phd.Nana

vand hver halve time. "Efter 3 timer på den måde, kan alle tisse, så hvis man herefter ikke vil
aflevere en urinprøve, bliver man noteret positiv for stoffer", forklarer arrestforvalteren. "Hvilke
stoffer bliver man så noteret positiv for", spurgte en elev. "Dem alle sammen!"
Rundturen sluttede med en tur ud i den omtalte gård. De indsatte havde som udgangspunkt
ret til at komme derud en time om dagen. Gården var i kælderhøjde, hvilket vil sige, at den
faktisk var et firkantet hul i jorden, dækket af et gitter foroven og med cement som gulv og
vægge. I midten stod et bord med fastmonterede bænke og et meget stort askebæger. Det var
alt.
Efter rundturen i arresten gik vi op i retssalen igen for at evaluere dagen. De unge var helt
klart mest begejstrede for besøget i arresten og fremvisningen af politiets magtmidler.
Eleverne ville også gerne have mindre snak og mere virkelighed: De ville gerne høre en rigtig
narkoman fortælle om sit liv, møde en rigtig fange, se en betjent rigtigt fyre sin pistol af eller
måske prøve at tage ud på en skydebane og skyde rigtigt selv.
Inden det hele sluttede, blev der spurgt, hvor mange af eleverne der var rygere, og lærerne fik
besked på at lukke øjnene. Der var kun 3 rygere, og alle de voksne klappede af de unge: Det
var flot!
Da de unge og deres lærere var taget af sted igen med bussen, var der lidt snak blandt
projektdeltagerne om, hvordan arrangementet gik. Alle var enige om, at præsentationerne og
den stillesiddende lytning var kommet til at fylde for meget, og at der skulle være mere
inddragelse og mere aktivitet. Men de var meget i tvivl om hvordan de skulle honorere de
unges efterspørgsel på ”mere virkelighed". De professionelle var nervøse for at komme til at
reklamere for en livsstil, som de faktisk var i gang med at forebygge.
Med hensyn til fangerne, var der en etisk problemstilling. At invitere en enkelt 8. klasse på
besøg i arresten gik nok an, men næste år skulle det jo være samtlige 8. klasser i hele
kommunen -­‐ det var en helt anden sag, og kunne man tillade sig det over for de indsatte Der
var noget at tænke over.
Forældreaften
Samme aften blev forældrene budt velkommen på pilotskolen og spurgt om, hvad deres børn
havde fortalt derhjemme om arrangementet på politistationen. Det havde gjort indtryk.
Der blev efterfølgende præsenteret resultater fra årets spørgeskemaundersøgelse, der viste
udviklingen på årgangen med hensyn til rygning, alkohol osv., og herefter fik forældrene
præsenteret de samme PowerPoints som deres børn så om formiddagen. Denne gang var
forklaringerne lidt grundigere, og præsentationerne passede nok lidt bedre til denne
målgruppe.
Til sidst var der evaluering. Forældrene mente, at oplægget omkring stoffer heldigvis ikke var
relevant for deres børn endnu, og de spurgte, hvordan der ville blive fulgt op på emnet i 9.
klasse. I første omgang forsøgte nogle af projektdeltagerne (som jo egentlig bare var startet
med arrangementer for 7. klasserne og allerede havde udvidet programmet én gang) at
argumentere for, at arrangementet jo netop var et forsøg på at være ude i god tid, og sørge for
at forældrene på den måde blev "klædt på" til selv at tage den snak med deres børn, når den
viste sig at blive aktuel. Dialogen udviklede sig til lidt af en ansvarsplaceringskamp. Nogle af
85