Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Tekstboks 7.16: Brugernes (primært repræsenteret ved ældresagen) programteoretiske
position
De ældres programteoretiske position:
Normativ teori: God hjemmehjælp bygger på fleksibilitet, tilstrækkelig tid og kontinuitet.
Situationsteori: Forud for indførelsen af diverse dokumentationsredskaber – herunder
Fælles sprog – var hjemmehjælpen karakteriseret ved at råde over flere ressourcer. Der
var større personalemæssig kontinuitet før introduktionen af dokumentationsredskaber.
Virkningsteori: Uenighed. Én virkningsteori beskriver Fælles sprog som et neutralt
redskab, der er blevet misbrugt af kommunerne (ældresagen). En anden virkningsteori
tilskriver selve redskabet – og ikke blot brugen af det – en række negative egenskaber
(Rold Andersen).
7.5 Sammenfatning og perspektiverende drøftelse af resultater
Vi har i dette kapitel gennemført en bred interessent evaluering, der har fokuseret på
programteoretiske vurderinger af Fælles sprog og ældreplejens organisering. Interessent
evalueringen har baseret sig på fokusgruppeinterview og tekstanalyser, der har
ført frem til kondenserede displays af de forskellige aktørgruppers programteoretiske
positioner. Vi har inddraget syv interessentgrupper i analyserne:
1 Visitatorer (fokusgruppeinterview og tekstanalyser)
2 Gruppeledere (fokusgruppeinterview)
3 Socialdirektører (fokusgruppeinterview)
4 Hjemmehjælpere (tekstanalyser) (udtaler sig ikke/sjældent om Fælles sprog)
5 Landspolitikere (tekstanalyser) (udtaler sig ikke/sjældent om Fælles sprog)
6 Lokalpolitikere (tekstanalyser)
7 Brugere af hjemmeplejen (tekstanalyser) (udtaler sig ikke/sjældent om Fælles
sprog)
For alle grupper har vi konstrueret et display med kernen i deres programteoretiske
positioner, men det er gjort med forskellig detaljeringsgrad. Vi opfatter de tre øverste
grupper – visitatorer, gruppeledere og socialdirektører – som repræsentanter for de
primære brugere af Fælles sprog. På grundlag af vore forskellige undersøgelser af
Fælles sprog og ældreplejens organisering har vi konstateret, at det er disse tre grupper,
der, i prioriteret rækkefølge, har det mest indgående kendskab til Fælles sprog og
dets virkning på ældreplejens organisering. Vi har derfor prioriteret disse tre grupper
højest i vore analyser og har udarbejdet et detaljeret display af deres programteoretiske
vurderinger. Dette kan opfattes som en slags brugerevaluering af Fælles sprog. I afsnit
7.5.1 nedenfor sammenfatter vi de væsentligste resultater fra denne analyse.
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 267