phd.Nana

ationelle og sammenhængende inden for en bestemt forståelsesramme, som bare har baseret
sig på nogle ”forkerte præmisser” (Hood 1991).
Man kan altså på flere fronter spore en stigende utilfredshed med New Public Management.
De formodede frugter af tiltag og beslutninger er udeblevet, og til gengæld mener flere (som
fx forfatterne til den omtalte kronik), at det har medført en række mindre heldige udviklinger.
I forlængelse heraf kan man vælge at se hele det nye fokus på samarbejde, co-­‐creation osv.
(som jeg vil kalde ”New Public Governance” (Osborne 2010)), som en reaktion mod New
Public Management – en reaktion, der fx skal bytte krævende kunder ud med
samarbejdsvillige medskabere og som i stedet for konkurrence, skal indføre samarbejde, og
som i stedet for nøjeregnende tælle-­‐ og måleregimer mellem bestillere og udførere, vil indføre
tillidsfulde, ligeværdige og gensidige relationer mellem partnere.
Problemformulering
Der er grund til at forsøge at lære af erfaringerne. New Public Management var en del af en
tænketrend, ifølge hvilken det var indlysende, at markedet kunne være et forbillede, og at
klare kontraktlige aftaler, tydelige mål, effektmålinger, incitamentsstrukturer, fri
konkurrence, BUM-­‐modeller, kravspecifikationer m.v. var en drivkraft for nytænkning og
effektivisering af den offentlige sektor. Siden har det vist sig, at det ikke helt var sådan, det gik.
Følger man Downs og Larkey, kan man sige at New Public Management indførte en ”markeds-­kult”
og legitimerede en række forskellige tiltag, systemer og ritualer i Markedets ”hellige”
navn, uden at gevinsten var overbevisende.
Nu oplever vi et skift, hvor det virker indlysende, at samarbejde, partnerskaber og brugerne i
centrum vil kunne fungere som en tilsvarende løftestang. Der er derfor al mulig grund til at
undersøge, hvilke modeller, præmisser og antagelser om menneskelig interaktion disse nye
selvfølgeligheder bygger på. Hvad er det for en kult vi evt. nu er ved at indføre, og hvad er det
for nogle handlinger og tiltag, der legitimeres i Samarbejdets ”hellige” navn Derfor vil min
problemformulering være følgende:
Hvad er det for nogle kulter, forestillinger eller overbevisninger vi nu i kraft af New Public
Governance hylder og sætter vores lid til som drivkraft for en fornyelse af den offentlige sektor
Hvilke præmisser og antagelser om menneskelig interaktion bygger ideerne om innovation
gennem samarbejde på
Hvilke implikationer har disse idéer – bl.a. i samspil med andre idéer -­‐ for de ledere,
medarbejdere, virksomheder og borgere, blandt hvem det var meningen, at den
samarbejdsdrevne innovation skulle finde sted
Disse spørgsmål vil jeg udforske gennem afhandlingen, men jeg vil ikke gøre det ved at starte
blandt politiske beslutningstagere og forsøge at følge beslutningens vej ned gennem
hierarkierne mod implementering. I stedet vil jeg undersøge spørgsmålene med
udgangspunkt i den praksis, hvor innovationssamarbejdet antages at kunne finde sted.
Dette valg skyldes, at adskillige forskere har vist, at ledere og medarbejdere ikke bare
orienterer sig efter en enkelt beslutning, strategi eller tænketrend. Tværtimod agerer de som
oftest i et krydsfelt af mange forskellige logikker, politikker, interesser og hensyn (Hartley
14