Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Kontrollen med omfanget og kvaliteten af hjemmeplejen og afgørelsen om, hvem der
er berettiget til hjemmepleje, er i de fl este lande den offentlige sektors ansvar. I 13
af de 16 lande ligger organiseringen i det offentlige og i Belgien og Frankrig delvist
hos det offentlige. Kun Grækenland skiller sig markant ud, ved at hele organiseringen
ligger i civilsamfundsregi (Hutten & Kerkstra 1996, 23, 150-165).
Hjemmeplejen er typisk et meget decentralt område i forhold til andre velfærdsområder
(Hutten & Kerkstra 1996, 22-23; Jacobzone 1999, 13; Rostgaard & Fridberg
1998, 12; Szebehely 2003). Hjemmepleje ligger organisatorisk i langt de fl este lande
inden for socialområdet til forskel fra hjemmesygeplejerskernes arbejde, som ofte
ligger inden for sundhedsområdet. 25 Dog ligger hjemmeplejen under sundhedssystemet
i Holland og Irland og delvist i Tyskland (Hutten & Kerkstra 1996, 22-23). I
Holland er hjemmeplejen administreret af en offentlig forsikringsordning AWBZ for
exceptionelle helbredsudgifter (Rostgaard & Fridberg 1998, 308). I Irland hører den
under de lokale Health Boards. (Hutten & Kerkstra 1996, 22-23).
Der er en generel tendens til, at tildelingen af hjemmepleje bliver mere formaliseret.
En anden tendens er, at tildelingen bliver gjort mere organisatorisk distinkt. Det sker
bl.a. ved introduktionen af vurderingsteams med henblik på at få en mere ensartet
service. Der er ligeledes en udvikling mod en adskillelse af tildelingsfunktionen og
leverandørfunktionen, der ser ud til at være parallel til indførelsen af BUM-modellen
i Danmark (Jacobzone 1999, 13). Endvidere er der en del lande med en reel
adskillelse, da leverandørerne i et ganske stort omfang er private virksomheder eller
nonprofi torganisationer.
Den person, som udfører visitationen eller vurderingen, er normalt en sygeplejerske
eller en socialrådgiver, 26 men det kan også være en leder eller administrator (Hutten &
Kerkstra 1996, 22-27, 36-39). I Belgien og Frankrig er organiseringen delvis offentlig.
I forhold til Belgien beskriver Hutten & Kerkstra, at kontrollen med tildelingen af
hjemmepleje ligger i godkendelsen af leverandørorganisationer. Et af kriterierne for
at blive godkendt som leverandør er, at leverandørorganisationen kan udføre visitation
(Hutten & Kerkstra 1996, 62-81). Her spiller både staten og nonprofi torganisationer
en rolle i tildelingen af hjemmepleje. I Frankrig er tildelingen af hjemmepleje for
lavindkomstgrupper en offentlig opgave. De øvrige ældres hjemmepleje fi nansieres
delvist af private forsikringsordninger, som i et vist omfang må spille en rolle for
tildelingen af hjemmepleje (Hutten & Kerkstra 1996, 9-14; Rostgaard & Fridberg
1998, 445- 446, 462-462) (se tabel 4).
3.3.4.3 Hjemmeplejens levering
Som det fremgår af fi gur 3.4 er opgavedelingen mellem sektorer betydeligt større
ved leveringen af hjemmepleje end ved fi nansiering og organisering. Seks forskellige
kombinationer af leverandører er i spil. I Luxembourg er der tilsyneladende kun
nonprofi tleverandører på banen. I Spanien er der kun offentlige leverandører. I de
andre 14 lande er der en kombination af leverandører fra fl ere sektorer.
100 Fælles sprog i ældreplejens organisering