15.07.2013 Views

Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kontrollen med omfanget og kvaliteten af hjemmeplejen og afgørelsen om, hvem der<br />

er berettiget til hjemmepleje, er i de fl este lande den offentlige sektors ansvar. I 13<br />

af de 16 lande ligger <strong>organisering</strong>en i det offentlige og i Belgien og Frankrig delvist<br />

hos det offentlige. Kun Grækenland skiller sig markant ud, ved at hele <strong>organisering</strong>en<br />

ligger i civilsamfundsregi (Hutten & Kerkstra 1996, 23, 150-165).<br />

Hjemmeplejen er typisk et meget decentralt område i forhold til andre velfærdsområder<br />

(Hutten & Kerkstra 1996, 22-23; Jacobzone 1999, 13; Rostgaard & Fridberg<br />

1998, 12; Szebehely 2003). Hjemmepleje ligger organisatorisk i langt de fl este lande<br />

inden for socialområdet til forskel fra hjemmesygeplejerskernes arbejde, som ofte<br />

ligger inden for sundhedsområdet. 25 Dog ligger hjemmeplejen under sundhedssystemet<br />

i Holland og Irland og delvist i Tyskland (Hutten & Kerkstra 1996, 22-23). I<br />

Holland er hjemmeplejen administreret af en offentlig forsikringsordning AWBZ for<br />

exceptionelle helbredsudgifter (Rostgaard & Fridberg 1998, 308). I Irland hører den<br />

under de lokale Health Boards. (Hutten & Kerkstra 1996, 22-23).<br />

Der er en generel tendens til, at tildelingen af hjemmepleje bliver mere formaliseret.<br />

En anden tendens er, at tildelingen bliver gjort mere organisatorisk distinkt. Det sker<br />

bl.a. ved introduktionen af vurderingsteams med henblik på at få en mere ensartet<br />

service. Der er ligeledes en udvikling mod en adskillelse af tildelingsfunktionen og<br />

leverandørfunktionen, der ser ud til at være parallel til indførelsen af BUM-modellen<br />

i Danmark (Jacobzone 1999, 13). Endvidere er der en del lande med en reel<br />

adskillelse, da leverandørerne i et ganske stort omfang er private virksomheder eller<br />

nonprofi torganisationer.<br />

Den person, som udfører visitationen eller vurderingen, er normalt en sygeplejerske<br />

eller en socialrådgiver, 26 men det kan også være en leder eller administrator (Hutten &<br />

Kerkstra 1996, 22-27, 36-39). I Belgien og Frankrig er <strong>organisering</strong>en delvis offentlig.<br />

I forhold til Belgien beskriver Hutten & Kerkstra, at kontrollen med tildelingen af<br />

hjemmepleje ligger i godkendelsen af leverandørorganisationer. Et af kriterierne for<br />

at blive godkendt som leverandør er, at leverandørorganisationen kan udføre visitation<br />

(Hutten & Kerkstra 1996, 62-81). Her spiller både staten og nonprofi torganisationer<br />

en rolle i tildelingen af hjemmepleje. I Frankrig er tildelingen af hjemmepleje for<br />

lavindkomstgrupper en offentlig opgave. De øvrige ældres hjemmepleje fi nansieres<br />

delvist af private forsikringsordninger, som i et vist omfang må spille en rolle for<br />

tildelingen af hjemmepleje (Hutten & Kerkstra 1996, 9-14; Rostgaard & Fridberg<br />

1998, 445- 446, 462-462) (se tabel 4).<br />

3.3.4.3 Hjemmeplejens levering<br />

Som det fremgår af fi gur 3.4 er opgavedelingen mellem sektorer betydeligt større<br />

ved leveringen af hjemmepleje end ved fi nansiering og <strong>organisering</strong>. Seks forskellige<br />

kombinationer af leverandører er i spil. I Luxembourg er der tilsyneladende kun<br />

nonprofi tleverandører på banen. I Spanien er der kun offentlige leverandører. I de<br />

andre 14 lande er der en kombination af leverandører fra fl ere sektorer.<br />

100 <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!