phd.Nana

og kausalitet, og den anden var helt overbevist om, at det var samarbejde og gensidighed,
relationen handlede om.
Med andre ord er det ikke min hensigt i dette kapitel at efterprøve, hvilke konsekvenser
bestemte aktørers styrende handlinger eller beslutninger fik eller om de ”virkede”. Min
forståelse af ledelse og styring bliver i tråd med min analytiske tilgang langt mere diskursivt
orienteret.
Hvad er styring
Styring bygger i bund og grund på en antagelse om en kausal sammenhæng mellem en
handling og en forventet konsekvens, og styring handler derfor ifølge Thygesen og Andersen
om at håndtere afvigelser fra det forventede (2012:169).
Den offentlige sektor har gennem mange år været forsøgt styret med større eller oftest
mindre held, og adskillige forskere har påpeget, at staten er blevet udhulet (Rhodes 1996), de
administrative ritualer gentages euforisk gang på gang trods desillusionerende resultater
(Downs og Larkey 1986), og de styrende institutioner afvikler tomme ritualer, fordi magten
ligger andetsteds (Torfing 2010:406).
Myten om Demokratiet, hierarkiet og styringskæden
Det har været nogenlunde gængs (i hvert fald frem til omkring 70’erne) at forstå den
offentlige sektor som hierarkisk og bureaukratisk opbygget og som hængende sammen med
det politiske niveau gennem den såkaldte styringskæde, der ved hjælp af demokratiske
institutioner som frie valg og magtens tredeling sikrede, at alle parter i styringskæden så at
sige havde styr på hinanden (Johan P. Olsen 1978, Christiansen og Togeby 2006:3).
Embedsmændene bestemte over borgerne (klienterne), politikerne bestemte over
embedsmændene, og borgerne bestemte gennem demokratiske valg over politikerne.
I forbindelse med magtudredningen i Danmark omkring årtusindeskiftet, satte Christiansen
og Togeby sig for at undersøge, om styringskæden havde overlevet de mange
udhulningstendenser, som forskellige forskere havde råbt op om (fx Rhodes 1997), og de kom
frem til, at til trods for at styringskæden var udfordret af medier, globalisering, øget
borgerinddragelse og lignende, så havde den trods alt overlevet og var intakt (Christiansen og
Togeby 2006).
Jacob Torfing ser imidlertid lidt anderledes på sagen. Han mener, at betydningen af de
forskellige udhulningstendenser er langt mere fundamental, og at det ikke giver mening at
evaluere på styringskæden ved at se isoleret på, om den stadig er at finde, eller om den evt. er
blevet tilføjet et ekstra led:
”Local interactive governance arenas cannot be reduced to yet another link in the
parliamentary chain of government. In fact, they challenge the status of the
parliamentary chain of government as the organizing myth for understanding power
and democracy” (Torfing 2010:406).
Han er som sådan ikke så overrasket over, at Christiansen og Togeby har kunnet finde
styringskædens elementer intakte – han pointerer blot, at det slet ikke er i styringskæden
184