phd.Nana

Dagen sluttede med en samling af hele årgangen i fællesrummet. Eleverne spiste frugt og
grønt og holdt en lille pause, og så var der dialog i plenum. Elisa spurgte, hvad der havde gjort
indtryk. Hun ville gerne vide, om der var noget, de unge mente skulle laves om, og om
eleverne kunne bruge dagen til noget. Det kunne de. Drinksene smagte godt og det var meget
bedre end en almindelig skoledag. "Kommer I ikke igen i morgen".
Mens eleverne gik ud til deres klasselokaler, og projektgruppen var ved at pakke sammen,
kom nogle af lærerne forbi og takkede for dagen.
Herefter kørte alle medlemmer af forebyggelsesholdet hjem eller på arbejde andetsteds.
Forældreaften
Om aftenen troppede forebyggelses-­‐holdet igen op på skolen. Elisa var endnu en gang først på
færde. Denne gang havde hun kager og frugt med. Skolen stod for kaffe og the.
Forældrene blev budt velkommen og cirkulerede derefter gennem de forskellige workshops
ligesom deres børn. Sundhedsplejerskens workshop var der ikke, men Elisa fortalte, hvad den
gik ud på. Når forældrene var ude i de enkelte workshops, fik de dels lov til at smage, prøve og
se film osv., men de fik også at vide, hvad deres børn havde diskuteret, hvor mange der havde
svaret, at de havde prøvet at ryge, hvor mange genstande de unge havde troet, der var i en
flaske spiritus, eller hvordan de unge havde sagt, at de gerne vil holde fest.
I plenum blev der fremlagt resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som var blevet lavet
på hver skole forud for dagen. Undersøgelsen tog udgangspunkt i teorier om
"flertalsmisforståelser", som er, når flertallet i en befolkningsgruppe tror, at det fx er udbredt
eller almindeligt at ryge som 14-­‐årig, og at det bare er dem selv eller deres egen klasse, der
skiller sig ud ved at være ikke-­‐rygere. Teorien går ud på, at hvis man fejlagtigt tror, at det er
normalt og udbredt at ryge og drikke eller at få lov til at være sent ude om aftenen, er man
mere tilbøjelig til selv at ville det samme. Derfor handler det om at få punkteret eventuelle
flertalsmisforståelser, og derfor skal forældrene danne netværk med hinanden. De skal turde
at ringe til hinanden og spørge, hvad de andre børn egentlig har fået lov til, hvis sønnen eller
datteren kommer hjem og siger, at alle de andre må et eller andet.
Undersøgelsen viste i de fleste tilfælde, at der til en hvis grad var flertalsmisforståelser i
omløb. Eleverne havde næsten konsekvent vurderet andelen af unge, der havde prøvet at ryge
eller drikke lavere i deres egen klasse, end i "en anden 7. klasse".
Elisa spurgte, om de unge havde fortalt derhjemme om arrangementet. Det havde en del. De
havde fortalt, at det var sjovt. Forældrene syntes også godt om arrangementet. "Hvis jeg havde
fået den information som ung, så ville jeg være sluppet for den del", erklærede en far. Der var
også mange, der var begejstrede for ordningen med, at de unge og forældrene kom igennem
det samme på den samme dag. Det gav nogle gode muligheder for samtaler derhjemme, og
som en mor forklarede, "så sender det også et signal til de unge om, at dette her er noget vi
forældre interesserer os for og taler med hinanden om". "Hvordan bliver der fulgt op på det her",
spurgte nogle af forældrene også. "Hvad sker der i 8. klasse"
Der blev også i løbet af aftenen diskuteret forældreaftaler. På nogle skoler var der allerede
blevet lavet forældreaftaler, på andre var der (endnu) ikke. Forældreaftaler handler om, at en
klasses eller en årgangs forældre laver nogle aftaler med hinanden om, hvordan de vil
81