phd.Nana

problemer, og hvor tror jeg, jeg vil kunne hjælpe vedkommende” For de var blevet
tvunget til at blive trukket lidt ud af en ensartet pleje-trummerum til at vurdere
situationen selv. Og tage ansvar for at tænke “kan jeg gøre noget anderledes her”
Og det var sådan set det, jeg oplevede skete den sidste måned, og det var meget,
meget positivt, og det var faktisk også måske det, der manglede før. Det var at de
selv tog stilling og vurderede” (virksomhedsejer).
I store dele af interviewet taler Erik om markeds-­‐innovation og om at få hul på
”plejehjemsmarkedet” -­‐ helt i tråd med, at han selv definerer innovation som "en god idé, der er
kommercialiseret". Men i denne del af interviewet har han lagt et andet perspektiv og ser
ligesom Helle på innovation som en ændring i måden at relatere sig til andre mennesker på.
Her vurderer han ikke ”innovationsgraden” ud fra, om produktet er blevet fornyet i forhold til
hvordan en gammel udgave så ud og heller ikke ud fra om der er blevet solgt noget. I stedet
vurderer han innovationsgraden ud fra om medarbejderne på baggrund af den forstyrrelse,
som hans varmepuder har skabt, er begyndt at forholde sig til beboerne på en mere
forandringsparat, ansvarlig, stillingtagende, eksperimenterende og dynamisk måde.
Han mener, at hans produkt har været en slags katalysator for eller anledning til, at nogle af
medarbejderne er begyndt at ”se” beboerne på en ny måde, hvor de prøver noget af og
selvstændigt vurderer, om det virker, i stedet for bare at ”køre på rutinen”, som han siger. Han
italesætter samtidig medarbejdernes dagligdag som statisk, og mener at de i kraft af projektet
er blevet revet ud af rutinen og tvunget til at se beboerne på en ny og mere ansvarstagende
måde, hvor de er åbne for at eksperimentere for at se, hvordan de bedst afhjælper beboernes
problemer. Naturligvis kan man sige, at Erik har en tydelig interesse i at italesætte sit produkt
som havende en innovationsfremmende og positiv indvirkning på personalet. Pointen med at
trække citatet ind her er imidlertid ikke at ugyldiggøre det af kildekritiske grunde, men at vise
hvor aktørafhængig, situationsafhængig og politisk en vurdering af noget som værende
innovativt er. Her er det altså ikke et spørgsmål om at stille noget nyt op over for noget
gammelt, men et spørgsmål om, at han stiller en dynamisk tilgang til arbejdet op imod en
statisk tilgang til arbejdet.
Innovationsrefleksioner og ansvarsfølelser
Om man ser delprojekterne om hhv. coaching og varmepuder, som havende resulteret i
innovation, afhænger af om man kigger efter et fornyet produkt, et nyt marked eller en
dynamisk, eksperimenterende og omstillingsparat måde at relatere sig til andre på, og det er
valget af perspektiv, der er afgørende for, hvad der bliver gjort til innovation og hvad der
bliver gjort til kontekst. Vurderingen af, hvad der kunne kvalificere som innovation varierede
ikke alene mellem forskellige aktører. Det varierede også efter hvilket perspektiv den samme
aktør indtog, og italesættelsen af produkter eller processer som innovative var i høj grad
spundet ind i forskellige politiske og økonomiske dagsordener.
Den samme projektleder kunne godt i én sammenhæng nå frem til at afprøvningen af
varmepuder kunne kvalificere som ”markedsinnovation” og argumentere for, at det faktisk
var idéen med selve projektet, at virksomheder kunne afprøve muligheden for, om der kunne
skabes et marked for deres produkter i den offentlige sektor. I en anden sammenhæng kunne
hun have svært ved at se noget innovativt i netop dette delprojekt, fordi produktet slet ikke
var blevet lavet om. Og i en tredje sammenhæng kunne hun udtrykke sin store tvivl om, hvad
hun dog skulle skrive i evalueringsrapporten, fordi det virkede forkert at konkludere noget
som helst på baggrund af nogle få menneskers erfaringer med en varmepude. Det havde hun
118