phd.Nana

modstykke til markedet, var der også en hel del som forbandt samarbejdsrelationer og
markedsrelationer.
Samarbejde som vejen til kapital
Samarbejde blev i flere tilfælde opfattet som en slags adgangsbillet til enten markeder eller
fondsmidler, og på den måde fik samarbejde karakter af ikke bare at være en fantasme, der
blev forbundet med ”det gode”, og heller ikke blot at være en social logik, forstået som nogle
bestemte spilleregler for interaktion, men også at være forbundet med politiske projekter om
at påvirke relationer i en bestemt retning. Økonomen fra den statslige fond forklarede, at
samarbejde var et af de helt standardiserede udvælgelseskriterier, de brugte, når de valgte
hvilke projekter, de ville støtte med penge:
”Altså der har været nogle standardkriterier for alle de ansøgninger, vi har fået ind.
Selvfølgelig skulle der være tale om brugerdreven innovation, og det skulle tage
udgangspunkt i brugeren. Og så skulle det være samarbejde mellem flere forskellige
virksomheder og organisationer - meget gerne både offentlige og private” (økonom,
statslig fond).
På den måde var det at have samarbejdsrelationer et helt eksplicit adgangskrav for at opnå
støtte, og for fonden var en af begrundelserne, at projektet på den måde kom flest muligt til
gode. Fondens medarbejdere var ikke som sådan interesserede i at støtte enkelte
virksomheder i det ene eller det andet projekt, for det ville jo være at forvride markedet og
være ulovligt. De var interesserede i at støtte samarbejds-­‐projekter, som kunne skabe læring,
der spredte sig til mange. Initiativtagerne af En God Hverdag På Plejehjem forsøgte at tage
højde for samarbejdskravene, selvom det for dem at se var lidt af et problem: De kunne ikke
udvælge partnere fra det private erhvervsliv, før de havde fundet ud af brugernes behov, og
brugernes behov skulle først afdækkes i løbet af projektet. Derfor forsøgte de at tænke lidt
kreativt:
”[Den statslige fond] ville jo have, at vi skulle have nogle samarbejdspartnere i det
private for overhovedet at give penge, og så tænkte vi, at så kunne vi jo godt gøre
det, at vi fik sådan nogle generelle overordnede samarbejdspartnere, som kunne
være nogle samarbejdspartnere på proces og metode og retning og sådan nogle
ting, men som ikke skulle ned og lave de egentlige produkter. Og det var en
fantastisk oplevelse at kontakte de her, for de var på lige med det samme. Yes! Alle
sammen var meget meget interesserede i det her. Så det var sådan på det niveau
det var i starten. Men altså desværre, synes jeg ikke rigtig vi fik noget ud af dem. Der
kom ikke rigtig noget i gang med dem, og vi fik ikke brugt dem tilstrækkeligt… det var
som om de bare hang lidt og svævede oppe over projektet” (projektleder).
Det skal lige siges at de "generelle overordnede samarbejdspartnere" som projektlederen
talte om ikke skulle investere penge eller forpligte sig til noget i forbindelse med projektet. De
skulle hjælpe med forbindelser til andre aktører, og frem for alt skulle de figurere på
ansøgningen for at projektet kunne leve op til ansøgningskriterierne.
Noget lignende udspillede sig i forbindelse med det nye innovationsprojekt, som blev søsat på
plejehjemmet sideløbende med En God Hverdag På Plejehjem i den periode, hvor alle
analytikerne befandt sig på stedet. Konsulenterne fra det nye konsulenthus var i gang med en
ansøgning om fondsmidler til det nye innovationsprojekt, og da jeg mødte dem, var de meget
optagede af at få etableret en samarbejdsrelation til mig (eller rettere til det
143