phd.Nana

UD HERFRA!!!" bliver der skreget. Det bliver råbt 10 gange på en næsten mekanisk
måde. "NEEEEEEEEJ!!!". Der lyder voldsomme skrig og en masse larm og stemmer
og dumpe lyde af slag. De personer, vi har hørt skrige, har uden nogen som helst
tvivl troet, at de nu skulle slås ihjel. Det er frygteligt at lytte til” (feltnoter).
Politimanden forklarede efterfølgende, at det vi hørte, var den unge mand blive tæsket med et
baseballbat. Der er også kvindeskrig på optagelsen, men pigen blev ikke tæsket.
Da lydoptagelsen var slut, var der helt stille i salen i meget lang tid. De der tidligere havde
siddet og gabt eller småsnakket sad nu helt yderst på stolene og så ud til at have samme
fornemmelse i maven som jeg selv. En underlig ulykkelig og afmægtig følelse af, at det bare
ikke kan passe, at den slags kan ske.
Politimanden fortalte, at den unge mand hed Jim, og at der havde været sendt 8 mænd ud for
at banke ham, fordi han var blevet kæreste med Ronnys gamle kæreste, som Ronny åbenbart
stadig havde visse ejerfornemmelser over for. "I de kredse tænker man, at man kan banke sig
ud af det", forklarede politimanden, og han fortalte, at baseballbattets mærke kunne aflæses
på Jims ryg efter overfaldet, og at Jim den dag i dag stadig ikke turde gå alene ud af huset.
Nogle af de 8 mænd var blevet i bilerne, og havde ikke medvirket til selve overfaldet, men de
fik alligevel 3 måneders fængsel, fordi de ikke havde forsøgt at forhindre det. Politimanden
forklarede, at dem, der sad i bilerne og ikke gik med op for at banke Jim, sikkert ikke havde
turdet modsætte sig overfaldet. De var bange for selv at få tæsk. Han forklarede, hvordan
historier om den slags episoder cirkulerede og var med til at skabe endnu mere frygt, og at det
selvsagt var utrolig svært at komme ud af den form for omgangskredse igen -­‐ for det kunne
man også få tæsk for. Han fortalte også at Ronny -­‐ altså den voldelige eks-­‐kæreste -­‐ senere
selv var blevet tæsket med en dunkraft og siden døde af stofmisbrug under en afsoning på et
psykiatrisk hospital.
"Hvis nogle af jeres venner havner i de forkerte kredse - så følg ikke efter dem, men
slå heller ikke hånden af dem", bad han. "Lad være med at sige, at I aldrig mere vil
se dem, men følg jeres sunde venner og vær klar til at tage mod de andre, når og
hvis de på et tidspunkt skulle blive klar til at bryde med misbruget" (Politimand).
En elev spurgte, hvor lang tid Ronny fik for overfaldet. 1 år. Det var ikke længe, syntes
eleverne.
Uden for museet sundede eleverne sig lidt oven på oplevelsen, og efter en pause var der film
ovre i retssalen på Politistationen.
Filmen
Misbrugskonsulenterne præsenterede sig selv. De forklarede, at målet med dagen ikke var at
moralisere, men at fortælle noget om stoffer og alkohol. De forklarede også, at der ved hver
plads lå en "klikker". Klikkerne blev prøvet af med et testspørgsmål, og da alle havde forstået
systemet med, at man kunne svare på et spørgsmål ved at klikke, og at svarfordelingen straks
kunne ses på skærmen i lokalet, var det tid til at vise første del af filmen om Danny.
Danny toner frem på lærredet og fortæller, at han arbejder som skibsbygger i en lille
havneby, men at han tidligere har haft et stofmisbrug og siddet i fængsel for vold.
Han fremstår på filmen som en sympatisk ung mand, men fortæller, at han som
ganske ung fik startet på at tage amfetamin, og at han under påvirkning af det, var
91