå den <br />

offentlige sektor som hierarkisk og bureaukratisk opbygget og som hængende sammen med <br />

det politiske niveau gennem den såkaldte styringskæde, der ved hjælp af demokratiske <br />

institutioner som frie valg og magtens tredeling sikrede, at alle parter i styringskæden så at <br />

sige havde styr på hinanden (Johan P. Olsen 1978, Christiansen og Togeby 2006:3). <br />

Embedsmændene bestemte over borgerne (klienterne), politikerne bestemte over <br />

embedsmændene, og borgerne bestemte gennem demokratiske valg over politikerne. <br />

I forbindelse med magtudredningen i Danmark omkring årtusindeskiftet, satte Christiansen <br />

og Togeby sig for at undersøge, om styringskæden havde overlevet de mange <br />

udhulningstendenser, som forskellige forskere havde råbt op om (fx Rhodes 1997), og de kom <br />

frem til, at til trods for at styringskæden var udfordret af medier, globalisering, øget <br />

borgerinddragelse og lignende, så havde den trods alt overlevet og var intakt (Christiansen og <br />

Togeby 2006). <br />

Jacob Torfing ser imidlertid lidt anderledes på sagen. Han mener, at betydningen af de <br />

forskellige udhulningstendenser er langt mere fundamental, og at det ikke giver mening at <br />

evaluere på styringskæden ved at se isoleret på, om den stadig er at finde, eller om den evt. er <br />

blevet tilføjet et ekstra led: <br />

”Local interactive governance arenas cannot be reduced to yet another link in the<br />

parliamentary chain of government. In fact, they challenge the status of the<br />

parliamentary chain of government as the organizing myth for understanding power<br />

and democracy” (Torfing 2010:406).<br />

Han er som sådan ikke så overrasket over, at Christiansen og Togeby har kunnet finde <br />

styringskædens elementer intakte – han pointerer blot, at det slet ikke er i styringskæden <br />

184

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!