phd.Nana

Det var her vandene skiltes -­‐ også internt i projektgruppen -­‐ for hvad kunne man tvinge eller
presse andre mennesker til Den ene fløj i projektgruppen mente, at man gjorde familierne
den største tjeneste ved at komme med et nogenlunde færdigt udkast til en aftale, så
forældrene ikke skulle starte helt fra scratch. På den måde blev det så nemt som muligt for
forældrene i en klasse eller på en årgang at nå til enighed om noget, og så skulle det nok på
sigt lykkes for flertallet af forældrene at få overtalt de sidste til også at komme med i aftalen.
Den anden fløj mente, at processen med selv at udvikle og formulere aftalens indhold netop
var vigtig for forældrenes ejerskab, og at det derfor skulle være en aftale, der udsprang af,
hvad forældrene selv kunne diskutere sig frem til. Derfor mente de, at man i princippet netop
burde starte fra scratch og med et mere eller mindre blankt stykke papir. På den måde blev
det måske ikke så omfattende eller ambitiøs en aftale, som forældrene endte med at indgå,
men til gengæld var der bedre chance for, at den ville blive brugt og overholdt af forældre og
unge, fordi aftalen var deres, og fordi de selv havde lavet den og indgået den med hinanden.
Debatten internt i projektgruppen var også kommet til at handle om, hvordan man
positionerede de forældre, det drejede sig om, og hvad det gjorde ved forældrenes relation til
børnene og ikke mindst ved børnenes forhold til alkohol, rygning og stoffer. Nogle af
forældreaftalerne havde indeholdt passager om, hvordan også forældrene skulle ”forpligte
sig” til at optræde som rollemodeller over for børnene, og det havde givet anledning til en del
diskussion internt i projektgruppen. Lederen af misbrugsbehandlingen forklarede i et
interview, hvad debatten havde handlet om:
”Altså, hvis man står med en smøg og et glas øl i hånden og siger ”Det må du
ikke!”…det er sgu lidt utroværdigt, det kan vi hurtigt blive enige om [...] Men på den
anden side: Det er sådan virkeligheden er! Den forælder, som har alle de laster er
stadigvæk et barns forælder, og det er i samarbejde med det barns forælder, at vi
skal forsøge at lave noget positivt.
[han tager et stykke papir frem]...Ja, her er den kontrakt. Her står: ”
Jeg vil ikke ryge cigaretter, vandpibe eller anden tobak.
Jeg vil ikke drikke alkohol.
Jeg vil ikke ryge hash.
Jeg vil ikke osv.…” og så en underskrift [fra den unge].
[og tilsvarende står der for forælderen]
”Som ansvarlig voksen, vil jeg være forbillede og støtte, at mit barn overholder det og
det...og så underskrift.”
Selvom der blev lavet et kompromis osv., så var den forældreaftale meget præget af
løftet pegefinger, og det reagerede nogle af SSP-medarbejderne på, og det var
egentlig fint nok, at de gjorde det.
Og det var her, at alle de diskussioner opstod, for hvad betyder det at være
forbillede Hvis man for eksempel har alkoholproblemer eller ryger, vil det så sige, at
så kan man ikke skrive under Skal der så en anden voksen ind og skrive under
163