phd.Nana

2005, Andersen 2012). Hvis jeg udelukkende fokuserede på ”implementeringen” af en enkelt
tænketrend, ville jeg ikke begribe dette vigtige samspil med andre hensyn, og jeg ville ende
med at tegne et forsimplet billede af den praksis, jeg gerne vil skildre. Derfor starter min
forskningsproces ”på gulvet” eller i praksis, men selvfølgelig bliver samspillet mellem ledere
og medarbejdere og mellem ledere i forskellige positioner også undersøgt.
Afhandlingens struktur
Kapitel 2, som følger umiddelbart efter denne indledning, er et kapitel, hvor jeg vil redegøre
for mit videnskabsteoretiske ståsted, mine analytiske greb, og for hvorledes jeg har skaffet
empiri, valgt cases og afgrænset min felt. I dette kapitel redegør jeg bl.a. for, hvordan jeg ved
hjælp af thick description, sociale logikker og fantasmer vil udstrække mine analyser fra de
specifikke cases til større samfundsmæssige kontekster.
Herefter følger kapitel 3 og 4, som er antropologiske beskrivelser af de to cases, som udgør
min empiri. Den første er casen omkring projekt "En God Hverdag På Plejehjem" og handler
om et innovationsprojekt, hvor en stor kommune via partnerskaber med forskellige
virksomheder forsøgte at skabe eller afprøve nye løsninger inden for ældreplejen. Den anden
case hedder "Fælles Forebyggelse". Den foregik (og foregår faktisk stadig) i en mindre
kommune, hvor en række forskellige offentlige aktører har forsøgt i samarbejde at forny og
forbedre forebyggelsesindsatsen over for og til dels i samarbejde med kommunens unge og
deres forældre.
I kapitel 5 analyserer jeg de to cases ved at bruge forskellige innovationsteorier som
omhandler definitioner af innovation. Jeg vil vise, at ingen af de innovationsdefinitioner, jeg
har kunnet finde frem til, har kunnet hjælpe med at afgøre, om de to cases hver især "samlet
set" kunne betragtes som innovation. I stedet argumenterer jeg med udgangspunkt i Claude
Levi-­‐Strauss og hans begreber om kolde og varme samfund for, at innovation snarere må
betragtes som værende en anskuelsesmåde, der i tråd med den måde vi hylder forandring på,
bliver til en moderne skabelsesmyte med os selv i rollen som skaberne. Innovation er at
betragte som et særligt moderne blik, eller en moderne prisme, der opsplitter verden i nyt og
gammelt eller statisk og dynamisk, alt efter om det er produkter eller processer man ser på.
Dette blik indbefatter en kontekstualisering og fremstiller noget som innovativt i kraft af at
noget gøres til den gamle eller statiske kontekst, hvorved der bliver tale om en form for
”othering”. Det fantasmatiske aspekt består i de positive konnotationer, der knyttes til
innovation i kraft af skabelsesmyten, og den sociale logik, som følger med, handler om
opsplitning, othering og/eller dæmonisering af ”de statiske andre”.
I kapitel 6 vil jeg se på samarbejdsrelationerne i de to cases. Jeg vil vise, at der blandt de
mennesker, som var aktivt involveret i innovationsprojekterne var enighed om at samarbejde
var vejen til innovation – dette kalder jeg ”samskabelsesfantasmen”. Jeg vil også vise, at
deltagernes 5 forestillinger om og idealer for disse samarbejdsrelationer, handler om
ligeværdighed, gensidighed og villighed til at lytte og justere sine forventninger efter den
andens behov og formåen. Jeg vil på den baggrund argumentere for, at den sociale logik, som
parterne lænede sig op ad i deres forsøg på at begribe relationerne, på mange måder minder
om de idealer der forbindes med kærlighedsrelationer og venskaber. Dermed adskiller det
samarbejdsideal, som deltagerne taler om, sig i høj grad fra det samarbejdsideal, som var og
er fremherskende med New Public Management-­‐tænkningen, hvor det handlede om at
15