16.01.2015 Views

phd.Nana

phd.Nana

phd.Nana

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fællesskabet og opnå en fælles forståelse af såvel ”det gode” som den ”fælles fjende”, der står i <br />

vejen for opnåelsen af det (Sørensen 2007:93). Denne mere diskursive tænkning er i tråd med <br />

det perspektiv, som Glynos og Howarth, Hartley, Torfing og jeg selv repræsenterer, og den <br />

handler om at forstå, hvordan forskellige slags fællesskaber fortælles som sammenhængende <br />

diskurser eller logikker med tilhørende forestillinger om, hvor forandring kommer fra, hvilke <br />

roller man kan indtage, og hvilke spilleregler der gælder og opleves som passende i hvilke <br />

sociale relationer. Inden for denne forståelse handler metastyring ikke om at skabe <br />

incitamentstrukturer eller forhandle bytteforhold. Hands-­‐off-­‐metoder kan derimod ifølge <br />

Sørensen involvere institutionelt design og rammestyring. Tilsvarende handler hands-­‐on-­værktøjer<br />

heller ikke om at forhandle sig til den bedst mulige ”deal” eller at binde den anden <br />

gennem en kontrakt eller en BUM-­‐model, så man ved, hvad man har krav på. Det handler <br />

derimod om at inspirere, motivere og invitere andre ind i et fællesskab og ind i en <br />

udviklingsproces. Det handler med andre ord om at udøve ”transformationsledelse” (Bass <br />

1990, Bass og Avolio 1990). Denne tænkning lægger altså hverken op til at kommandere eller <br />

købe nogen til at løse bestemte opgaver, men om at stimulere, inspirere og motivere <br />

mennesker til at vokse og til selv at ville noget for andre, og den trækker på tydelige <br />

fællesskabsorienterede fortællinger (2005:44ff). <br />

Denne tænkning bygger imidlertid ikke kun på fællesskabsorienterede og diskursive <br />

forståelser af det sociale. Tænkningen trækker også tydelige tråde til teorier om <br />

indefrakommende drivkræfter eller intrinsisk motivation. Den intrinsiske motivation er <br />

karakteriseret ved, at aktiviteten opleves som nydelsesfuld eller tilfredsstillende i sig selv <br />

(Gagné og Deci 2005: 331), og beskrivelsen minder påfaldende meget om det, som <br />

Csikszentmihalyi har kaldt for flow-­‐oplevelser, og som han mener, hænger sammen med <br />

kreativitet (1996). Den ledelseslitteratur, der er skrevet inden for denne teoriretning, handler <br />

i høj grad om, at lederen skal interessere sig for medarbejderne som ”hele mennesker”. Bl.a. <br />

har Andersen og Born beskrevet, hvordan en kærlighedsretorik og en omstillingsretorik har <br />

betydet, at der stilles nye krav til de offentligt ansatte (2001), og bogen viser, hvordan denne <br />

forståelse af den offentligt ansatte gradvist har vundet indpas på de offentlige arbejdspladser, <br />

hvor medarbejderne altså ikke længere bare skal udføre kommandoer eller gøre det, de bliver <br />

betalt for. Det individuelle ”indrestyrede” og det fællesskabsorienterede flettes sammen i <br />

kraft af fortællinger om bestemte former for sociale fællesskaber mellem engagerede selver. <br />

I tråd hermed har Lotte Darsø beskrevet, hvordan man som leder på pædagogisk vis kan <br />

”fremelske” innovationskompetencer (2011), og på lignende vis har Scharmer med sin teori U <br />

skrevet om lederskab, der ”åbner fremtiden”. Hans teori går ud på, at man i stedet for kun at <br />

lære af fortiden, kan lære af fremtiden, mens den opstår. Han forklarer, at hvis vi vil være <br />

innovative, må vi overvinde forskellige konservative "stemmer" i os selv, der vil tale os fra det <br />

(Scharmer 2011). Helt centralt i Scharmers teori er "selvets" eller "jegets" rolle, som skifter alt <br />

efter, hvor dybt nede i U-­‐processen man er. Når man er helt nede i bunden af U'et og skal <br />

gennem "nåleøjet", træder man ifølge Scharmer "ud af sig selv" og kommer ind i et "større <br />

selv", hvor sindet og verden ikke er adskilte (ibid.163ff). Den sindstilstand, han beskriver i <br />

denne forbindelse, har slående ligheder med Csikszentmihalyis flow-­‐begreb, der også handler <br />

om en særlig sindstilstand, hvor man er fuldt fokuseret på opgaven og ikke er optaget af sin <br />

egen selvidentitet. Herefter handler det om at komme op af U’et igen ved at få lavet <br />

prototyper, og prøve ting af, så man så tidligt som muligt får lavet de fejl, man skal lære af <br />

(ibid. 187ff). Scharmers teori U har opnået ganske stor udbredelse og popularitet blandt <br />

ledere i den offentlige sektor 22 . Bogen om teori U blev nævnt af flere af de ledere, jeg fulgte <br />

187

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!