Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

en central visitationsenhed (a). Det fremgår af tabel 6.7, at disse organisationsformer
er indført for ganske nylig i langt de fl este kommuner. Kun i 17 % af kommunerne
har en central visitationsenhed eksisteret i mere end 4 år, mens de tilsvarende tal for
Frit valg og Bestiller-Udfører-Model er henholdsvis 13 % og 9 %. Lovgivningen var
således på ingen måde udtryk for konstituering af en allerede eksisterende praksis, men
derimod udtryk for indførelsen af en helt ny praksis i majoriteten af kommuner.
Når 88 % af kommunerne angiver, at de har indført Frit valg i kommunen, skal det
ikke nødvendigvis ses som udtryk for, at Frit valg fungerer i praksis, men snarere som
udtryk for, at den formelle beslutning er truffet. I foråret 2004 var der således 27 % af
kommunerne, der ikke havde nogen private leverandører godkendt til praktisk bistand
(chefskemaet spørgsmål 25), og 56 %, der ikke havde nogen leverandører godkendt
til levering af pleje. I 46 % af kommunerne angives den første private leverandør at
være godkendt i 2003 (chefskemaet spørgsmål 24).
I lighed med indførelsen af IT-systemer har lov om frit leverandørvalg således sat
gang i nogle ganske omfattende forandringsprocesser inden for ældreplejen. Nogle
forandringsprocesser som er i fuld gang og uden tvivl vil præge ældreplejens organisering
i de kommende år.
De to organiseringsformer, som, næstefter de lovgivningsinducerede former drøftet
oven for, er mest udbredte i ældreplejen, er rammestyring (d) og målstyring (f). De
er endvidere de organiseringsformer, der har fl est år på bagen i ældreplejen. I en vis
forstand er det mest overraskende resultat i forbindelse med målstyring og rammestyring,
at de to organiseringsformer ikke angives at være mere udbredte af cheferne
inden for ældreområdet. Kun henholdsvis 54 % (rammestyring) og 44 % (målstyring)
af kommunerne angiver at have anvendt disse former i mere end 4 år – det vil sige
før 2000. Mål- og rammestyring har været omtalt og anbefalet af såvel Kommunernes
Landsforening som en række andre aktører som generelt styringsredskab inden for
kommunerne siden 1980’erne. Den megen omtale har hos mange iagttagere skabt et
billede af en næsten altomfattende udbredelse af de to styringsformer. I hvert fald på
ældreområdet må dette billede tilsyneladende modifi ceres. Dog ikke mere end at man
i 2004 har henholdsvis 78 % (rammestyring) og 71 % (målstyring) udbredelse.
Også værdibaseret ledelse (e) er ganske udbredt i ældreplejens organisering. Faktisk
har denne organiseringsform overhalet målstyring i udbredelse i løbet af 2003, og
73 % af cheferne angiver nu at anvende værdibaseret ledelse. Selvom overskriften
“værdibaseret ledelse” kan dække over mange forskellige former for praksis, må det
siges at være et ganske interessant resultat – også i lyset af kapitel 4 og 5’s analyser
af det element af skøn, der ligger i hjemmehjælpernes arbejde.
I kapitel 4 fremhævedes det, hvorledes hjemmehjælperne ideelt set må udføre en
vanskelig balancegang mellem forventninger om hurtig effektiv udførelse af visiterede
opgaver, fl eksibel tilpasning til individuelle ønsker og opmærksom vurdering
af forandringer i den ældre brugers behov. I kapitel 5 blev det, i afsnittet om lovens
bogstav og lovens ånd, understreget, at der er nogle uformelle aspekter ved kvaliteten
af hjemmehjælpernes arbejde, der ikke eller vanskeligt kan beskrives i Fælles sprog.
Der blev argumenteret for, at forbedringen af det formelle styringssystem risikerer
200 Fælles sprog i ældreplejens organisering