phd.Nana

Selvom Carrier primært interesserer sig for en form for ”folkelig” økonomi-­‐forståelse blandt
almindelige mennesker i den industrialiserede verden, så understreger han, at der er mange
lighedspunkter mellem den folkelige og den professionelle økonomi-­‐forståelse – særligt
minder den folkelige forståelse om den neo-­‐klassiske økonomiske skole, som netop
portrætterer ”Markedet” som en ”mekanisme”, hvor rationelle købere og sælgere balancerer
udbud mod efterspørgsel og nærmer sig hinandens prislejer i processen, hvis ellers
markedsmekanismen ikke forstyrres af monopoler, karteller eller lignende (Polanyi 2001:44,
Levačić 1991).
Den moderne industrielle verdens måde at ”ordne sine forhold på” handler altså om at sortere
forholdene i forskellige slags – de markedsmæssige relationer for sig på et marked, der burde
være frit (om end det ikke altid er det). Og de kærlige relationer for sig i forhold, der burde
være renset for økonomiske, politiske formål (om end de ikke altid er det).
På denne måde, kan man sige, at den moderne industrialiserede verden kan beskrives som
værende kendetegnet ved en stærk fantasme om den rene kærligheds fortræffeligheder og en
tilsvarende fantasme om markedsmekanismens fordelagtige indvirkning på samfundets
effektivitet. Disse fantasmer hænger sammen med stærke moralske forestillinger om at holde
de to former for relationer adskilt i hver sin sfære, hvorfor det bl.a. opleves som uacceptabelt
at ”blande” penge og kærlighed eller venskaber (Vaaben 2001:39ff).
Paul Bohannan og Frederik Barth har forskellige steder i verden vist, hvordan man kan
forsøge at begribe sådanne moralske forestillinger ved at anskue samfund som værende
kendetegnet ved socialt konstruerede udvekslingssfærer, og at det betragtes som passende og
moralsk neutralt at udveksle bestemte typer af genstande inden foren sfære, mens det opleves
som moralsk ladet (eller anstødeligt) at udveksle på tværs af disse sfærer (Bohannan 1964,
Barth 1967).
Bohannan og Barth har lavet deres analyser af udvekslingssfærer i hhv. Nigeria og Darfur,
men jeg mener på baggrund af både mine egne analyser og Carriers pointer, at man kan
argumentere for, at den vestlige verden bestemt også kan karakteriseres ved hjælp af
udvekslingssfærer, hvor markedet udgør den ene, og hvor udveksling af følelser, intimitet og
gensidig generøsitet finder sted i den anden, således at de to sfærer eller udvekslingssystemer
er afhængige af hinandens eksistens som kontrast (Carrier 1995).
Imidlertid skrev Carrier sin bog om markedsforståelser i 1997, og der kan udmærket siden da
være sket noget med den neo-­‐klassiske tænketrend, der centrerede sig om det frie marked og
de rene forhold, og som altså ifølge Carrier havde indfundet sig i den folkelige forståelse af
markedet. Noget tyder på, at den meget skarpe opdeling mellem frie markeder (eller
arbejdsmarkeder) og rene relationer er ved at ændre sig.
En del forskning peger på, at måden vi betragter arbejde på, er ved at undergå en forandring i
retning af, at intimitet, kærlighedsretorik, følelser og selvidentitet betyder mere og mere for
vores forståelse og oplevelse af arbejdet. Og omvendt også at arbejdet betyder en hel del for
vores selvidentitet. Niels Åkerstrøm Andersen har beskrevet, hvordan en kærlighedsretorik
er vandret ind på arbejdspladserne og er blevet til et normativt krav om følelsesmæssig
involvering og ”selvindmeldelse” (Andersen 2012:65ff, Andersen og Born 2001). Flemming
Andersen har skrevet om, hvordan selvet i stigende grad er med på arbejde, og om at det
stiller helt nye krav til lederne (Andersen 2007). Finn Janning har skrevet om kunsten at
152