phd.Nana

håndtere fx alkohol og fester for de unge i det aktuelle skoleår. Forældreaftalerne kunne være
meget forskellige. Nogle steder var der blevet lavet underskrevne kontrakter mellem de unge
på den ene side og forældrene på den anden side. Andre steder var det bare mundtlige aftaler.
Indholdet og måden at finde frem til indholdet varierede også fra sted til sted. Nogle steder
var man startet med et næsten blankt stykke papir og havde diskuteret sig frem til, hvad
aftalerne skulle handle om, andre steder var en professionel kommet med et færdigt udkast til
en aftale, som forældrene så havde valgt at tage til sig og evt. skrive under på.
På dette tidspunkt på aftenen trådte den lokale SSP-­‐medarbejder som regel ind i samtalen ude
fra sin plads i siden af lokalet. Det var dem, der normalt sørgede for at hjælpe forældrene i
gang med at lave den slags aftaler, hvis de ikke gjorde det af sig selv. De lokale SSP-­medarbejdere
var som regel tilstedeværende på disse aftener, men de havde valgt ikke at
have en workshop. Og her skal det lige nævnes, at den SSP-­‐koordinator, der holdt
workshoppen om de 20 spørgsmål til professorerne ikke var en af de lokale SSP-­medarbejdere,
der gik på gaden og var synlig i nattelivet. Dem, der her var tale om, og som
stod ude i siden af lokalet var de lokale SSP-­‐medarbejdere, som gik rundt på gaderne sammen
med de unge. En af dem forklarede mig, at det var vigtigt for dem at kunne færdes blandt de
unge, og at de unge havde tillid til dem og fortalte dem om, hvad der foregik. Den tillid kunne
nemt blive undermineret, hvis de stillede sig op som autoritetspersoner og kom med for
mange løftede pegefingre. Det var derfor de lokale SSP-­‐medarbejdere stod ude i kanten af
lokalet eller kom lidt improviseret med ind i debatterne. De kom derfor heller ikke med
forberedte PowerPoint præsentationer, oplæg, workshops eller statistikker eller lignende,
men bidrog gerne med fortællinger "ude fra virkeligheden" om, ”hvad der rørte sig lige nu”
inden for snifning, SMS-­‐mobning, natteliv, stofsalg på gaden etc.
Diskussionen om forældreaftalerne hang tæt sammen med diskussionen om de lokale SSP-­medarbejderes
rolle i projektet. På den ene side ville det være rigtig godt at have dem med,
fordi de havde så god en relation til de unge, men SSP-­‐medarbejderne selv var nervøse for, at
netop den tætte og tillidsfulde relation til de unge skulle gå tabt, hvis de meldte sig under de
løftede pegefingres faner.
De lokale SSP-­‐gademedarbejdere havde derfor efter lidt eksperimenteren fået en særlig rolle
"i kanten af projektet". Både eksperimenterne med SSP-­‐medarbejdernes rolle og
diskussionerne omkring forældreaftaler afspejler forskellige holdninger til balancegangen
mellem frihed og tvang eller mellem ligeværdighed og autoritet i mellemmenneskelige
relationer. Begge diskussioner handler om magt og om, hvorvidt man bør og overhovedet kan
bestemme over andre. Det vil jeg vende tilbage til i analysen.
I begge diskussioner var der holdninger på spil. På den ene fløj var der argumenter om, at de
bedste resultater for de unge kunne opnås, når dialogen var ligeværdig og deltagelsen frivillig.
Denne fløj var tilhænger af, at relationen til de unge og deres forældre var det vigtigste og
skulle prioriteres -­‐ også selvom man så måtte gå på kompromis med sine ambitioner eller
idealer. Den anden fløj troede på, at man gennem regler eller aftaler kunne etablere nogle
forpligtelser eller regelsæt som ville virke -­‐ nok ikke ligefrem regulerende -­‐ men som dog ville
styre eller i det mindste påvirke de unge i en god retning. De, der mente at regler og grænser
faktisk havde en virkning, henviste gang på gang til forskningsresultater, som viste, at unge
mennesker, hvis forældre satte grænser, drak mindre end unge mennesker, hvis forældre ikke
satte grænser. "Det kan godt være at de unge tager røven på jer og dobler op under alle
82