phd.Nana
phd.Nana
phd.Nana
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fællesskabet og opnå en fælles forståelse af såvel ”det gode” som den ”fælles fjende”, der står i <br />
vejen for opnåelsen af det (Sørensen 2007:93). Denne mere diskursive tænkning er i tråd med <br />
det perspektiv, som Glynos og Howarth, Hartley, Torfing og jeg selv repræsenterer, og den <br />
handler om at forstå, hvordan forskellige slags fællesskaber fortælles som sammenhængende <br />
diskurser eller logikker med tilhørende forestillinger om, hvor forandring kommer fra, hvilke <br />
roller man kan indtage, og hvilke spilleregler der gælder og opleves som passende i hvilke <br />
sociale relationer. Inden for denne forståelse handler metastyring ikke om at skabe <br />
incitamentstrukturer eller forhandle bytteforhold. Hands-‐off-‐metoder kan derimod ifølge <br />
Sørensen involvere institutionelt design og rammestyring. Tilsvarende handler hands-‐on-værktøjer<br />
heller ikke om at forhandle sig til den bedst mulige ”deal” eller at binde den anden <br />
gennem en kontrakt eller en BUM-‐model, så man ved, hvad man har krav på. Det handler <br />
derimod om at inspirere, motivere og invitere andre ind i et fællesskab og ind i en <br />
udviklingsproces. Det handler med andre ord om at udøve ”transformationsledelse” (Bass <br />
1990, Bass og Avolio 1990). Denne tænkning lægger altså hverken op til at kommandere eller <br />
købe nogen til at løse bestemte opgaver, men om at stimulere, inspirere og motivere <br />
mennesker til at vokse og til selv at ville noget for andre, og den trækker på tydelige <br />
fællesskabsorienterede fortællinger (2005:44ff). <br />
Denne tænkning bygger imidlertid ikke kun på fællesskabsorienterede og diskursive <br />
forståelser af det sociale. Tænkningen trækker også tydelige tråde til teorier om <br />
indefrakommende drivkræfter eller intrinsisk motivation. Den intrinsiske motivation er <br />
karakteriseret ved, at aktiviteten opleves som nydelsesfuld eller tilfredsstillende i sig selv <br />
(Gagné og Deci 2005: 331), og beskrivelsen minder påfaldende meget om det, som <br />
Csikszentmihalyi har kaldt for flow-‐oplevelser, og som han mener, hænger sammen med <br />
kreativitet (1996). Den ledelseslitteratur, der er skrevet inden for denne teoriretning, handler <br />
i høj grad om, at lederen skal interessere sig for medarbejderne som ”hele mennesker”. Bl.a. <br />
har Andersen og Born beskrevet, hvordan en kærlighedsretorik og en omstillingsretorik har <br />
betydet, at der stilles nye krav til de offentligt ansatte (2001), og bogen viser, hvordan denne <br />
forståelse af den offentligt ansatte gradvist har vundet indpas på de offentlige arbejdspladser, <br />
hvor medarbejderne altså ikke længere bare skal udføre kommandoer eller gøre det, de bliver <br />
betalt for. Det individuelle ”indrestyrede” og det fællesskabsorienterede flettes sammen i <br />
kraft af fortællinger om bestemte former for sociale fællesskaber mellem engagerede selver. <br />
I tråd hermed har Lotte Darsø beskrevet, hvordan man som leder på pædagogisk vis kan <br />
”fremelske” innovationskompetencer (2011), og på lignende vis har Scharmer med sin teori U <br />
skrevet om lederskab, der ”åbner fremtiden”. Hans teori går ud på, at man i stedet for kun at <br />
lære af fortiden, kan lære af fremtiden, mens den opstår. Han forklarer, at hvis vi vil være <br />
innovative, må vi overvinde forskellige konservative "stemmer" i os selv, der vil tale os fra det <br />
(Scharmer 2011). Helt centralt i Scharmers teori er "selvets" eller "jegets" rolle, som skifter alt <br />
efter, hvor dybt nede i U-‐processen man er. Når man er helt nede i bunden af U'et og skal <br />
gennem "nåleøjet", træder man ifølge Scharmer "ud af sig selv" og kommer ind i et "større <br />
selv", hvor sindet og verden ikke er adskilte (ibid.163ff). Den sindstilstand, han beskriver i <br />
denne forbindelse, har slående ligheder med Csikszentmihalyis flow-‐begreb, der også handler <br />
om en særlig sindstilstand, hvor man er fuldt fokuseret på opgaven og ikke er optaget af sin <br />
egen selvidentitet. Herefter handler det om at komme op af U’et igen ved at få lavet <br />
prototyper, og prøve ting af, så man så tidligt som muligt får lavet de fejl, man skal lære af <br />
(ibid. 187ff). Scharmers teori U har opnået ganske stor udbredelse og popularitet blandt <br />
ledere i den offentlige sektor 22 . Bogen om teori U blev nævnt af flere af de ledere, jeg fulgte <br />
187